Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Røde sejl

Det ligner ikke et gammelt skib - jeg kunne desværre ikke komme tættere på eller zoome mere ind på dette skib

Det ligner ikke et gammelt skib – jeg kunne desværre ikke komme tættere på eller zoome mere ind på dette skib

I modsætning til de brune sejl, man finder på restaurerede træskibe tror jeg disse røde sejl har denne farve af en anden grund end historiske hensyn. På den anden side er rigningen også lavet om til den en gaffelrig af en slags.

Tidligere tiders Thames-bark sejl var farvet med rød okker for at gøre dem vandtætte (så de ikke suger vand): The typical, rusty-red colour of the flax sails was due to the dressing used to waterproof them (traditionally made from red ochre, cod oil, and seawater).

Skrivefelt …

Written by Donald

Wednesday, July 22, 2015 at 0:57 UTC

Posted in Foto

Tagged with

18 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Skulle vært morsomt å sett den tettere på, men kan man ikke så kan man ikke.
    Klem på deg🙂

    Mormor

    Wednesday, July 22, 2015 at 5:47 UTC

    • Man kan jo klikke på billedet og derved se nogle detaljer, som fx. der er lidt overdækning på det lille skib, som vel nærmest er en lille jolle. Men prøv at se, hvad AagePK kunne fortælle om røde eller rødbrune sejl!🙂
      Klem på dig🙂

      Donald

      Wednesday, July 22, 2015 at 9:22 UTC

      • Har lest🙂 Både Aage og andre🙂 Her er litt mer stoff
        http://www.arctandria.no/stell-vedlikehold-av-bat-seil-og-rigg-fra-2002/
        Klem🙂

        Mormor

        Wednesday, July 22, 2015 at 14:56 UTC

        • “Hunden din vil også sætte pris på denne grauten og vil komme heim med en pust som gjør den normale tørrfiskeånden til en duft af velvære”
          Altså resutatet af at have smurt slipstedet med rester af kogning af torskelever til levertran. Fra mine besøg i netop Tromsø husker jeg mæljen, fra når vi havde været på fisketur, og snurret hakkede løg i lidt smør og så kom de hakkede torske- eller sej-levere i gryden: det er godt til kogt torsk og nye kartofler!
          Vor ven Søren har en anden opskrift: mølje blandet med flatbrød og overhældt med sirup, dertil revet brunost drysset over det hele. Søndagsmad på Lofoten!
          Forøvrigt: min henvisning til opskrift på barkning i TræskibsSammenslutningens Haandbog i vedligeholdelse er netop fra Norge. Vi har ikke birketræer nok i Danmark.

          AagePK

          Wednesday, July 22, 2015 at 15:28 UTC

          • Imponerende!🙂

            Donald

            Wednesday, July 22, 2015 at 16:43 UTC

            • Donald, citatet med hunden er direkte fra Mormors link, til Tromsø Kystlag, under Universitetet; tænk, om man havde brugt tilsvarende “oplysninger” på Copenhagens Business School’s hjemmeside!🙂

              AagePK

              Wednesday, July 22, 2015 at 17:02 UTC

            • @AagePK: Ja dér gættede du rigtigt, det havde jeg ikke set, selv om jeg havde været inde på “Mormorlinket” og set hvordan man skal smøre båten og vedligeholde for at ikke alting forfalder. Men nu fandt jeg også citatet. Det er da herligt; … vil komme hjem med en pust som gør den normale tørfiskånden til en duft af velvære.”

              Hvorfor børster hunde ikke tænder … det minder mig om at vi har en hestetandlæge her på egnen, én, som endda forklarer hvorfor det er så vigtigt at hesten får renset tænder!🙂

              Donald

              Wednesday, July 22, 2015 at 20:57 UTC

          • Aage, foretrekker Tromsøvarianten🙂 av mølja, men søring som jeg er, liker jeg flatbrød til.
            En klem til deg også🙂

            Mormor

            Wednesday, July 22, 2015 at 17:43 UTC

  2. Skibet ser godt nok en kende for moderne ud til at den skulle sejle med barkede sejl. Så de er nok bare købt farvede, fordi det er moderne at give sig ud for at være. Eller sådan noget. Det giver da opmærksomhed. Fra Donald, bl.m.a.
    Barkning af sejl var i tidligere tid påkrævet for at bevare sejlet, bl.a. fra råd: blev de våde sejl pakket i sejlkøjen, risikerede man jordslåethed, mug og råd; man skulle stadig med jævne mellemrum have dem op af køjen til luftning og tørring, se f.eks de mange Eckersberg-malerier af skibe, der ligger for anker i flovt vejr med alle klude til tørring.
    Men lige siden man har brugt plantefibre til sejl, har man imprægneret dem, især med barkafkog, deraf udtrykket: Ræk mig din barkede næve! På http://www.nystedbaadelaug.dk/barkning-af-sejl kan du se, hvordan det foregår, 28 fine billeder. Og hos Træskibs-Sammenslutningen kan du læse om opskriften: google på barkning af sejl, og vælg (pdf)Håndbog i vedligeholdelse.
    Barkning er egentlig en garvning, da man udnytter garvesyrens bevarende virkning. Både egebark, birkebark og andre garvesyre-indeholdende stoffer kan bruges. I opskriften fra Norge er der også trætjære, som er planternes eget kemiske forsvar mod mikrober, altså naturligt pesticid.
    Jeg gætter på, at den opskrift, du henviser til, er fattige fiskeres nødplan, nogle af barksorterne er ret dyre, og måske ikke til at fremskaffe ved de engelske kyster ved egen høst. Som birkebark jo er lettilgængelig i Norge og Sverige.

