Skriv løs

… og se nu at få det sagt ordentligt

Archive for August 2015

Brændekilde Sædemand

Langt op i 1960-erne stod mange kreaturer og heste i tøjr. Dyrene blev flyttet morgen, middag og aften. Det gav den bedste udnyttelse af græsset.
Det var et langt mere nøgent landskab. ALT var gnavet ned og udnyttet. Jeg husker, at der lå en le i grøften, så vi kunne udnytte grøftegræsset efterhånden som rækken af køer skred frem. Hegnene blev stynet hvert 6. år til brændsel og eventuelt sent vinterfoder.

For 100 år siden og frem til min barndom var alt udnyttet til det yderste. Jeg husker en slagteriejer havde et par shetlandsponyer ude i en lille strandeng. Det blev der snakket meget om: Sikke noget pjat. Der kunne jo gå indtil flere kvier i stedet.

Prøv at se hvor åbent landskabet er på dette maleri fra en landsbyen Brændekilde 1914 ca. 20 km. syd herfor:

http://www.bruun-rasmussen.dk/search.do?pg=1&iid=300752187&did=1004339&mode=detail

For 200 år siden var alt ved at være totalt udpint. Folk boede i højere grad i byerne, og det medførte, at næringsstofferne forsvandt med mælk, kød og korn.
Først da fosforgødningen kom omkring 1845 kunne produktionen øges.

(Farmer i kommentar til billedet “Idyl med Indianerhest”)

For 101 år siden malede Brændekilde landskabet ved Brændekilde på Fyn sådan

For 101 år siden malede Brændekilde landskabet ved Brændekilde på Fyn sådan

Solgt 18. maj for 21,000 kr. – anslået værdi 30,000 kr.

Skrivefelt …

Advertisement

Written by Donald

Monday, August 31, 2015 at 18:34 GMT+0000

Posted in Mark

Tagged with

Udbrydere, hovedfelt, bagtrop

Jeg kunne stå længe og se på gæssenes flyveøvelser. Det er ikke som lærker eller stæreflokke (som laver “sort sol”) men det er smukt. De flyver godt, men når de øver sig her inden de trækker lidt længere sydpå, så kunne det se ud som om der er en fortrop, en udbrydergruppe, et hovedfelt og en bagtrop, ganske ligesom cykelrytterne i Tour de France.

Skrivefelt …

Written by Donald

Sunday, August 30, 2015 at 22:50 GMT+0000

Posted in Fugle, Liv

Tagged with

Idyl med indianerhest

I går måtte jeg lige have et billede i en anden vinkel, og kiggede efter mulige motiver i udsigten over dalstøget her. Det er jo ikke de store højdeforskelle, og i andre lande ville man nok sige “en flad dal” eller som skotterne, a strath, eller hvad. Landskabsformerne burde have nogle flere navne og vi almindelige mennesker burde gå ud og se efter og lære dem!

De to heste står i hver sin ende af folden

De to heste står i hver sin ende af folden

Kunne det se sådan ud for 100 år siden? for 200 år siden?

Skrivefelt …

Written by Donald

Sunday, August 30, 2015 at 15:45 GMT+0000

Posted in Skov og have

Tagged with

Godtvejrsdag –

Jeg var heldig med vejret, vi kunne sidde udenfor. Ærligt talt strejfede tanken mig at de nu alligevel var meget godt at jeg fik vasket vinduer og støvsuget indendørs – og det ville også pynte med istandsættelse af væggene, men det gør jo ikke så meget, når solen skinner og det er næsten vindstille.

Morgensol og godt vejr hele dagen

Morgensol og godt vejr hele dagen

Det var stadig godt vejr, da jeg sagde farvel og ryddede op

Det var stadig godt vejr, da jeg sagde farvel og ryddede op

Written by Donald

Saturday, August 29, 2015 at 19:59 GMT+0000

Posted in Carpe Diem

Tagged with

Aftenlys og gæs på manøvre

Written by Donald

Saturday, August 29, 2015 at 19:54 GMT+0000

Posted in Fugle

Tagged with

Billig brødkniv

Da jeg var ung, var jeg altid bekymret for, om jeg kunne få et job af den slags, jeg gerne ville. Jeg vidste, at min far havde arbejdet som sælger eller handelsmand tror jeg man sagde dengang, da jeg var barn; som exportchef for Ost engros ved Odense, senere som formidler af grønt fra Danmark til Stockholmske supermarkeder og af cigarer og pibetobak. Jeg husker engang han havde håbet at få en ordre og ikke havde penge til noget. Måske derfor har jeg haft et svaghed for sælgere, jeg ser mennesket bag facaden.

