Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Brændekilde Sædemand

Langt op i 1960-erne stod mange kreaturer og heste i tøjr. Dyrene blev flyttet morgen, middag og aften. Det gav den bedste udnyttelse af græsset.
Det var et langt mere nøgent landskab. ALT var gnavet ned og udnyttet. Jeg husker, at der lå en le i grøften, så vi kunne udnytte grøftegræsset efterhånden som rækken af køer skred frem. Hegnene blev stynet hvert 6. år til brændsel og eventuelt sent vinterfoder.

For 100 år siden og frem til min barndom var alt udnyttet til det yderste. Jeg husker en slagteriejer havde et par shetlandsponyer ude i en lille strandeng. Det blev der snakket meget om: Sikke noget pjat. Der kunne jo gå indtil flere kvier i stedet.

Prøv at se hvor åbent landskabet er på dette maleri fra en landsbyen Brændekilde 1914 ca. 20 km. syd herfor:

http://www.bruun-rasmussen.dk/search.do?pg=1&iid=300752187&did=1004339&mode=detail

For 200 år siden var alt ved at være totalt udpint. Folk boede i højere grad i byerne, og det medførte, at næringsstofferne forsvandt med mælk, kød og korn.
Først da fosforgødningen kom omkring 1845 kunne produktionen øges.

(Farmer i kommentar til billedet “Idyl med Indianerhest”)

For 101 år siden malede Brændekilde landskabet ved Brændekilde på Fyn sådan

For 101 år siden malede Brændekilde landskabet ved Brændekilde på Fyn sådan

Solgt 18. maj for 21,000 kr. – anslået værdi 30,000 kr.

Skrivefelt …

Written by Donald

Monday, August 31, 2015 at 18:34 UTC

Posted in Mark

Tagged with

11 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. På Fyens Kunstmuseum i Odense hænger mit yndlingsbillede af Brændekilde: en kvinde gør anskrig, da den gamle daglejer er faldet død om på Herremandens mark. Googler du på Brændekilde, dukker det op under Billeder.
    Jeg husker også de tøjrede kalve. Jeg har selv haft får tøjret. Dyr er jo kræsne, lige som mennesker, så man tvinger ved tøjring dyrene til at spise op. Andre steder ser man reguleret storfold, som også bygger på dette princip: hver dag får kvæget en ny stribe græs, og koen ved, at hvis hun ikke går igang med at spise løs, er der ikke noget, når hun botaniseret i lækkerierne: kammeraterne har spist alt op. Det så vi hos en amerikansk landmand fornyligt. Dagen efter, når køerne fik en ny stribe, fik han små mobile hønsehuse kørt ind på gårsdagens stribe: hønsene rensede kokasserne for indvoldsorm, det sparede godt og grundigt på ormekurene. Og proteinfoder til hønsene. Ifølge landmanden lå hans dækningsbidrag er hektar flere gange over naboernes.

    AagePK

    Monday, August 31, 2015 at 19:44 UTC

    • Jammen du milde Kineser! Hvor ville jeg komme galt afsted, hvis jeg skulle være landmand, AagePK! – der er jo en viden om alt fra indvoldsorm til køernes gastrologiske perspektiv på græsningen, som man må kende for at få det bedste ud af det!

      Jeg har godt nok før luftet tanken om at hvis jeg (eller en bådflygtning fra Vietnam, måske?) dyrkede det areal, jeg har som have, så kunne man såmænd få mad nok til halvdelen af året, men det er jo bare en overordnet betragtning og jeg ville komme galt afsted med afgrøder der ikke groede og geder, der døde af indvoldsorm eller lignende.

      Som sagt, Farmers kommentar åbner perspektiver som er større end jeg før har set.

      Donald

      Monday, August 31, 2015 at 20:48 UTC

    • Den døde stensamler er et – i sin gru – herligt billede.
      Næppe alle ser det i dag; men stenstakkene indikerer, at vi at vi befinder os ved det lavest rangerende, mest slidsomme og ringest betalte daglejerarbejde: Stensamling på de nysåede kornmarker.
      Nyd den knivskarpe grå flint helt i forgrunden. Den ligger i solstrålen og nærmest frydes ved sejren over dens bortfører.
      Jeppe Aakjær har også givet dette arbejde en (forhåbentlig) evig plads i kunstens verden med Ane Malén:
      http://www.kalliope.org/da/digt.pl?longdid=aakjaer200009244

      Farmer

      Tuesday, September 1, 2015 at 3:20 UTC

      • Hun tripper afsted foruden Ro
           som én, der jages i Drøm,
        mens Duggen væder de hullede Sko
           og Skjørtets flossede Søm;
        jeg ved jo nok, hvad du tænker paa,
           fattige Ane Malén:
        Derhjemme græder for Brød de Smaa,
           her sanker du Sten!
        

        Donald

        Tuesday, September 1, 2015 at 13:05 UTC

        • Det digt kendte jeg ikke, men hvor er det smukt, og meget passende til at eksemplificere billedet. Det er, sammen med andre socialrealiske skildringer, essentiel viden, som burde være obligatorisk ved danskkurser for indvandrere: længere er det ikke siden, at vi havde hård fattigdom i Danmark.
          I skolen læste jeg op af Chr Christensen “En rabarberdreng vokser op” og “Bondeknold og rabarberdreng”, det gav anledning til mange spørgsmål fra eleverne.

          AagePK

          Tuesday, September 1, 2015 at 16:26 UTC

  2. Ja, hvor er der dog sket meget – og dit billede malet af Brændekilde illustrerer det så fint!

    Madame

    Monday, August 31, 2015 at 19:50 UTC

    • @Madame! Det var nu Farmer, som lagde et link til Brændekilde billedet på Bruun-Rasmussen auktioner, og det er Farmers kommentar, som jeg har citeret – den fortjente sin egen plads.

      Donald

      Monday, August 31, 2015 at 20:50 UTC

  3. Jeppe Aakjær og Johan Skjoldborg beskrev så glimrende levevilkårene. Maleren, Brændekilde, var ny for mig – tak!

    Eric

    Tuesday, September 1, 2015 at 18:11 UTC

    • @Eric – tak! Som du ser, var det Farmers kommentar, som er blevet hentet frem (inclusive billede) fordi jeg synes det giver et perspektiv, som bymennesker savner.

      Donald

      Tuesday, September 1, 2015 at 19:19 UTC

  4. – og så minner du om verdien av moderne jordbruk med kunstgjødsel osv. Det handler om å mette befolkningen.

    Takk for et flott innlegg og et interessant kommentarfelt.

    Hege

    Wednesday, September 2, 2015 at 16:19 UTC

    • Ja, det er en af de ting, vi skal skønne på, Hege. Jeg så et interview med Hans Rosling, svensk statistiker, som er berømt for sin evne til at fortælle pressen hvad den burde gøre, – og hans visioner om hvordan man løser problemerne ved at opfinde bedre maskiner og bruge mindre af alting er også meget relevante for dette emne!🙂

      Donald

      Thursday, September 3, 2015 at 10:50 UTC


Comments are closed.