Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Genmodifikation og patenter

Miljø-institut i München agiterer! befri broccoli!

Miljø-institut i München agiterer! befri broccoli!

Diskussionen om forskning i organismernes DNA er lang og ny og nok så vanskelig at forstå. Jeg havde den fornøjelse for nogle år siden at tale med et par forskere indenfor bio-informatik eller genetik.

En af de ting, der bed sig fast i min erindring var hvor stort feltet er, og hvor begrænset perspektiv den enkelte forsker kan nå at få indenfor sin uddannelse og sine projekter. Når jeg spurgte, hvordan man aflæser DNA-information, gik det op for forskerne at de kun havde en begrænset viden om hvordan de fik de DNA-informationer, som bruges til videre forskning (se evt. https://da.wikipedia.org/wiki/DNA-sekventering

Deres arbejde bestod i at modtage tusinder af korte sekvenser og sammensætte dem så godt som muligt til et genom (colibakterier har ca. 4,600,000 basepar, mennesket har 3,200,000,000 basepar.)

I en videnskabs-udsendelse her til aften (DR-K, kan ses on demand, https://www.dr.dk/tv/se/pa-jagt-efter-videnskaben/pa-jagt-efter-videnskaben-2-3 – med Brian Cox på jagt efter videnskaben, videnskabshistorie, fortalte han blandt andet, hvordan Crick og Watson i 1953 fandt ud af hvilken struktur generne (i kromosomerne) må have, nemlig den dobbeltspiral, dobbelt-helix, som er blevet så kendt som symbol på cellens DNA ( Deoxyribonucleic acid eller arve-hukommelse).

Crick og Watson fik et billede ved røntgenbestråling af fibrøs stofprøve, og det resulterende mønster på fotografi-pladen blev brugt som udgangspunkt for modellering af den grove, overordnede form af DNA molekylet.

Det er med andre ord aldeles ikke en ligetil proces – og aflæsning af DNA er også en vanskelig og upræcis proces.

Derfor er det måske ikke så mærkeligt, at store virksomheder ønsker at få monopol på udnyttelse af den viden, som de har erhvervet ved flittigt og kostbart arbejde af deres betalte ansatte videnskabsmænd (M/K).

Men der skal være en grænse for patenter.

Ikke sandt? Skrivefelt …

Written by Donald

Wednesday, September 9, 2015 at 22:41 UTC

Posted in Liv

Tagged with

12 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Dette med patenter er en svær størrelse, når udviklingsprisen er høj, og ofte ikke-kontrollérbar, samtidig med at selve produktionsprisen er lav.

    HIV-medicin: Hvor mange skal have råd til sikring mod den visse død via behandling?
    Plastik: Hvor mange af klodens børn skal afholdes fra at lege med velfungerende byggeklodser fordi en snedkerfamilie i Jylland fik en god ide engang for mange år siden?
    Fødevarer: Hvor store folkevandringer, fejlernæringer og dårlig udnyttelse af næringsstoffer skal accepteres på grund af at et firma kan forbyde en bonde at så de frø, som han selv har dyrket, og derfor hvert år skal købe ny såsæd hos patentindehaver?

    Og selvfølgelig: Hvor lidt gulerod kan vi tillade os at give udviklingsindustrien førend udvikling bliver uinteressant?

    Farmer

    Thursday, September 10, 2015 at 3:50 UTC

    • Grænsen går længe før den patent-følge, at et firma kan forbyde dyrkning af de frø, en bonde selv har høstet – hvad enten det er af en gen-modificeret afgrøde, eller af en afgrøde, som er nabo til GMO og derfor er “smittet”.

      Det er klart dér at grænsen skal gå.

      Princippet om at den stærke skal vise hensyn til den svage er blevet ignoreret.

      Jeg ved ikke nok om emnet, måske fordi emnet er for vanskeligt at formidle for journalister; jeg er tilbøjelig til at blot at sige “nej” til ny teknik, som ikke er afprøvet og som patent-indehaverne ønsker at anvende på følsomme områder med store konsekvenser.

