Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Spirer – formentlig hvede

Hvordan ser bladkanten af en vinterbyg ud? Spirer af vinterbyg – overfor vinterhvede? Hvad er forskellen på vinterbyg og forårsbyg? Hvorfor kunne vikingerne (og vi, deres efterkommere) dyrke byg så langt mod nord?

I en meget lille oversigt for begyndere fra Oregon State University forklares: Der er årstidsfølsomhed, lys-peiode følsomhed og kuldetolerance, og de tre træk er forskellige i de forskellige bygsorter. Men ikke et ord om takkede bladkanter!:mrgreen:

Årstidsfølsomhed betyder, at frøet skal udsættes for lave temperaturer, før det spirer. Lysperiode følsomhed er at frøet spirer, når dagene bliver længere, og kuldetolerance … nåja, det er tolerance overfor kulde😉

Barleyworld – og ja, der er også en hvedeverden!

Der er både formmæssig (morfologisk) og biologisk forskel på forårs- og efterårsbyg (og også på vinterhvede og forårshvede – hvede er mere beslægtet med byg og rug end med havre og majs, ris og de andre græsarter).

Der skulle være bladtakker på vinterbyg, men ikke på vinterhvede. Jeg kan ikke se bladtakker her, det må være vinterhvede. Det er ikke så let at finde billeder med detailler via google, selv om en søgning på “barley leaves” giver nogle flotte resultater – men ikke nærbilleder, som viser “tænder”.

OBS: Billederne ser lige store ud – men klik evt. på “Full Size” nederst til højre, dér kan man se at der er forskel på hhv. udsnit og forstørrelse.

Skrivefelt …

Written by Donald

Monday, October 12, 2015 at 11:15 UTC

Posted in Liv, Mark

Tagged with

17 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Når du skal lede efter bladtænder, skal du følge bladpladen ned til overgangen mellem blad og skedehinde: dér finder du ved vinterbyg en forlængelse af hinden, der kunne ligne små tænder. Derudover er der små hår. Du skal altså følge bladpladen derned til, hvor bladet ikke mere omgiver stilken, og så med lidt vold åbne den del, der som et svøb støtter stilken.

    AagePK

    Tuesday, October 13, 2015 at 13:03 UTC

    • Mange tak AagePK! Så håber vi på en dag mere med solskin så jeg kan komme til at tage nogle billeder; altså nederst hvor bladet lige har sluppet stilken og ligesom er foldet rundt om stilken.

      Donald

      Tuesday, October 13, 2015 at 19:33 UTC

      • Du kan også google på “bladtænder vinterbyg”, og vælge Planteværn online, den første, der finder du nyttige billeder og viden.

        AagePK

        Tuesday, October 13, 2015 at 20:13 UTC

        • Dér var de jo tydelige, bladtænder på vinterbyg! Det ligner mere en slags pels, eller måske en rund tandbørste af en slags. Den inderste indre hinde ved blad”stilken” der ligesom stikker lidt op indeni, er det bladtænder? eller er det de små hår i kanten?

          Mange tak!

          Donald

          Tuesday, October 13, 2015 at 22:40 UTC

          • Det er den inderste hinde, hvis uregelmæssige rand kaldes tænder. Hårene antyder, hvorfra udtrykket “at have hår på tænderne” kan stamme.🙂 Tror jeg nok. Måske. Eller ikke.🙂 Man skulle jo nødig rubriceres som “non-serieuse”, vel?🙂

            AagePK

            Wednesday, October 14, 2015 at 9:50 UTC

            • Hellere non-serieuse end bragesnak og rumlende højtidelighed.🙂

              Donald

              Friday, October 16, 2015 at 11:26 UTC

  2. Du må i marken igen. Det billede fra Planteværn Online er vist et billede af hvede. Den har nemlig disse små bladtænder, hvor vinterbyggens bladtænder er anderledes kraftige og omslutter bladskeden fuldstændigt.

