Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Efterårs- søndagstur

Kongehøjen, en af de 40000 gravhøje, som bronze-stenalderfolket lavede i en fart, og hvoraf mange er fredede

Kongehøjen, en af de 40000 gravhøje, som bronze-stenalderfolket lavede i en fart, og hvoraf mange er fredede

Hov, jeg fik slet ikke sat dette fotostudium på bloggen. De er fra aftenen før måne-formørkelsen, men da jævndøgn og supermånen var mere aktuelle, måtte røn og hvidbalance-eksempel vente lidt.

Søndagsturen gik omkring Kongehøjen, en af de ufatteligt mange høje, som blev bygget af folk med kurve og træspader. I Wikipedia nævnes at de er 5900-3800 år gamle, andre steder har jeg hørt, det mærkværdigste er, at de fleste blev bygget indenfor en ganske kort årrække, hvorfor man kunne kalde det et modefænomen i byggebranchen. Indus-kulturerne med bl.a. Mohenjo-Daro så verdens lys i samme periode, måske før, der er forskellige tidsangivelser i Wikipedia og andet materiale, som jeg har adgang til.

Fra højen kan man se udover Vejby-dalen og lidt af Maglemose Å, men det var især dette hegn af røn, eller seljerøn, eller noget andet, som sprang i øjnene.

Hegn af Røn mellem børnenes græsmark til rundbold og leg - med nypløjet mark i forgrunden og udsigt over Maglemose Å, udspring

Hegn af Røn mellem børnenes græsmark til rundbold og leg – med nypløjet mark i forgrunden og udsigt over Maglemose Å, udspring

Heldigvis var det første “skud” det bedste – men det så ikke rigtigt ud på kameraets panel/bagskærm, så jeg tog et par stykker til. Bemærk forskellen. Sådan ser farverne ud, når de ikke manipuleres (“ikke-photo-shoppede” farver). Kameraets egne farvefunktioner prøver at finde en balance ud fra delene i motivet og lysforholdene, og derfor blev mindst én af billederne overraskende “forkert”.

Skrive …

Written by Donald

Tuesday, September 29, 2015 at 9:33 UTC

Posted in Foto

Tagged with ,

9 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Alle registrerede høje og andre fortidsminder er fredede. Og der er rigtigt mange. Som knægt turede jeg rundt med min far i det meste af Jylland, og overalt gjorde han mig opmærksom på højene: især i Thy og langs Limfjorden var der nogle imponerende af slagsen.
    Under “Den store herredsberejsning”, gennemført af Nationalmuseets folk fra engang i 1870-erne frem til omkring 1930 blev 70.000 registreret, 7 år senere fortsatte man, og i 1957 havde man så endnu flere tusinde på fredningslisten: det var nok det, der inspirerede min far. Han fandt også Skalk, et nyt blad om arkæologi, så interessant, at han gav mig et abonnement: det har jeg stadig! Og det er ret spændende!
    Jeg ejede endda nogle år en røse, en stendysse. Desværre uden overligger på, den lå ved siden af. Og en jæger formastede sig til at grave i den, for at skaffe et skjul: han ville sænke en jernkasse ned i hullet, så han kunne ligge tørt dernede, og skyde gæs. Det fik jeg dog forhindret. Det var på min part af noget fælleds-græsning, og han fik meget kolde fødder, da han fik at vide, at han risikerede at skulle betale for retableringen: der var menneskeknogler i det, han havde gravet op! Det kunne være blevet rigtigt dyrt! men han slap nådigt.
    Men broncealderhøje udmærker sig ved at være opbygget så godt som udelukkende af græstørv, altså uden sten. Prøv at tage til Dutterhøjene, ved Fårevejle: de er mægtige! Hellesen og Tuxens Historiske Atlas fra 1988 har gode kort, der fortæller om tætheden rundt i landet.

    AagePK

    Tuesday, September 29, 2015 at 18:30 UTC

    • Ja, jeg slog faktisk op inden jeg skrev. Jeg har hørt forskellige versioner af “historien”, og den, som jeg syntes var morsomst var at der gik mode i opførelse af gravhøje og at man indenfor en periode på ganske få år, 40 eller 100 (eller var det 400 år?) opførte 10000-20000 gravhøje. Men Wikipedia siger ikke noget om en sådan dille-periode, men fortæller derimod at gravhøje blev bygget i en periode fra stenalder til vikingetidens slutning, ca. 3900 før Kr. til ca. 975, Jelling Syd hvorefter danerne ikke længere opkastede over de døde.

      Men der står også at fredningen i 1937 bevirkede at flere høje blev ødelagt – nu skulle det nåes inden loven trådte i kraft! Tænk hvor det må være svært at pløje sådan en ned med hesteplov, for slet ikke at tale om at bygge den med vidjekurve og træspader. Men summarum, der er registreret spor efter 85000 gravhøje og i dag er 22000 fredede.

