Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Høst-overvejelser

Jeg er jo ikke planteavler, men da jeg kom forbi i Fredags og så flere mennesker og biler på kanten af en mark ved Tågerup, hvorpå der var høstet en enkelt bane, så tænkte jeg: “De overvejer om det er tørt nok og modent nok. Hvis de venter, risikerer de at de varslede skybrud koster mere end det koster at tørre kornet som det kan høstes nu!”

Dagen efter var der høstet så meget, som det kan ses her på billederne.

Høsten er gået igang; forleden blev prøvehøstet en stribe, og det må have været tørt nok

Høsten er gået igang; Fradag d.24 Juli blev prøvehøstet en stribe, og det må have været tørt nok

Gæssene har indtaget stubmarken

Gæssene har indtaget stubmarken

Kan man se at der også mangler at blive høstet en stribe til højre (helt mod syd - vi kigger i retning nordøst)

Kan man se at der også mangler at blive høstet en stribe til højre (helt mod syd – vi kigger i retning nordøst)

Et forsøg på kikkertsyn, så man bedre kan se, hvad slags gæs det er

Et forsøg på kikkertsyn, så man bedre kan se, hvad slags gæs det er

Kommentarer …

Written by Donald

Sunday, July 26, 2015 at 21:38 UTC

Posted in Mark

Tagged with ,

12 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Sikkert en ganske fornuftig beslutning. Vinterbyggen, som det jo er stubbe og snittet halm efter på billedet, er også høstet her på egnen.
    Jeg har ikke selv vinterbyg, ej heller min maskinfællesskabs-kollega. Vi høstede al det græsfrø vi kunne i stedet for.

    Ja, gæssene er hurtige til at finde de gode stubmarker!
    Det er til stor gavn for avlerne af rajgræsfrø, at der er høstede vinterbygmarker. Før vinterbyghøst hjemsøger gæssene rajgræsmarkerne og tramper i deres søgen efter føde store mængder af det løstsiddende frø af.

    Farmer

    Monday, July 27, 2015 at 3:47 UTC

    • @Farmer: Det tror jeg også, altså at det var en fornuftig beslutning, selv om der faldt mindre regn, 12-20 mm. heromkring.
      På jeres marker var der også måger, det undrer mig at der ikke var her, men de kan nok ikke lide de stive bygstubbe.

      Donald

      Monday, July 27, 2015 at 14:40 UTC

  2. “I marken er alle gæs grå” 🙂

    AagePK

    Monday, July 27, 2015 at 12:08 UTC

    • AagePK:mrgreen: – meeen … Når man ser billedet i fuld størrelse, kan man se at det er de samme grågæs, som jeg før har set på markerne heromkring. Jeg kan ikke huske hvad de hedder andet end grågæs, men der er vist forskellige slags. Det er ikke Canadagæs eller lign.

      Greylag goose
      Bird
      The greylag goose is a bird with a wide range in the Old World. It is the type species of the genus Anser. It was in pre-Linnean times known as the wild goose. This species is the ancestor of domesticated geese in Europe and North America. Wikipedia
      Scientific name: Anser anser
      Higher classification: Anser
      Rank: Species
      Breeds: Emden goose, Scania goose, Öland Goose, Slovak White Goose

      Donald

      Monday, July 27, 2015 at 14:42 UTC

      • Netop: grågæs.🙂
        Du kan jo også under “languages” klikke på “Dansk”, tøhø!🙂

        AagePK

        Monday, July 27, 2015 at 15:59 UTC

        • Det jeg var ude efter, var variationerne. Nyligt hørte vi genetik-forskere sige, at grågæssene (lidt i stil med de spanske bjørne) er en slags stammer med små forskelle. Var det en speciel stamme, der havde fundet til Utterslev Mose i Københavnsområdet? Jeg er ikke velbevandret i de dele, men noterer mig blot at der kan være forskel på stammerne, også lidt på udseendet.

          Du mener på Wikipedia “klikke” på et andet sprog. Men hvorfor skulle man det? Tyske opslag er som regel ganske udmærkede, dybtgående, informative, seriøse. Engelske opslag er også fyldige og rimelige; som sidste udvej vælger jeg dansk, og det er sjældent det giver mere end Engelsk – som i praxis må betegnes “Lingua Franca”.

