Indhegning i Galicien – lavet af stenplader
Jeg studsede noget, da min søn sendte mig dette billede af nysgerrige køer, som står og betragter de forbigående. De er vældigt søde – og jeg lagde mærke til at det ikke kun var én ko, men mange, der står ved hegnet. Det ligner ikke at de vil ud. Jeg tror ikke de er adrætte nok til at hoppe over hegnet.
Og så studsede jeg over hegnet. Er det stålplader fra en bilkirkegård, tænkte jeg først. Nej det kan man ikke, det ville være alt for farligt. Er det stenplader? Det må det jo være.

Nysgerrige køer, ser på fotografen der er på vej fra Bilbao til Santiago – hegn udhugget af en lagdelt sediment-bjergart

Stiliseret muslingeskal på en vejviser-sten (Tak til Andy Fleming & Piquenewsmagazine)
Læg så også mærke til at der for nylig er rejst en lille stensøjle, en milepæl, som ikke er fotografens fokus, men hvor man i storformat lige akkurat kan skimte at den bærer muslinge symbolet. (Ses bedre her:)
Så kommer aftenen – de er kommet frem til en by med herberge og restaurant.
Og deretter går veien videre .)
Klem på deg 🙂
Mormor
Sunday, October 18, 2015 at 16:31 GMT+0000
Ja vejen går videre, og køerne står der endnu og glor 🙂
Klem på dig 🙂
(Men sådan mere alvorligt, så har de to ikke brækket nogen ben og vablerne er kureret, og de mangler kun 50 km til Santiago! 🙂 )
Donald
Sunday, October 18, 2015 at 21:52 GMT+0000
Det kan da kaldes et langtidsholdbart hegn til køerne.
Men skiferpladerne ligger sikkert alle vegne i området, så det har næppe kostet det store i råvarer og arbejdskraft har der været nok af.
Farmer
Monday, October 19, 2015 at 2:58 GMT+0000
Det er sjovt at se det hegn – og der er nok af plader, det er jo en stor indhegning. På andre billeder fra min rejsende søn og på Google Earth kan man se at det ikke er helt almindeligt med den slags stenplader som hegn, – så der kan være mange forklaringer på hvorfor de lige har kunne lave sådan et her.
Det er da imponerende 😎
Donald
Tuesday, October 20, 2015 at 0:18 GMT+0000
Herhjemme, som også i Irland, England og Sverige, har vi jo måtte rydde markerne for sten, og hvad gør man så med dem? Tjah, man kan jo bruge dem til hegn, evt sætte Jens Vejmand til at banke skærver af dem til de macadamiserede veje. Note: det var skotske vejingeniør MacAdam, der fandt på at opbygge den vejkasse af skærver, så vejene blev drænede og dermed modstandsdygtige mod regn og frost.
Skallen er en Ibskal, efter det danske Sankt Ib: Sant Iago, eller Sankt Jacob på spansk og moderne dansk. Den har alle dage været Sankt Ibs attribut, ligesom 12 gyldne stjerne i krans er Jomfru Marias, eller to korslagte nøgler er Sankt Peders. Sankt Lukas har en okse. Den fiffige læser vil nu vide, at EU-banneret er et Jomfru-Maria-symbol, påduttet os af en katolsk lobby: Oprindeligt var der 15 stjerner, repræsenterende de 15 stater, der deltog i opbygningen af det europæiske samarbejde.
Men stenene har stået der i årevis, de er overgroede af lav, og man møder dem lige så ofte som Margueriten fra Marguerit-ruten herhjemme: caminoen er jo sat sammen af mange paralelle ruter.
AagePK
Monday, October 19, 2015 at 4:03 GMT+0000
Ja, stenene har stået der i mange år, når de er så bevoksede.
Mon de er gravet ned, så de tåler pres fra dyrene eller har de et andet system til at holde stenene på plads?
Farmer
Monday, October 19, 2015 at 15:03 GMT+0000
Ja hvordan modstår de dyrenes pres? Det tænkte jeg også, men det ligner nu ikke at køerne gnubber sig op ad stenene, så de hælder (tror jeg) på grund af at grøfte-jorden har sat sig lidt.
Donald
Tuesday, October 20, 2015 at 0:22 GMT+0000
Aha, AagePK, nu ser du vist ikke hvor ny den den er, den stensøjle eller milepæl på ko-billedet, yderst til højre. Jorden under er nyopgravet 🙂 Den anden sten, som er udsmykket med en (for)tabt vandrestøvle er ældre, klart nok. 🙂
Donald
Tuesday, October 20, 2015 at 0:20 GMT+0000
Lige præcist, jeg så i første omgang ikke, at der faktisk var en Ib-skal indfældet i den søjle, der står udenfor hegnet.
Mht pladerne, så er det sandstens-skiffer af en slags, som de også bruger som tagsten, og som vægge i de specielle opbevaringshuse på stylter,kaldet horreo gallegos, som er så karakteristiske for Nordspanien. Vi så dem i Galicien og Asturias, men de findes også i Nordportugal. Et særligt flot eksemplar står i Carnota i Galicia. Skiferen her minder lidt om den vi kender som Alta-skifer. Sidstnævnte er måske mere finkornet, i hvert fald den, der bliver importeret til Danmark.
AagePK
Wednesday, October 21, 2015 at 19:50 GMT+0000
Måske er køerne slet ikke klar over de er lukket inde, måske tror de fodgængerne er det!
Jørgen
Wednesday, October 21, 2015 at 18:48 GMT+0000
Ha! Ja selvfølgelig ved de det. Men de ved nok ikke at vi godt kan lide bøffer.
Donald
Friday, October 23, 2015 at 0:37 GMT+0000