      Donald

      Thursday, September 10, 2015 at 8:23 UTC

  2. Det med patenter ER en svær størrelse; men som udgangspunkt er det jo sådan: Du har noget, jeg gerne vil have, altså må jeg betale for at få det. Hvis ellers prisen er ok. Ellers må jeg selv opfinde noget, der ligner. Hvis dit er skruet sammen, kan jeg jo prøve med lim, og så er dit patent brudt.
    Samfundet = staten = vi kan jo også gå ind og sige: vi har stillet markedet til rådighed for dig, vi beskytter dit patent, vi beskytter dine faciliteter, vi beskytter din distribution: til gengæld vil vi have indsigt med, om produktionsprisen stemmer overens med salgspris og profit, og produkt-og bortskaffelsessikkerhed, fra vugge til grav. Så ikke samfundet skal betale for den skade, dit produkts bivirkninger og affaldsproblemer udløser. Se Cheminova og Høfde So-und-so. Hvor man valgte at udbetale udbytte frem for at betale oprydning.
    Mht genmodifikation: I årevis har bl.a. en dansk professor bearbejdet offentligheden for at få udbredt Golden Rice, der via modifikation skulle indeholde mere A-vitamin: nu har han indset, at det er en blindgyde: man ved SÅ lidt, og der er SÅ mange bivirkninger! Der er f.eks en enorm forskel på, om det indsatte gen fæstes til fader- eller moderalellen, bare til en begyndelse. Men min datter har via forskning i Guinea-Bissau påvist, at afrikanske piger ikke tåler de mængder A-vitamin, som WHO gerne vil give dem via tilskud til kosten. Hendes konklusioner forelagde hun i Addis Abeba efter invitation ved en konference: Micronutrient Forum Global Conference, sidste år. Nu er hendes artikel: Lasting atopy risk in females with neonatal vitamin A Rx så udkommet i fagbladet Allergy. Så i Afrika vil Golden Rice absolut ikke være velkommen.
    Samtidigt skriver Phys.org så her den 9.Sept:” What’s behind million-dollar crop failure in oil palm” om, at i titusindvis af palmetræer har vist sig at være sterile, så de ikke udvikler kerner. De var blevet genmodificeret til at give større udbytte, det tager 6 år for planten at blive reproduktiv, men det hele er spildt. Mit gæt: man har ramt en forkert alel, eller utilsigtet “slukket” for et andet. Der skal jo 3 ting for en succesfuld transplantation af gener: det aktuelle gen, et måle-gen og et tænd-sluk-gen. Det sidste kan tænde og slukke andre gener end de tilsigtede. Og så er der jo risikoen ved at ramme enten fader-alellen eller moder-ditto.
    Vi er først lige begyndt at opdage, hvad det er for et farligt område, vi piller i!

    AagePK

    Thursday, September 10, 2015 at 5:56 UTC

    • Det er meget interessante betragtninger, som også Jørgen skriver.

      Især er betragtningerne over statens/samfundets mulighed for at sige “vi laver et helhedsregnskab”, en vigtig betragtning, illustreret ved Cheminova.

      Men igen skal man (så vidt jeg ved) huske, at Cheminova ikke blot var en skurk, som lavede forbrydelser, men også var et led i en udvikling, som, hvadenten man kan lide den eller ej, har ført til dyrkning med pesticider. Anvendt med fornuft kan pesticider afbøde virkningen af svamp og snyltere i afgrøderne og dermed øge fødevaresikkerheden.

      Det er statens opgave at anlægge helhedsbetragtningen, når et firma (udgået fra Aarhus Universitet!) anlægger et ensidigt forrentingssyn.

      De gode betragtninger over den manglende præcision i gen-manipulation er vigtige – det var egentlig det, jeg prøvede at antyde med beskrivelsen af hvor usikker vores viden er indtil videre. Alene tallet: Mennesket har CIRKA 3.2 mia gen-basepar og de danner CIRKA 20,000 gen-blokke, tidligere anså man at der var 50,000 – forskningen er ikke færdig, yderligere reduktion i antallet kan forventes (Wikipedia https://en.wikipedia.org/wiki/Genome).

      Tak for den gode kommentar!!!