    Farmer

    Thursday, October 15, 2015 at 4:06 UTC

    • Det må jeg jo gøre – der er ellers så mange andre ting, der har fyldt godt op i disse uger.
      Mange tak for kommentaren – nu ved jeg jo hvad jeg skal kigge efter, så mon ikke det bliver bedre billeder.

      Donald

      Friday, October 16, 2015 at 0:32 UTC

  3. Så tæt på har jeg ikke iagttaget de små spirer, men det er meget fint pt at se ud over mange grønne marker.

    Jørgen

    Wednesday, October 21, 2015 at 19:17 UTC

    • Det, som undrer mig, Jørgen, er at det ikke indgår i almindelig undervisning at se på planternes biologi når de er meget små – det kan man godt have i en skoleklasse. Der er en skole-pædagog, Freinet, som lagde stor vægt på det at børn lærte at så og passe en potteplante – eller tager jeg fejl? Andre har vel sagt det samme.🙂

      Donald

      Friday, October 23, 2015 at 0:58 UTC

      • Den dag, jeg var til studentereksamen, snakkede vi i pausen med vore lærere, der skiftevis stak hovedet ind i det lokale, hvor vi sad og ventede på at blive kaldt op. Bl.a. om udviklingen af den stofmængde, vi skulle igennem, sammenlignet med tilsvarende pensum, de skulle op i, før 2.Verdenskrig. Alene den fyldte, og fylder stadig, enormt meget. Så der er rigeligt at se til.
        Således også i biologi, et af mine yndlingsfag, selv lærer udi materien: hvad skal med, hvad er vigtig? Så faldt jeg for mange år siden over sætningen:” The best thing is to know everything, the nextbest thing is to know, where to find it!” Så det blev mit dogma: man skal selvfølgeligt tilegne sig så meget som muligt, og “hvad du i barndommen nemmer, du i alderdommen ikke glemmer!”
        Børn er jo nysgerrige, videbegærlige, de vil så gerne gøre de voksne glade ved at leve op til forventningerne. Hvis man vel at mærke husker at forvente lige lidt mere, og påskønne barnets anstrengelser!!! Og det er det, der gik galt i ’68: vi måtte ikke forvente noget af børn, udtrykt ved: du må ikke stille krav. Barnet skal selvudvikle sig. Og det var det største af alle børnesvigt. De blev overladt til sig selv, til selv at finde ud af, hvad der var nødvendigt for deres egen udvikling.
        Men man skal jo heller ikke gå over i den anden grøft: ikke alt er lige vigtigt eller relevant. Er kendskab til eksistensen af bladtænder relevant viden? Ja, for nogle. Ikke fordi de skal være landmænd, men fordi det for nogle kan være en morsom læringsproces: se hvad jeg fandt! Det giver dopaminer til belønningscenteret, og det fremmer interessen for videre læring. Lige som når vi drenge hev i en regnorm for at se, hvor meget længere den blev, når vi bare trak langt nok. Stumperne kunne vi så fange aborrer med.
        Og blomsterne: er det vigtigt at kunne kende forskel på støvfang og støvdrager, om den er oversædig eller undersædig, er det en korsblomst eller ærteblomst, har den pælerod eller trevlerod? For de fleste egentligt ret uinteressant, fordi de bor i byer med fliser og asfalt, hvor der ikke gror nok til, at børn umiddelbart synes, det er sjovt at botanisere. Men fordi processen med at lære fysiognomi og taxonomi og hvad har vi, er den letteste til at få barnet ind i en videnskabelig tankeverden. Som igen åbner op for en forståelse for jorden, dens mangfoldighed, kraft og skrøbelighed, så de i sidste ende bliver klar over: vi har kun denne planet, og vi skal passe på den, hvis vore børn skal have et liv.
        Det har Lars og Thules tøsedrenge ikke fattet endnu!
        Og jo: børnene sår stadig karse, og ser på, hvor godt den gror i vindueskarmen kontra køleskabet, og mange har ansvaret for hver sin potteplante. Som de tager med hjem i sommerferien.

