Ballepresser – annonce
Kan I huske dengang TeleDanmark lavede reklame for “De Gule Sider”? Jeg fandt aldrig ud af om der var noget der hed en ballepresser.
Det tynde skylag lader et blidt lys passere; man ser høballerne på en fjern mark
Er dette en ballepresser?
Skriv løs 
Det ligner da vist en ballepresser, men jeg kan ikke se om den laver rundballer eller 4-kantballer. Rundballerne kan være farlige fordi de kan trille, som Farmer gjorde opmærksom på engang jeg viste et billede af sådanne.
Jørgen
Wednesday, October 7, 2015 at 12:25 GMT+0000
Den laver firkantede kæmpeterninger! 🙂 Ja, rundballe ulykker har der været nogle stykker af, har jeg læst, det er egentlig uhyggeligt. Det må være fordi man tænker at sådan en tot hø ikke kan veje ret meget! Men presset sammen bliver det tungt.
Donald
Wednesday, October 7, 2015 at 22:16 GMT+0000
Det er en ballepresser, en Massey-Fergusson, såvidt jeg kan se, og det er ikke rundballer. Men den gang operasanger Ove Verner Hansen og hans makker fik presset den unge model ned i et par bluejeans, af den snævre slags, var det vist småballer, der var tænkt på. 🙂 Disse er bigballer.
Heldigvis kan vi små hesteejere stadig få småballer, der er til at have med at gøre, både af hø og halm. Hø i bigballer skal være særdeles tørre for ikke at mugne, tage varme, og blive et sundhedsproblem for hesten. Derfor bliver meget af græsset wrappet, pakket ind i plastik, så der sker en ensilering, som kvæget også godt kan lide.
AagePK
Wednesday, October 7, 2015 at 13:16 GMT+0000
Efter tjek mener jeg, det må være Massey-Fergussons 2270 DX, og den laver nogle pænt store baller: pressekammeret er på 1.200 x 900 mm.
Jeg kan godt nok ikke læse, hvad der står på siden, selv ved zoom, men længden af betegnelsen passer. 🙂
AagePK
Wednesday, October 7, 2015 at 21:02 GMT+0000
Nej jeg havde nu heller ikke regnet med at få modelnummer og specifikationer! Jeg prøvede slet ikke at få modelbetegnelsen med, men glædede mig over omridset foran de disede marker. Jeg synes du klarer dig fint, AagePK!
Så bliver næste spørgsmål jo om der virkelig er dyr nok til at omsætte halmballerne til gødning.
Donald
Wednesday, October 7, 2015 at 22:18 GMT+0000
Det er nu ikke kun dyr, der har brug for disse baller: halmkraftværkerne bruger også helst disse store firkantede baller. De er lettere at stable, lukke op, rive op, snitte og køre ind i brændkammeret. I Ærøskøbing Fjernvarme bruger de temmeligt mange af dem.
AagePK
Thursday, October 8, 2015 at 5:40 GMT+0000
Jo jo den er god nok. Som de andre også siger, så er der skam noget, der hedder en ballepresse.
Stegemüller
Wednesday, October 7, 2015 at 13:58 GMT+0000
Ja, Stegemüller! Det reklameburueau har sat sig et varigt minde i mit lettilgængelige hukommelsesregister! 🙂
Donald
Wednesday, October 7, 2015 at 22:19 GMT+0000
Men det må da gjøre vondt?
Klem på deg 🙂
Mormor
Wednesday, October 7, 2015 at 15:22 GMT+0000
Ja Mormor, ikke gå ind i sådan en ballepresser, med mindre du ved nøjagtigt hvad der sker!
Ah I see. You should tell others that you’ve made adjustments (no bailing string) because others will try it in a non-adusted machine.. which will be a very painful death. Take some responsibility yeh!
Med musik og kunstig latter: https://www.youtube.com/watch?v=Qapvgu3Y9Ck
Donald
Wednesday, October 7, 2015 at 22:28 GMT+0000
Vi har forskellige navne til ballerne alt efter størrelse:
Bonderøvsballer: De små 10-15 kg. tunge baller, som i dag næsten udelukkende bruges til hobbybrug.
