Archive for September 2015
SortSol-agtigt
Efterårs- søndagstur
Kongehøjen, en af de 40000 gravhøje, som bronze-stenalderfolket lavede i en fart, og hvoraf mange er fredede
Hov, jeg fik slet ikke sat dette fotostudium på bloggen. De er fra aftenen før måne-formørkelsen, men da jævndøgn og supermånen var mere aktuelle, måtte røn og hvidbalance-eksempel vente lidt.
Søndagsturen gik omkring Kongehøjen, en af de ufatteligt mange høje, som blev bygget af folk med kurve og træspader. I Wikipedia nævnes at de er 5900-3800 år gamle, andre steder har jeg hørt, det mærkværdigste er, at de fleste blev bygget indenfor en ganske kort årrække, hvorfor man kunne kalde det et modefænomen i byggebranchen. Indus-kulturerne med bl.a. Mohenjo-Daro så verdens lys i samme periode, måske før, der er forskellige tidsangivelser i Wikipedia og andet materiale, som jeg har adgang til.
Fra højen kan man se udover Vejby-dalen og lidt af Maglemose Å, men det var især dette hegn af røn, eller seljerøn, eller noget andet, som sprang i øjnene.
Hegn af Røn mellem børnenes græsmark til rundbold og leg – med nypløjet mark i forgrunden og udsigt over Maglemose Å, udspring
Heldigvis var det første “skud” det bedste – men det så ikke rigtigt ud på kameraets panel/bagskærm, så jeg tog et par stykker til. Bemærk forskellen. Sådan ser farverne ud, når de ikke manipuleres (“ikke-photo-shoppede” farver). Kameraets egne farvefunktioner prøver at finde en balance ud fra delene i motivet og lysforholdene, og derfor blev mindst én af billederne overraskende “forkert”.
Jævndøgn, fuldmåne, måneformørkelse
Månen var fuld forleden, og jævndøgn er passeret med en lille ugestid
Dette billede har jeg også brugt på Facebook, hvor det fik mange pæne kommentarer – så jeg sætter det også her, som et stemningsfuldt udtryk for fuldmånen (på billedet er den “kun” 99%).
Natten til Mandag var der måneformørkelse og samtidigt var månen så tæt på jorden, som den kan komme, banen er en ellipse, og nu var den så i det punkt, der var tættest på.
Det bedste af ca. 40 forsøg på måne billeder – denne gang var der ikke nogen, som lykkedes rigtig godt
Selv om jeg stillede kamera på manuel afstand, lykkedes det ikke at få billeder hvor detailler på månens overflade trådte tydeligt frem. Der er et eller andet problem med zoom + autofokus, men tidligere har det fungeret sådan at jeg i det mindste kunne stille manuelt på uendelig afstand og så få rimeligt skarpttegnede billeder. Her et billede fra 21.August i år, man skimter et krater med skygge forneden.
Månens lys er så kraftigt, så man kan bruge samme (manuel) indstilling som ved dagslys, og med hænderne støttet på et træ kan man få et billede, der viser kraterskygger
Glimt fra en anden verden –
Jeg var ovre hos sønnen og kunne se 40-50 forskellige TV-kanaler, mange af dem med reklamer. Jeg stoppede ved noget, der hedder Kanal 5, hvor en mand med politi-erfaring søger en kriminel i Thailand i nærheden af Bangkok. Det er en episode i en serie og det er godt lavet, men de finder nu aldrig manden, som de leder efter, og de klip der er af veje og steder i Thailand er så få og korte, at jeg følte mig lidt snydt. Men ikke desto mindre var det sådanne klip, der fængede.
Er dette en kaprifolie fra Kaprifolievej?
Fra en aftentur (samme aften med bygevejr og solstråler som forrige post).
Hvad er det for en slyngplante? Jeg tror det er en kaprifolie, nu skal jeg sammenligne med billeder på Wikipedia …
Jo, nånej, det er en kaprifolie Havearkitektens Trøst i forgrunden …
Bygevejr ved Holløselund Strand
Efter at en venlig tømrer havde hjulpet med at få skubbet tagstenene på plads – jeg kunne ikke selv gøre det, uha! – måtte jeg på motionstur, 160 trin ned og op ved Holløselund Strand i gråvejr, det kan vel ikke være fotogent?
De mange efterårsskyer lod kun smalle solstråler passere
De smalle stråler blev reflekteret i havoverfladen
I horisonten den rødlige farve af lysere områder med sol på den anden side af bygevejret – en fisker har sat sig ned
Hvad skal der stå her?
