Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Idyl med indianerhest

I går måtte jeg lige have et billede i en anden vinkel, og kiggede efter mulige motiver i udsigten over dalstøget her. Det er jo ikke de store højdeforskelle, og i andre lande ville man nok sige “en flad dal” eller som skotterne, a strath, eller hvad. Landskabsformerne burde have nogle flere navne og vi almindelige mennesker burde gå ud og se efter og lære dem!

De to heste står i hver sin ende af folden

De to heste står i hver sin ende af folden

Kunne det se sådan ud for 100 år siden? for 200 år siden?

Skrivefelt …

Written by Donald

Sunday, August 30, 2015 at 15:45 UTC

Posted in Skov og have

Tagged with

5 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Flott bilde🙂
    Klem på deg🙂

    Mormor

    Sunday, August 30, 2015 at 16:07 UTC

  2. Nej, sådan kan det kun se ud i en tid, hvor man har råd til at holde luksusheste på god jord, der tidligere ville have været under plov. Græsgangene ville have været på overdrevet, måske oppe på bakken bagved. For 200 år siden ville det have været 3-vangsbrug, med den enkelte bondes stribe med korn hist og pist; for hundrede år siden ville fælledsmarkerne være opdelt i mindre enheder. Nu har enhver bonde med respekt for sig selv igen herregårdsmarker som den oppe på bakken, og datteren og konen får en fold til hesten tæt ved gården; tidligere havde de måtte nøjes med en toft, eller, som sagt, gå ud i overdrevet hver gang de trængte til en ride-eller køretur.

    AagePK

    Sunday, August 30, 2015 at 17:47 UTC

    • Jeg er heller ikke helt sikker på om hegnet kunne eksistere i 1915. Man havde opfundet pigtråd mange år før, men det var vel dyrt og man lavede sine egne, billige hegn på den gammeldags måde med rafter?
      Jeg har også tænkte dette med om jorden kan dyrkes. Nogle af foldene her er en slags enge ved åen, men lige netop den på billedet er “god landbrugsjord” !!!

      Donald

      Sunday, August 30, 2015 at 20:32 UTC

  3. Langt op i 1960-erne stod mange kreaturer og heste i tøjr. Dyrene blev flyttet morgen, middag og aften. Det gav den bedste udnyttelse af græsset.
    Det var et langt mere nøgent landskab. ALT var gnavet ned og udnyttet. Jeg husker, at der lå en le i grøften, så vi kunne udnytte grøftegræsset efterhånden som rækken af køer skred frem. Hegnene blev stynet hvert 6. år til brændsel og eventuelt sent vinterfoder.

    For 100 år siden og frem til min barndom var alt udnyttet til det yderste. Jeg husker en slagteriejer havde et par shetlandsponyer ude i en lille strandeng. Det blev der snakket meget om: Sikke noget pjat. Der kunne jo gå indtil flere kvier i stedet.
    Prøv at se hvor åbent landskabet er på dette maleri fra en landsbyen Brændekilde 1914 ca. 20 km. syd herfor:

    http://www.bruun-rasmussen.dk/search.do?pg=1&iid=300752187&did=1004339&mode=detail

    For 200 år siden var alt ved at være totalt udpint. Folk boede i højere grad i byerne, og det medførte, at næringsstofferne forsvandt med mælk, kød og korn.
    Først da fosforgødningen kom omkring 1845 kunne produktionen øges.

    Farmer

    Monday, August 31, 2015 at 3:43 UTC

    • Det er utroligt mange perspektiver, som din kommentar får frem, Farmer.

      Billedet har jeg klikket frem i stort format så jeg kan se alle detaljerne, det er 101 år gammelt og viser, som du siger, åbent landskab. Og så siger man ellers at Fyn var kendt for levende hegn. Det er vanskeligt at sige om det er en rig eller fattig lille landsby omkring kirken, men billedet er optimistisk, smukt, og ikke en social kritisk fremstilling, sådan som man ellers kan møde blandt de fynske malere på museet i Fåborg.

      Donald

      Monday, August 31, 2015 at 14:09 UTC


Comments are closed.