Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Archive for August 9th, 2015

Når man gør noget af nød

Du er nødt til, hedder det iflg retskrivningen.
Mange (de fleste) siger nød i stedet for nødt.

Det vil jeg ikke blande mig i. Men når nogen spørger om jeg er underlig fordi jeg siger nødt i stedet for nød, så har jeg egentlig lyst til at brokke lidt og sige “du er en nød”.

I. nødt, part. adj. [nø·d] ell. (i alm. talespr. især; jf. skriftformen nød) [nø·ð, nøð’ (Høysg.​AG.13)] (nu sj. som skriftform nød. – dial. ell. vulg. nøds. KGBrøndst.​F.246. Feilb.​(u. nøds-til). OrdbS.(Sjæll., Kbh.)). flt. (nu næppe br.) nødte, nødde ((de) bleve omsider nødde til at vige. Holb.​Intr.​I.209). (perf. part. af II. nøde; formen nøds vist egl. inf. pass. af nøde, udgaaet fra forb. m. skulle, som: det skal jeg nødes til (se Feilb. u. 1. nøde og nødstil)) især som prædikat, i forb. som være ell. blive ell. (lidet brugt) se sig ell. (nu næppe br.) finde sig (nødt til at xxx) (Paus. CU.II.165)

nødt til, betegnende, at omstændighederne, forholdene tvinger en til at gøre noget, ell. at det er nødvendigt, uundgaaeligt, paakrævet for en at gøre noget. Jason . . blev nødt til at flye til Ammoniternes Land. 2Makk.4.26. hand blef nød til at gaa ofver til Spanien igien. Holb. Intr.​I.212.

Skrivefelt …

Det minder mig om en lærerinde i folkeskolen, som sagde til os: I flertal hedder det nogle, men det udtales noen. Er det rigtigt? Er flertallet også nået til at “Det staves nødt, men det udtales nøð!”?

Advertisements

Written by Donald

Sunday, August 9, 2015 at 0:01 UTC

Posted in Ord

Tagged with