Gæs, som for en gangs skyld ikke spiser og ikke går væk

… formentlig stod de i en stilling hvor de gjorde krop og muskler klar til at lette.

Man skulle næsten høre lyden, de skræppede, men ikke så meget som de ellers kan

Bagtroppen – der er kun et par stykker, som kigger efter mig, der står på den anden side af sti og banelegeme

En anden flok flyver henover – og nu letter de

Allerede et par sekunder senere er de udenfor skudvidde

I “Niels Holgersens Forunderlige Rejse” skriver Selma Lagerlöf (er det ikke hende?) om at de vilde gæs flyver henover og kalder på den gås, som inviterer Niels med som passagér på ryggen. Her er det flyveøvelser, som er nødvendige. Vi tænker måske på flyveture som noget, der går af sig selv når man er kommet op i et par km.’s højde med en Boeing-737 eller hvad det nu er, men for gåsen, som normalt flyver højst 500 meter oppe, er det en sportspræstation at sammenligne med langrend: Anstrengende! Kræver kondition.

Som AagePK bekræftede i en kommentar for nylig skal de unge fugle lære at bruge kræfterne hensigtsmæssigt.

Kommentarer …

Advertisement