      Donald

      Thursday, September 10, 2015 at 8:32 UTC

      • Mht patenter på planter: Det må da være helt i orden; når nogen krydser 2 sorter, og han ellers er kommet lovligt til dem, kan han tage patent på afkommet. Der er jo ingen, der vil være afhængige de nye sorter, man kan jo roligt avle videre på de lokale, som hidtil.
        Det er straks mere problematisk med at dokumentere den lovlige adgang: der er jo utallige eksempler på firmaer og individer, der stjæler de lokale arter og sorter, krydser eller modificerer dem, og derefter tager patenter. Japan har flere gange tildelt egne firmaer patent på organismer, som man har taget hjem fra udlandet, hvor disse har været avlet i generationer. Også tyske firmaer har været involveret i at tyvstjæle planter, bl.a. fra Bolivia, hvorefter de har taget patent på deres anvendelse i medicinen. Man hævder rask væk, at kun juridiske personer kan få beskyttelse af patenter, og det er en indianer ude i junglen ikke, og derfor kan han ikke få patent. Mærkelig måde at opføre sig på!
        Ligeledes den med de gmo-smittede afgrøder: Monsanto sagsøgte jo netop bønder, naboer til marker med gmo-afgrøder, der via vinden og pollen spredte arvemasse til nabomarkerne. De burde jo have været dømt for forurening med potentielt farligt materiale. Desværre har Busch-regeringen været så forudseende, at de har defineret gmo som naturlige og dermed ufarlige enkeltkomponenter, som man bare har føjet sammen, og som derved har bevaret deres “naturlighed”. De har ikke engang skulle bevise deres ufarlighed.

        AagePK

        Thursday, September 10, 2015 at 12:32 UTC

        • Jeg har også læst en beretning om at Monsanto sagsøgte en bonde for at dyrke en af deres afgrøder med deres GMO i – og planteavleren påstod at han ikke havde dyrket frø fra en Monsanto afgrøde. Historien var dårligt researchet, dårligt forklaret og ikke dokumenteret, men det fremgik dog af artiklen, at Monsanto ikke har opført sig passende.

          Men jeg synes ikke, at det skal være lovligt at tage patent på GMO og kræve afgift af afkommet. Når man har sluppet en GMO plante løs, bør de, der køber den, kunne behandle den på samme måde som man behandler almindelige sorter. Hvis GMO-forskerne vil lave en forretning ud af det, må de gøre det på andre måder + det har indtil nu ikke været påvist at GMO afgrøder kan løse problemer ved dyrkningen, og der opstår, som du skrev, nye problemer.

          Jeg kan godt lide de unge mennesker på billedet, der protesterer over at broccoli forsøges patenteret!

          Donald

          Thursday, September 10, 2015 at 18:44 UTC

  3. Interessant læsning ovenstående. Og en illustraion af komplexitet.

    Jørgen

    Thursday, September 10, 2015 at 6:46 UTC

    • Ja, det skal jeg love for, det er et stort og interessant emne!🙂

      Donald

      Thursday, September 10, 2015 at 8:33 UTC

  4. Må ta dette når jeg får et klarer hode, tror jeg.
    Klem på deg🙂

    Mormor

    Thursday, September 10, 2015 at 15:40 UTC

    • Jeg håber du får det bedre, Mormor. Jeg havde også en dag – nej to eller tre, med svimmelhed og træthed, og så var det rart at kunne sove meget. Klem på dig🙂

      Donald

      Thursday, September 10, 2015 at 18:45 UTC

  5. Uden gen-modificering er der også rettigheder.
    Vi har et udmærket system i DK med indbetaling af forædlerafgift til sortsejeren. For korn er det vist ca. 20,- per. 100 kg. udsæd; altså ca. 30 kr. pr. hektar.

    Noget andet er med hybrid-sorterne, som man ikke får samme udbytte af, hvis man udsår det høstede materiale. Her kan sortejeren tillade sig at tage en særdeles høj pris.

    F.eks. raps: Udsædspris pr. hektar med almindelige sorter (kaldet liniesorter): ca. 150,-. Ved hybridsorter ca. 400,-.
    Der er så potentiale i hybridsorterne til at indtjene mere end de 250,- kr. ved dyrkning af disse.
    Forskellen i pris er dog ikke ren fortjeneste. Opformering af hybridsorter er meget dyrt.
    Der er reelt tale om krydsning af to ikke-beslægtede avlslinier. Derved fås en heterotisk effekt frem (krydsningsfrodighed), som kun kan udnyttes i 1. generation (F1). Næste generation (F2) vil give forskellige grader af tilbagespaltninger til det oprindelige materiale.
    (Som det kendes fra dyreverdenen: 1. generationskryds mellem labrador og gravhund er ensartet kortbenene labradorer. Krydses disse med hunde fra en tilsvarende blanding, vil der blive alle mulige benlængder.)

    Farmer

    Friday, September 11, 2015 at 1:50 UTC

    • @Farmer: Ja undskyld jeg måber – det var interessant! Tak for kommentar!

      Donald

      Friday, September 11, 2015 at 10:16 UTC


Comments are closed.