Rundballer, som presses efter et helt andet princip, hvor høet/halmen rulles op under konstant pres. 200-600 kg. pr. balle
Mini-bigballer: Ofte 80×90 cm. med længder fra 1-2 meter efter ønske. Bruges ofte i mindre staldanlæg. 200-300 kg.
Bigballer: 1,2×1,2 meter med længder fra 1,5 til 2,4 meter. Indeholder 500-700 kg. Bruges i større stalde og til halmfyrede fjernvarme-/kraftvarmeværker.
Disse sidste presser langt den største halmmængde totalt set her til lands.
Alle balletyper kan i princippet wrappes (Plastfolieomvikles), så græsset ikke behøver at vejre så længe med tilhørende risiko for ødelæggende regn; men oftest er det rundballer og minibigballer som wrappes.
Halmknipper ses slet ikke længere. De var i modsætning til halmballer løst pressede, og fyldte mere end det dobbelte på loftet.
Det var en velsignelse, da ballepresseren (den til de baller, som nu kaldes Bonderøvsballer) i sin tid kom markedet. Nu kunne det ikke blive smartere og lettere 🙂 . Sikke en udvikling indenfor et menneskeliv.
Farmer
Thursday, October 8, 2015 at 3:17 GMT+0000
MF er da rimeligt nok ret stolte af deres 1840 miniballe-presse, så de sælges da stadig, selv om nogle kalder dem bonderøvsballer, ikk’? Pga dens midterlinje-design skal man jo ikke ud og flytte drivaksel og ophæng, men kan nøjes med at sænke pick-up’en, når man kommer ud til marken, og så køre på. Og til hø foretrækker jeg så absolut de små baller, de giver mindre spild, da mindre mug.
AagePK
Thursday, October 8, 2015 at 5:44 GMT+0000
Til hø er bonderøvsballer helt ideelle. Dernæst rundballer, og bigballer er da helt umulige. Der må ganske enkelt ikke være for langt til centrum af ballen, og så må ballerne ikke presses for hårdt sammen.
Hø skal havde luft!
Jeg havde engang en drøm om at lave løst ladetørret hø, som det gøres i mange andre lande.
Den duft overgår alt.
Farmer
Thursday, October 8, 2015 at 14:51 GMT+0000
Syd for grænsen finder du http://www.heu-hotel.de , hoteller med sengene redt op med hø. Meget populære! Og måske effektive her i kampagnen for flere fødsler: Do it for Denmark. Eller på youtube: Spies’ reklamevideo: Do it for Mom. 🙂
AagePK
Thursday, October 8, 2015 at 19:06 GMT+0000
Ja duften af hø som ikke er presset. Jeg har oplevet det et par gange i min barndom. Det er mærkeligt som man husker dufte bedre end andre ting. Jeg kan ikke rigtig komme i tanke om hvad det er for et sted, jeg mærkede duften af hø.
Men jeg tror nu ikke jeg ville bryde mig om at sove på en halm- eller hø-madras. Er det mon noget som skyldes høfeber? Jeg får næsten altid løbende næse, når jeg er i nærheden af hø – og mange andre ting.
Donald
Friday, October 9, 2015 at 0:23 GMT+0000
Som barn var jeg nabo til mange gårde, og da jeg senere fik et job i landbruget, var jeg ikke et øjeblik i tvivl om at TDC-reklamen var god nok, selvom mange mente det var for sjov.
Pigen fra landet
Thursday, October 8, 2015 at 8:07 GMT+0000
Javel – ja, det er jo også et meget godt navn – det var bare så morsomt at TeleDK fandt på at bruge det som reklame for De Gule Sider (fagbogen – på Engelsk kaldte man det i alle årene Yellow Pages, måske derfor begyndte TeleDK at bruge navnet Gule Sider).
Donald
Friday, October 9, 2015 at 0:25 GMT+0000
Tak for de interessante kommentarer! Jeg har desværre ikke rigtig haft tid i dag, men skriver gerne mere senere i morgen.
Donald
Friday, October 9, 2015 at 0:20 GMT+0000