    AagePK

    Wednesday, July 22, 2015 at 8:05 UTC

    • For øvrigt: sejlet er ikke et gaffelsejl: dette ville være en ret vandret bom foroven, hvorfra sejlet ville hænge ned. Men hvis du ser godt efter, udspiles dette sejl diagonalt fra masten forneden og skråt op til venstre, hvor spidsen lige anes: dette kaldes et sprydstagssejl, og anvendtes meget på disse kanter i smakkejollerne, øhavets lille varebåd. Med den blev høet hentet hjem fra Egholm, kvæget sejlet ud til sommergræsning på holmene, sand til gulvene, lodserne på arbejde, osv. Jeg havde selv en i mange år, en platgattet bygget af navnkundige Ebbe her fra Marstal. Ebbes Bådeværft eksisterer fortfarende, nu med en kvindelig bådebygger som ejer. Min blev brugt til fiskeri: fladfisk, ål og lidt torsk, og så badeture ud til holmene. Den havde storsejl, fok, klyver og topsejl på en ekstra stage.
      Men sejlene var blå😦
      Den blev senere solgt til Jels, men endte vist på Sjælland.

      AagePK

      Wednesday, July 22, 2015 at 8:23 UTC

      • Donald

        Wednesday, July 22, 2015 at 8:41 UTC

      • OK! Jeg var jo i tvivl om sejl-typer og slog op på Wikipedia, hvor jeg så en række typetegninger i opslaget https://en.wikipedia.org/wiki/Sail-plan. Men det opslag har slet ikke alle sejltyper (hvilket man bliver gjort opmærksom på.) Efter mere søgen opgav jeg at finde den nøjagtige betegnelse. Jeg kunne godt se, at sejlet på det lille skib, som måske er en jolle eller smakke som de ses på billedet herover (fra dit link) med tilbygget “halvtag” for at man ikke skulle lænse båden hele tiden når man sejler med lidt højere bølger.

        Jeg kunne godt se at “gaffelen”, som jeg kaldte det i mine interne overvejelser, gik ud til hjørnet af noget der ligner en firkantet sejldug, men som sagt opgav jeg.

        De billeder, man finder fra Nysted Baadelaug af smakken Hanne, passer fint med det lille skib på indlægsbilledet.

        Undervejs stødte jeg på den engelske barge, som kunne det samme som smakkejollerne (Wikipedia):

        A Thames sailing barge was a type of commercial sailing boat common on the River Thames in London in the 19th century. The flat-bottomed barges were perfectly adapted to the Thames Estuary, with its shallow waters and narrow rivers.

        The barges also traded much further afield, to the north of England, the South Coast and even to continental European ports. Cargoes varied enormously: bricks, mud, hay, rubbish, sand, coal and grain, for example. Due to the efficiency of a Thames barge’s gear, a crew of only two sufficed for most voyages, although by today’s standards it would have been hard physical work at times.

        Donald

        Wednesday, July 22, 2015 at 9:02 UTC

        • En Barge er, hvad vi kalder en pram; andre fladbundede både hedder evert, i Holland har man også en type med sænkesværd på siden, en kuf. En smakkejolle er en kølbåd, i tværprofil ligner den faktisk en vikingebåd, lagt på køl og klinkbygget. Din barge er kravelbygget, såvidt jeg kan se: bordene: de langsgående planker ligger tæt side mod side, hvor klinkbyggede har et lille overlap, og er klinket sammen med kobber-nitter. På Slien har vi også en smakkerigget fladbundet fiskebåd.
          Men din barges rigning er rigtig nok, med fok, storsejl og topsejl på en løs stage. Kuf’en og everten har som regel et gaffelsejl som storsejl.

          AagePK

          Wednesday, July 22, 2015 at 12:23 UTC

          • Ja, jeg synes også at prammen på billedet er glat, og at dømme ud fra en silhouet på bagsmækken lige ved sejlkanten (det kan være rorgængeren) er den større end de danske skonnerter, som sejlede til København med varer i min barndom. Men den skulle jo også kunne navigere på den lavvandede Thames med ret stor tidevandsforskel – også når der var ebbe🙂 Der er nu noget smukt over selv de fladbundede pramme:

            Donald

            Wednesday, July 22, 2015 at 14:21 UTC

  3. Det er et dejligt billede af skibet i det grøn-blå vand. Det må have ligget langt ude, når du ikke kan trække det tættere på med din monster-zoom, som du skrev om i dit seneste svar til mig.

    Stegemüller

    Wednesday, July 22, 2015 at 8:48 UTC

    • Ja, Stegemüller, det var jo også lige præcis derfor jeg satte billedet på, det er en påmindelse om at komme ud at gå – selv om der er så mange andre ting, jeg skal have gjort i dag!🙂

      Donald

      Wednesday, July 22, 2015 at 9:24 UTC

    • Måske var de skibe, som kom til Københavns “skudehavn” da jeg var barn, og som vi kaldte skonnerter, ikke skonnerter men ketch’er, eller galeaser eller noget andet. Smakker måske?

      Donald

      Wednesday, July 22, 2015 at 14:43 UTC

  4. spændende læsning I er så dejligt detaljerede, jeg synes, at jeg lærer en masse. Kh Marianne

    marianne bentzen

    Wednesday, July 22, 2015 at 15:07 UTC


Comments are closed.