          Donald

          Monday, July 27, 2015 at 16:05 UTC

          • Som sønderjyde (auf tysk: Sonderjude) er man jo lidt standhaftig mht sprog; resten af kongeriget kan så være lidt stædige, tøhø! Ja, lige bortset fra ærøboerne, de kan godt nok være istået!🙂
            Men jeg er jo også opflasket med:” For folk, der taler alle sprog, er det nu ligefedt, men fanden heller inte for den, som kun kan et”.
            Jeg bruger da selv mest engelsk og tysk wiki, for forfatterne der går en del mere i dybden; sådan er der jo forskel. Men jeg gengiver nu helst på dansk.
            Nu ser jeg f.eks, at der, i anledning af, at BIOS har ansat tyske ambulancekørere, at man har været nødsaget til at udgive en mini-parlør: Slagtilfælde = Schlager, flere slagtilfælde = Schlagerparade.
            Goddag = Guten Tag, hvis der er flere: Guten Heute Leute.
            Giv mig noget stærkt = Ein Gibernacker, bitte!
            Dårlig mave = Dünnschitt.
            Forkølet = Kühlkrank.
            Brækket næse = Gefleckte Gynter.
            Bypass = Umleitung.
            Jeg vil ikke være en grøntsag = Kein Gemüse, bitte…

            AagePK

            Monday, July 27, 2015 at 20:21 UTC

            • Aaaahja! — man skal selvfølgelig være klar over at modersmålet, det sprog man taler som barn, mestrer man bedre end de andre. Men English åbner en verdenslitteratur, som man ikke kan nå på dansk – som du siger, tysk Wikipedia er bedre, og de er endda kun 80-90 millioner mennesker, engelsktalende fagfolk når minimum 1000 millioner (men dog langt færre, et slag på tasken 500 mio, som taler engelsk som modersmål, barnesprog, førstesprog (native tongue).

              Som en slags erhvervs-skade har jeg jo læst engelske fagbøger i snesevis fra 1969 og fremefter, og efter 1983 har jeg fortrinsvis lært nye ting via engelsk.

              Men jeg tænker ofte på andre når jeg finder sjove emner og citater, så næste gang jeg får brug for lidt faglig viden her skal jeg nok prøve at finde noget på dansk.

              Var det forresten muligt at lokke dig til at sende et par spanske naturbilleder? og høstbilleder fra Ærø?
              Jeg burde have sendt en mail – men jeg er så træt nu så du må foreløbig nøjs med denneher kommentar.🙂
              Hilsener/Donald

              Donald

              Monday, July 27, 2015 at 22:08 UTC

            • Nej-nej-nej-nej-NEJ! Du skal selvfølgeligt stadigvæk bruge de mest relevante kilder, men gengiv dog indholdet på dansk.
              Om ikke andet, kan du jo, ligesom Søren Gade, bruge google-oversættelse, ikk’?🙂
              Altså: den modsatte vej!🙂

              AagePK

              Tuesday, July 28, 2015 at 5:36 UTC

            • PS: jeg skal nok kramme lidt i kisten.

              AagePK

              Tuesday, July 28, 2015 at 5:37 UTC

            • @AagePK – på forhånd tak-tak for kiste-kram …

              Google oversættelse bliver bedre og bedre. Når jeg bruger den, giver jeg som regel et bud på hvordan man kan rette de værste fejl i oversættelsen.

              Nu til sprogdebat: Jeg hører lige nu en P1-debat hvor en politiker forsvarer “Rejsekortet”, og spørger om dette og andre IT-tåbeligheder er afledt af DJØF’ernes manglende kompetence.

              Det mener jeg er et meget relevant spørgsmål, og jeg mener den manglende IT-indsigt i høj og lav skyldes dårlige engelskkundskaber – man kvier sig ved at bruge verdenssproget, men holder fast i det, man forstår.

              Hvis alle var bedre til engelsk, ville man kunne læse case-stories, diskussioner og tekniske vejledninger, som ville gøre det lettere at vurdere og forstå de fejl man var i færd med at begå!!!

              Mit bud er at man må have begge dele, og iøvrigt: at dansk behøver nogle sprogrevsere, men for det meste er et ganske godt og udtryksfuldt sprog🙂

              Donald

              Tuesday, July 28, 2015 at 10:22 UTC

            • Iøvrigt er Rejsekortet ikke så slemt, selv om det er sygt.

              Donald

              Tuesday, July 28, 2015 at 10:22 UTC


Comments are closed.