Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Archive for September 9th, 2015

Genmodifikation og patenter

Miljø-institut i München agiterer! befri broccoli!

Miljø-institut i München agiterer! befri broccoli!

Diskussionen om forskning i organismernes DNA er lang og ny og nok så vanskelig at forstå. Jeg havde den fornøjelse for nogle år siden at tale med et par forskere indenfor bio-informatik eller genetik.

En af de ting, der bed sig fast i min erindring var hvor stort feltet er, og hvor begrænset perspektiv den enkelte forsker kan nå at få indenfor sin uddannelse og sine projekter. Når jeg spurgte, hvordan man aflæser DNA-information, gik det op for forskerne at de kun havde en begrænset viden om hvordan de fik de DNA-informationer, som bruges til videre forskning (se evt. https://da.wikipedia.org/wiki/DNA-sekventering

Deres arbejde bestod i at modtage tusinder af korte sekvenser og sammensætte dem så godt som muligt til et genom (colibakterier har ca. 4,600,000 basepar, mennesket har 3,200,000,000 basepar.)

I en videnskabs-udsendelse her til aften (DR-K, kan ses on demand, https://www.dr.dk/tv/se/pa-jagt-efter-videnskaben/pa-jagt-efter-videnskaben-2-3 – med Brian Cox på jagt efter videnskaben, videnskabshistorie, fortalte han blandt andet, hvordan Crick og Watson i 1953 fandt ud af hvilken struktur generne (i kromosomerne) må have, nemlig den dobbeltspiral, dobbelt-helix, som er blevet så kendt som symbol på cellens DNA ( Deoxyribonucleic acid eller arve-hukommelse).

Crick og Watson fik et billede ved røntgenbestråling af fibrøs stofprøve, og det resulterende mønster på fotografi-pladen blev brugt som udgangspunkt for modellering af den grove, overordnede form af DNA molekylet.

Det er med andre ord aldeles ikke en ligetil proces – og aflæsning af DNA er også en vanskelig og upræcis proces.

Derfor er det måske ikke så mærkeligt, at store virksomheder ønsker at få monopol på udnyttelse af den viden, som de har erhvervet ved flittigt og kostbart arbejde af deres betalte ansatte videnskabsmænd (M/K).

Men der skal være en grænse for patenter.

Ikke sandt? Skrivefelt …

Advertisements

Written by Donald

Wednesday, September 9, 2015 at 22:41 UTC

Posted in Liv

Tagged with