Jeg har ikke brugt den i 10 - 15 år, men den er stadig skarp og den er aldrig blevet slebet efter købet

Jeg har ikke brugt den i 10 – 15 år, men den er stadig skarp og den er aldrig blevet slebet efter købet

En sælger på Vesterbrogade udenfor det, der dengang hed Havemanns Magasin, var en dygtig sælger, idet han kørte sin lille 10-minutters præsentation af sine knive sådan at man kunne følge med hele tiden.

Han tog en hammer og slog på skæret, og forklarede, at kniven var af hærdet stål (og det var hammeren ikke, derfor “vinder” kniven, men alligevel, et skær er sart hvis ikke det er specialhærdet stål – det lærte jeg senere).

Han fortalte at det var en engelsk værktøjsfabrik, som havde stål tilovers og ikke vidste, hvad de skulle bruge det til, og så havde de fundet på at lave disse knive af super-værktøjskvalitet.

Kniven kunne tåle mishandlingen, og den skar lige så godt bagefter – det demonstrerede han ved at skære i brød og hvad det ellers var, jeg kan ikke huske hvad.

Nu kom overraskelsen, to for 30 kr! Det var ikke dyrt (dengang kostede køkkenudstyr mere end i dag, og pengene var mere værd, men alligevel).

Den kniv holdt i 30 år før jeg udrangerede den. Og den kan stadig skære – man skal passe på fingrene.

Skrivefelt …

Written by Donald

Friday, August 28, 2015 at 10:47 GMT+0000

Posted in Tidsmaskinen

Tagged with

Blå uendelighed (næsten)

Blåhed

Blåhed

Skrivefelt …

Written by Donald

Thursday, August 27, 2015 at 3:30 GMT+0000

Posted in Skyer, Vejr

Tagged with

Gæssene cirklede over de høstede marker og fløj igennem regnbuen

Skrivefelt …

Written by Donald

Wednesday, August 26, 2015 at 10:45 GMT+0000

Posted in Fugle

Tagged with

Alderen trykker – Attribute Old_age value 62632

Det er ikke for at skræmme de sidste læsere væk! Men jeg har ikke andet at skrive om i dag, for denne disk-fejl har taget al min computertid og resten af min tid skal bruges til at gøre klar til gæster på Lørdag!!!

Jeg har brug for at computersystemet fungerer; det bruges til at lave layout og skrive artikler og da jeg gerne ville arbejde lidt ved siden af fødselsdagsforberedelserne, er det meget upassende at systemet pludselig går langsomt og klager over disk-fejl.

For hver vandret streg er der en proces, som står i kø for at få tid på maskinen

For hver vandret streg er der en proces, som står i kø for at få tid på maskinen

I dag ved middagstid blev denne workstation overbelastet, og system-loggen viste at der var fejl på en disk. Desuden stod der, at den havde været tændt i 4 år og var “Old_age”, d.v.s. for gammel iflg. leverandørens verdensbillede.

Skærm meddelelse om at den disk er gammel - ifølge leverandørens filosofi

Skærm meddelelse om at den disk er gammel – ifølge leverandørens filosofi

Denne disk har ikke fejlet, men er næsten dobbelt så gammel som den, der er gået i fejl-modus.

Jeg kan ikke lade være med at sammenligne med den biologiske maskine, som kan køre i 50-100 år uden at fejle.

Skrivefelt …

Written by Donald

Tuesday, August 25, 2015 at 13:56 GMT+0000

Posted in Blogosofi

Tagged with

For 15 år siden fortalte han at hans 70 år gamle far havde overnattet i kajak/kayak

En underlig grill-lugt kom mig i møde - det kan ændre oplevelsen af en strand helt!

En underlig grill-lugt kom mig i møde – det kan ændre oplevelsen af en strand helt! Bemærk kayakken yderst til venstre

Det må være en lille bitte grill, der udsender den stærke lugt af grillpølser og krydderier ...

Det må være en lille bitte grill, der udsender den stærke lugt af grillpølser og krydderier …

Ude på det lave vand var der badegæster – men der var også noget, der lignede en kayak. Man skal godt nok kigge grundigt efter, men han kom nærmere og nærmere.

Ud for Strandbjerggaard vendte han langsomt kayakken - Ocean?

Ud for Strandbjerggaard vendte han langsomt kayakken – Ocean?

Ocean Kayak! står der på siden. Det fik mig til at tænke på arkitekt, grønlandsforsker og udstyrs-afprøver John Andersen, som fortalte at konstruktører af nye typer kayakker betalte ham for at afprøve fartøjerne.

Det er sikkert meget godt at man bevarer begrebet kayak i forbindelse med moderne sport og oplevelsesferier, men jeg fik en anden opfattelse af nutidens omgang med fortidens kayakker engang en kursist fra Grønland var så venlig at fortælle mig om sin far – dengang for femten år siden var faderen omkring 70 måske mere. Han havde oplevet et Grønland, som var meget tæt på de oprindelige traditioner.