Axelborg
Der bygges højt hvor tidligere Brugsens (nu Coops) Stormagasin – og endnu tidligere NationalScala – lå
Min far arbejdede på Axelborg – men navnet Axel er i denne sammenhæng en forvanskning Absalon (bemærk de styrtende linier, som man siger, det skæve perspektiv)
Der må være nogen, som tror på at det kan betale sig at bygge dyrt i en storby. Den mekanik, de økonomiske mekanismer omkring storbyer er opstået i slutningen af 1800-tallet, hvor New York fik Brooklyn-broen og de første høje huse, London og Paris fik Metro (The Tube) og kloakvæsenet blev forbedret. Indtil da “spiste storbyer mennesker”, d.v.s. der var større indvandring end indbyggertallet blev forøget, fordi folk døde af sygdomme og af fattigdom.
At dø af fattigdom må være det samme som at dø af sygdom og dårlig ernæring, sult.
Jeg tænker lige over det hver gang jeg ser en storby. Hvis der er noget, der hedder “karma” eller arketyper, rester af vores arts oplevelser, så er det den slags oplevelser, der har præget mig. Man behøver ikke en “karma”teori. Som barn kunne jeg se avis-artikler, der viste de tyske byers fattigdom og tyskernes ødelæggelser.
Reparationsværktøj ved hånden
Som barn ønskede jeg at reparere. Måske var det egentlig et ønske om at reparere min mors liv. Det var klart for enhver (også selv om man var et barn der dårligt kunne huske) at det var svært for min mor, enlig, separeret-agtig, flyttet til en lille lejlighed på Frederiksberg, dog moderne og med køleskab og elevator i 1949, men alligevel, børnehavelærerinden sagde til min mor “de må ikke dele deres bekymringer med deres barn” – det er jeg nu ikke enig i, men der er flere måder at dele.
Måske er det derfor, at jeg så inderligt ønskede at reparere ting, så man kunne spare.
En genbo, Hr. Nielsen, så at min mor havde brug for hjælp og var en rigtig gentlemand, hjalp med at male og med at lave en skoreol af en frugtkasse. Der kunne være mange små sko dér.
I vores reol stod en bog om at lave ting selv, Amatørhåndværkeren af C. Larsson fra Allers Forlag, og en dag var Larsson vikar i vores 3. eller 4.klasse! Utroligt! Jeg spurgte om det var ham, der havde skrevet den bog, joda, det var det. Han ville gerne høre os synge og spille og ville stemme min guitar bedre – men opdagede at jeg havde stemt den så godt som man kunne (ingen guitar kan stemme perfekt). En rar mand.
Et af rådene i bogen var “køb ikke en masse værktøj, køb efterhånden, som der bliver brug for det.” Reparation er nemt, når man har det nødvendige værktøj. Det var med en salig fryd at jeg fandt en møtrik, der passede til den bøjede bolt i rive-hovedet (eller hvad sådan et nu hedder) og en topnøgle, der kunne spænde den uden at ødelægge møtrikken.
Men tagstenene har jeg givet op overfor. Taget er fuldt af mos-klatter, der går af hvis man glider. Jeg har ikke sugekop-sko (sejlersko er det bedste) og jeg ved at hvis man står på stigens øverste trin og skal skubbe sidelæns, så ryger man meget let ned. Jeg bestiller stillads og evt. en tømrer.
Gode råd ønskes: Kan man sikre sådan en møtrik med lim eller maling?
Jeg har ikke flere møtrikker på lager – kan man mon købe sådan nogen i dag?
Aftenlys og trækfugle
De er svære at få øje på, men endnu sværere at fotografere, de kom pludseligt og var lige så pludseligt væk igen, to små flokke, formentlig svaler.
De to fugleflokke er allerede nede ved pilekrattet i vandhullet – men man kan godt se dem, hvis man /klikker/ d.v.s. henter billedet i stor størrelse
Ingen trækfugle – men prøv at se aftensolen i bladene på krattet i vandhullet
Solskinsarbejdslørdag
Gruen ved at sige farvel
Afskedens time – bagagen løftes ud af bilen
De fo’r igennem den indre scanner, billederne fra tidligere afsked – Da jeg sagde farvel til den lille dreng på 9 år i 1983, da han skulle til sin moster i Italien (og hun kom for sent til at hente ham i Firenze) – dengang i 1993, da han som 19-årig tog til Idaho Mellemfolkeligt Samvirke, i 1995 da jeg kørte ham til Rødby og han blaffede til Gibraltar på et døgn, – og da han ringede fra Guyana og spurgte om jeg kunne betale flyet tilbage – og så videre.
Dennegang er der ikke den uro, den bekymring, heldigvis, nu, da turen går til Camino del Norte i godt og sikkert selskab.
Det er svært at forklare, hvad et kram kan betyde.
Så er bagagen ude af bagagerummet og bilens bagklap lukket – nu skal der siges farvel
Sommerdrømme
Et lille lysthus bygget med kærlighed og drømmelyst
Skriv løs 