Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Markvandringer før og efter høsten

Det har været så smukt trods indendørs arbejde og research på IT-politiske emner og bladarbejde er der tid til at gå en runde næsten hver aften, og billedernes variation fascinerer mig. Her er den sidste tid før høsten. Jeg skylder næsten at sige at der også er tidligere billeder og at man kan se at der er græsser i marken som ikke skulle være der – måske er det dem, der har tvunget hveden op så den er blevet for høj og tynd og er faldet i leje. Hvis man ikke orker at se alle billederne, så kig på det sidste🙂

Skrivefelt …

Written by Donald

Friday, October 9, 2015 at 3:48 UTC

Posted in Mark

Tagged with , ,

12 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Jeg har “sagt” det før, men siger det gerne igen: Du bor naturskønt.

    Stegemüller

    Friday, October 9, 2015 at 7:42 UTC

    • Ja, det tænker jeg også, Stegemüller, og undrer mig somme tider, jeg tror jeg stræbte efter en “udflytning” allerede da jeg var ung.

      Donald

      Friday, October 9, 2015 at 12:42 UTC

  2. Takk skal du ha.
    Jeg blir alltid så forbauset (fortsatt) over hvor flatt det er.
    Flotte bilder.
    Klem på deg🙂

    Mormor

    Friday, October 9, 2015 at 14:34 UTC

    • Jeg har desværre ikke nogen billeder, som viser tydeligt at der faktisk er højdeforskelle, kun 30-40 meter, men nok til at vandet samler sig i åer. Men det er svært at få det med på et billede, Mormor –
      Klem på dig🙂

      Donald

      Friday, October 9, 2015 at 18:54 UTC

  3. Det er en meget fin serie. Det er godt at have et fixpunkt, træet. Fantastisk illustration af forandring – og forfra igen.

    Jørgen

    Friday, October 9, 2015 at 15:08 UTC

    • @Jørgen, MANGE Tak! Ja, det er forunderligt så meget udseendet skifter, og lyset skifter jo dagen igennem, så det kunne man også prøve at indfange engang.

      Donald

      Friday, October 9, 2015 at 18:55 UTC

  4. Tak for billedserien. Vedr. din kommentar til 4. sidste billede: Det kan ikke være gylle, som er spredt, da gylle ikke må anvendes før vinterkorn, men alene før vinterraps, og det afslører det nederste billede jo, at det ikke er.
    Det ser ud som om, at du får hvede som nabo også i kommende sæson. -Eller er det vinterbyg? Det er ikke til at se ud fra fotoet.
    Vi skal, for at afsløre arten, bruge et nærbillede af en plante. Har den lille kornplante kraftige bladtænder er det vinterbyg. Rug er det næppe. Den har et mere violet skær i fremspiringsfasen.

    Farmer

    Saturday, October 10, 2015 at 3:07 UTC

    • Selv tak Farmer – Denne billedserie er jo ikke så præcis, der har været mange andre ting at tage vare på de sidste to måneder, så det er lidt tilfældigt, hvad der er kommet med – billederne af den høstede mark var jeg heldig med, de står lysende klart i aftensolen. Angående om der er kørt noget ud, så er jeg faktisk i tvivl, men jeg hørte en dag at der blev arbejdet. Lugten, som var meget svag, må være kommet fra en anden mark.

      Også tak for kommentar om hvordan spirerne ser ud.

      Det må være hvedespirer, der er ikke bladtænder så vidt jeg kan se.

      Donald

      Sunday, October 11, 2015 at 0:36 UTC

    • Her er lidt bedre skarphed, – men jeg kan ikke se nogen bladtænder. Jeg gætter at det bliver hvede igen. Når man museklikker på billedet, får man det i større udgave.

      Donald

      Sunday, October 11, 2015 at 0:38 UTC

      • Det er godt nok svært at se, om der er bladtænder eller ej; men selve bladformen får mig til at se det som byg. Vi får at se. Særligt yderste højre plante på øverste billede, hvor også det kunne ligne at der er bladtænder.

        Farmer

        Sunday, October 11, 2015 at 3:36 UTC

      • -Og læg på nederste billede mærke til, at hans græsukrudtsproblemer fortsætter i kommende sæson. Jeg tæller allerede 8 fremspirede græsser på dette lille billedudsnit. Nogle af dem har allerede 2 blade. De er undseelige nu; men i juni vil de komme over hveden; hvis der ikke gøres noget.

        Farmer

        Sunday, October 11, 2015 at 3:39 UTC

      • Ja minsandten der er små græs-spirer, de er så små ved siden af hveden, så det er jo let at overse.
        Jeg har nu prøvet at komme helt tæt på planterne og kan stadig ikke se bladtakker. – Da der er mange billeder, laver jeg lige et indlæg og viser kun det bedste skud her (som administrator kan jeg lægge flere billeder i én kommentar):

        Hvis man klikker på billederne, får man dem hentet i stor størrelse.

        Donald

        Tuesday, October 13, 2015 at 11:18 UTC


Comments are closed.