      Ved Bakkebjerg blev 14 gravhøje gravet væk inden fredningen. Da der stadig er mange, er jeg ikke sikker på at det er et stort tab, jeg vil nok vurdere tabet af templer pga.krigsødelæggelser i Syrien for mere alvorligt.

      https://dax2.wordpress.com/2014/10/26/cykeltur/

      På de store bakkedrag i Danmark, hvor himlen er nærmest og ofte med en milevid udsigt over det omgivende landskab, rejste bronzealderfolket sine gravhøje. Byggeriet af disse gravmonumenter kulminerede i den sidste halvdel af det 2. årtusinde f.Kr., hvor tusinder af høje blev rejst i løbet af nogle få hundrede år. Mindet om de store døde blev på den måde altid nærværende, hvor man end færdedes i landskabet.

      http://www.denstoredanske.dk/Danmarkshistorien/I_begyndelsen/Bronzealderen/H%C3%B8jfolket/Tusinder_af_gravh%C3%B8je

      Donald

      Wednesday, September 30, 2015 at 10:02 UTC

  2. Du har kørt dem meget fint igennem Photoshop, det ser så pænt og livagtigt ud.

    Stegemüller

    Tuesday, September 29, 2015 at 19:01 UTC

    • Nej – pointen er at det er kamera-indstillinger, Stegemüller. På kameraets bagpanel(miniskærm) syntes jeg at det første så lidt mislykket ud – himlen var “hvid”, og jeg troede ikke at den røde farve var kommet så tydeligt med. Så tog jeg nogle flere billeder med forskellige indstillinger.

      Donald

      Thursday, October 1, 2015 at 13:01 UTC

  3. Jeg har en teori om, at gravhøjene var et grundforbedrende middel for datidens bønder.
    Ved at afskrælle græstørven, kunne man opdyrke et nyt ikke-udpint jordlag og samtidig slippe for problemerne med græsset som ukrudt i kornet.

    Jordmineraler og ukrudtsstrategi kendte bygherrene næppe selv detaljerne i .
    Blot så man, at jo større gravhøj af græstørv, man skænkede den afdøde leder, des større avl skænkede den afdøde byen/gruppen.

    Jeg har ved det par lejligheder spurgt museumsfolk, om det var muligt at få lov at udtage en fosforanalyse, hvis der engang skal graves et stykke ind i en gravhøj. Fosforindholdet ville give en indikation af udpiningsgraden af den anvendte jord.

    Farmer

    Thursday, October 1, 2015 at 0:08 UTC

    • Det var da en ny, interessant, og velbegrundet vinkel på den med græstørvene. For i nogle af artiklerne om broncealderens høje, med de mange græstørv i, var argumentet ellers, at man ville vise, at man havde råd til at bruge det, som forfatteren mente var næringsholdige tørv, og dermed blev højen et prestige-projekt. Lidt ligesom dem, der skal begraves i deres Rolls-Royce eller lignende.
      Men at man ved at fjerne et irriterende ukrudtslag, bruger det som grav-materiale, forøger høvdingens anseelse, og samtidigt får større udbytte, giver da god mening. Men man bør da tage jordprøver, det siger sig selv.
      Nu skal vi så også lige huske på, at kvik-græs, ifølge min ældste bog om afgrøder, skulle være indført, for at gennemgro og derved skørne en alt for stiv lerjord. Men den formodning må man jo så også kunne tjekke.

      AagePK

      Thursday, October 1, 2015 at 6:49 UTC

      • Ja, som AagePK siger, det er en spændende vinkel og det lyder i mine ører helt fornuftigt at man graver græslaget væk. Det har jeg også prøvet nogle gange🙂

        Donald

        Thursday, October 1, 2015 at 12:52 UTC

      • Stort set alle grove græsser er stærkt skadelige for en kornafgrøde, og udpining for P har været det altoverskyggende problem frem til fosfatgødningerne kom på markedet i 1840-erne.

        Korn har stor bortførsel af P i forhold til græs, som til gengæld er kalikrævende. Grønsværen har været mere til skade som ukrudtskilde end den har gavnet som P-kilde, da rod- og bladdele primært frigiver Kalium.

        Man har fundet ud af, hvordan Vorbasse er flyttet rundt i tidens løb for at dyrke ny ikke-udpint jord op.

        Det er lidt som økologerne i vore dage: Når de har udpint en forpagtning, siger de den gamle op og starter en ny.

        Farmer

        Thursday, October 1, 2015 at 16:07 UTC

        • Landbrugets historie rummer så mange interessante aspekter – Vorbasses flytning til mere frugtbar jord må have sat både tanker og muskler i arbejde i mange år, gad vide hvad de arbejdede med. I England var der jo en landbrugs revolution – eller måske en videns-revolution – i 1700 tallet, som gjorde at der blev “råd” til industri.

          Jeg vil prøve at følge op på det her. Mange tak Farmer!

          Donald

          Thursday, October 1, 2015 at 19:28 UTC


Comments are closed.