Det, der går tabt, ved at popularisere forrige generations livsmåde, er stoltheden over at kunne selv. Det møder man hele vejen rundt om Arktis: Stoltheden ryger sig en tur. Unge begår selvmord ved at ud i det kolde vand, forklarede kursisten.

“Min far har overnattet til havs på kayak,” fortalte kursisten. “De unges konkurrencer om hvem der kan sejle hurtigst har ikke noget med kayak-traditionen at gøre.” Underforstået, de burde være stolte af deres forfædre i stedet for at forlange bedre Internet.

—oooOOOooo—
Skrivefelt …
Read the rest of this entry »

Written by Donald

Monday, August 24, 2015 at 10:35 GMT+0000

Posted in Hav, Ord

Tagged with ,

Kinesisk indtastning af Grimms Deutsches Wörterbuch (grundlagt 1837)

Overskriften kunne lige så godt have heddet Kinesisk indtastning af Ordbog Over Det Danske Sprog.

Den praktiske opgave med at digitalisere ODS er sket i samarbejde med Kompetenzzentrum für elektronische Erschließungs- und Publikationsverfahren in den Geisteswissenschaften, en afdeling ved universitetet i Trier. Denne afdeling stod også for digitaliseringen af Grimms ordbog, idet den store tyske nationalordbog blev tastet ind i Nanjing i Kina af firmaet TQY Doublekey.

http://ordnet.dk/ods/fakta-om-ods/fra-bog-til-skerm

Forløbet
Digitaliseringen forløb på følgende måde:

1. fase:

De 28 ODS-bind blev sendt til Kina først på sommeren 2004. Det kinesiske firma indtastede to uafhængige versioner vha. et almindeligt tekstbehandlingsprogram (Word). Dette arbejde blev afsluttet i foråret 2005 og tog altså under et år.

2. fase:

Tekstbehandingsfilerne blev sendt til Trier, hvor Kompetenzzentrum lavede en sammenkøring og tilretning af de to versioner. De tekstlinjer der indeholdt tvivlstilfælde, blev isoleret og sendt til kontrol hos DSL, der rettede dem manuelt. Resultatet fra Trier er en digital kopi af papirmanuskriptet. I tekstfilerne er alle papirudgavens typografiske kendetegn blevet bevaret med opmærkninger i teksten.

3. fase: [klip …]

Bevares, ja det er vel måden. Men hvorfor det ikke kunne blive studenterjob eller klares med scanning? Aner det ikke. Hvis det var for at lære Kineserne Dansk, skabe venskabelige forretningsforbindelser til Kina, eller for at give en indtægt til fattige Kinesiske studerende, så ja, så er det godt.

Men det ville nu heller ikke skade med Dansk kompetence for Dansk sprog i Danmark.

Svenskerne har vist fordele og problemer ved scanning (ordnet.dk skriver “skanning”). Projekt Runeberg er ikke et nyt projekt – det er næsten 25 år gammelt – og har taget ideen fra Project Gutenberg, som begyndte at lægge text-repræsentation af de store klassikere på Internettet (ikke “web” – web er en slags snyde-Internet).

History

Project Runeberg was founded on the evening of December 13, 1992 by Lars Aronsson, who needed more content to fill up LYSATOR’s Gopher server. Gopher was a text and menu based precursor to the World Wide Web. The main inspiration came from the American Project Gutenberg. LYSATOR’s WWW server was started in February 1993 by Per Hedbor, and Project Runeberg gradually moved to the web during 1993 and 1994. Some of the early works published were Fänrik Ståls sägner (March 1993), Bilder ur Nordens Flora (November 1994), and the Bible in Swedish (March 1996). In the early days, Project Runeberg was often shown as an example of how the web could be used.

Skrivefelt …

Written by Donald

Sunday, August 23, 2015 at 10:39 GMT+0000

Posted in Ord

Tagged with

Nu er den her! Gammedansk Ordbog

Gammeldansk Ordbog er et forskningsprojekt for registrering af det danske middelaldersprog, fra ca.1100-1515. Seddelsamlingen viser hvordan forfatterne arbejdede

Gammeldansk Ordbog er et forskningsprojekt for registrering af det danske middelaldersprog, fra ca.1100-1515.
Seddelsamlingen viser hvordan forfatterne arbejdede

Websiden http://gammeldanskordbog.dk/faktasiden#seddelsamlingens-tilblivelse

Skrivefelt …

Written by Donald

Sunday, August 23, 2015 at 10:26 GMT+0000

Posted in Ord

Tagged with