        AagePK

        Friday, October 23, 2015 at 6:20 UTC

        • PS: den, der finder stavefejlen, har vundet retten til at rette den!🙂

          AagePK

          Friday, October 23, 2015 at 6:21 UTC

          • Taxonomi. De komprimerede overvejelser bør omsættes til en kronik.

            Jørgen

            Friday, October 23, 2015 at 13:02 UTC

            • Ja, Jørgen – de overvejelser AagePK gør sig her kunne man godt bruge i en kronik.

              Donald

              Sunday, October 25, 2015 at 9:12 UTC

        • Ja, AagePK? hvad er vigtigt? det kommer jo an på hvad børnene sætter sig som mål. Jeg husker barndommen som én hvor jeg måtte opdage mål og hvor jeg ikke altid blev hørt eller set. Det ved jeg jo fra von Hörensagen var almindeligt, “Bøern skal ikke høres eller ses” og hvad man nu ellers sagde.

          Man skulle tro, at børn ikke havde brug for at vide noget om støvdragere. Men sidder de med en blomst i hånden, plukker man en bellis fra en frodig græsplæne, eller en tulipan fra mors visne fødselsdagsbuket, så skal man være meget hårdhudet for ikke at spekulere lidt på hvad det er for nogle misformede tændstikker inde i tulipanen, eller hvorfor bellis ser så forskellig ud fra roser osv. Nogle børn er ligeglade. De har måske vigtigere ting at spekulere over, mors gråd, alkoholmisbrug, skænderier, fattigdom, mobning.

          Ikke desto mindre har jeg en anden opfattelse af “motivation” end den i dag meget udbredte, som negligerer den indre drift og bruger gulerødder som synonym for motivation. Man taler om “basic trust” eller gode livsbetingelser, og når de er til stede, så vokser nysgerrigheden.

          Fejlen ved karse er, at man spiser kimbladene inden planten har vokset sig moden!🙂 Men ellers er det en meget god idé.

          Donald

          Sunday, October 25, 2015 at 9:10 UTC

          • Vi er da slet ikke uenige, Donald: man skal gå ud fra det, barnet kan, ikke hvad det ikke kan. Og se på, hvad de her og nu interesserer sig for, lysten skal drage værket, omvendt bliver det sent til noget. Du kan jo ikke planlægge, hvad lille Lars kunne tænke sig at kunne gabe over næste år, den 15.Marts i 3. lektion. Måske er han jo syg den dag, eller har læst forud på pensum. Jeg tror heller ikke på stok og gulerod-princippet, på kanoner ikke heller. Tænk, hvis jeg skulle slæbe de stakkels børn gennem Klaus Rifbjerg eller Kim Larsen, i guder for en ørkenvandring. Så gælder det jo for kamelerne at finde oasen. Hos Rifbjerg hedder den “Undervejrs med sig selv”, såvidt jeg husker. Ellers husker jeg ham mest for at få en kold røv af at ryge en fed på kulturministeriets trappe.😉

            AagePK

            Sunday, October 25, 2015 at 10:35 UTC

            • Nej vi er simpelthen ikke spor uenige!
              Ja, “Undervejrs med mig selv” blev vi præsenteret for på en engageret måde. Jeg husker Bodil Koch kom på gymnasiet og holdt foredrag og præsenterede Rifbjerg med nogenlunde denne agenda: Han er ikke så slem, når man kan se gennem ordene. Antediluvianske mammutfjerte: Lyden af en motorcykel, der drøner ned ad Peter Bangsvej (dengang var der hverken røde lys eller fartbegrænsning).

              Donald

              Sunday, October 25, 2015 at 12:00 UTC


Comments are closed.