Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Hvor trist hvede er gået i leje

AagePK må sætte komma i overskriften efter behov!🙂

En mark ved Ørby ser ud som om den er væltet af slagregn og/eller storm

En mark ved Ørby ser ud som om den er væltet af slagregn og/eller storm

Ildevarslende skyer

Ildevarslende skyer

Som opfølgning på sprogkursus i forrige indlægs kommentarer ses her en nedbøjet mark samt nogle supplerende billeder.
======================================================================

Jeg tænkte først - har råerne trådt kornet ned?

Jeg tænkte først – har råerne trådt kornet ned?

Jernbanen i venstre side  - i forgrunden nederst lidt af bygmark vest for

Jernbanen til venstre for Vejbymarken med de to vandhuller – i forgrunden nederst lidt af bygmark vest for


======================================================================

På nedenstående sattelitfoto/kort er nedslået mark markeret med blåt. De mindre billeder er fra det røde punkt, kameraet vender mod øst, til højre på kortet fra det røde punkt. Gæssene i går var til venstre for rød på billedet (på græsning uden vandhuller).

Skrivefelt …

Græsning (m.heste og gæs) øverst til venstre, vandhuller til højre, nederst tv.for blå synspunkt nedslået hvede

Græsning (m.heste og gæs øverst til venstre, vandhuller til højre, nederst tv.for blå synspunkt nedslået hvede

Written by Donald

Monday, July 20, 2015 at 9:39 UTC

Posted in Mark

Tagged with ,

11 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Det er så trasig. Vind og slagregn hjelper hverandre med å legg alt flatt. Det blir det ikke mye fint korn eller annen avling av. Synd
    Bildene dine illustrerer godt.
    klem på deg🙂

    Mormor

    Monday, July 20, 2015 at 12:24 UTC

    • Tak Mormor – efter din kommentar ser jeg at texten kunne forbedres lidt ved at flytte lidt rundt for at være sikker på at man kan forstå, hvad der refereres til. Det minder mig om en opgave, som en psykolog, vistnok Arne Sjølund, gav til aftenskole-lærer-kursus: Her er en tegning med 5-10 streger på ternet papir. Se på tegningen, de andre i klassen må ikke se den, gå op til tavlen og beskriv tegningen, så man skal kunne tegne den efter din beskrivelse – og se på resultaterne … Hov! Der er næsten aldrig nogen tegninger, der er ens!🙂

      Klem på dig🙂

      Donald

      Monday, July 20, 2015 at 15:42 UTC

  2. Næ-næ-næ, så let slipper du ikke, Donald: jeg vil undlade at sætte komma, ha!
    Til gengæld vil jeg ærgre mig over den manglende adgang til at rette direkte, så jeg kan ændre leje til: LEJRE!!! .-)

    AagePK

    Monday, July 20, 2015 at 19:05 UTC

    • @AagePK :: Der fik du mig – skrev du at hveden går i lejre? … hmmm … jeg kigger efter🙂

      Donald

      Monday, July 20, 2015 at 19:46 UTC

    • Suk – ak og dobbelt V! Skulle Hvede slå Lejr eller tage til Lejre og gå i Leding?
      Jeg havde iøvrigt meget skæg ud af dine kommentarer – tak for det🙂

      Donald

      Monday, July 20, 2015 at 19:56 UTC

      • Så atter en gang lykkedes det Den gamle Overlærer at sprede forvirring, men også aktivitet, hva’ba? Og nu skal du barberes, pga mine kommentarer? Det er vel ikke over-skæg? Tø-hø!🙂
        “Hvede, vær ej mismodig, gak til Lejre!”🙂

        AagePK

        Tuesday, July 21, 2015 at 5:39 UTC

        • Ha ha! AagePK! Alting lykkes hvis man prøver systematisk og ikke anstrenger sig for at gøre det umulige😎
          Det kunne blive begyndelsen til optimismens Odysseen, nu har vi een linie og mangler bare 12,109 linier! Om 3400 år bliver vores linier fundet og oversat til nutidssprog.

          Donald

          Tuesday, July 21, 2015 at 12:06 UTC

  3. Lejesæden i hvedemarken skyldes efter al sandsynlighed sygdommen knækkefodsyge. Sygdommen skyldes en svamp, som angriber hvedens skudbasis allerede i efteråret og giver et svagt strå netop på dette sted.
    I 1980-erne var vi meget plaget af denne sygdom; men de senere år har den ikke optrådt. Jeg hælder til den teori, at det primært er de meget tidligtsåede af hvedemarkerne, som er angrebet, da den gamle lærebog siger, at tidlig såning fremmer angreb.

    Svampen kan faktisk behandles; men da der ikke har været fokus på den, har der ikke været ydet den nødvendige indsats.

    Her er lidt grundviden om svampen og dens gerninger:
    https://plantevaernonline.dlbr.dk/cp/graphics/Name.asp?TaskID=4&NameID=227

    Farmer

    Tuesday, July 21, 2015 at 3:58 UTC

    • Tak for linket! Jeg skal forbi igen for at kigge. Det er en alvorlig situation i mine øjne, jeg har hørt om hvordan det giver mere slid at sænke skærebordet, så man kan få det hele op. Det må være noget af en kunstart at få høsteren til at køre den rigtige vej, når man skal samle kornet op – man håber vel at det meste er faldet samme vej.

      Der er i øjeblikket en økonomi, som betyder at den “sidst tjente krone er mest værd”, så at sige, de sidste kroner er overskuddet og det, man skal leve af, det er bekymrende. Jeg kan jo godt regne lidt, overskuddet ligger i den sidste del af høsten.

      Donald

      Tuesday, July 21, 2015 at 11:44 UTC

  4. Det koster at samle sådan en afgrøde op. Især hvis der skal hentes skår på stykket. Det vil sige, at hvis det kun er muligt at få aksene ind i mejetærskeren fra een side, skal man løfte skærebordet og køre tilbage for at starte igen i stedet for blot at høste både frem og tilbage.

    Situationen er en smule selvforskyldt. Man skal i det tidlige forår gå sine hvede- og rugmarker igennem, og se om der er disse sorte øjepletter ved skudbasis. Er det tilfældet kan svampen bekæmpes relativt effektivt kemisk.

    Der skal naturligvis passes på hele vejen igennem rent økonomisk; men almindeligt markbrug er stadig en udmærket forretning forudsat at man ikke har sat sig alt for hårdt i det belåningsmæssigt.
    Forskellen mellem rentesatsen på den først lånte og den sidst lånte krone har aldrig været større målt i procent.
    Til gengæld kan de unge, hvis de har sparet lidt op, komme igang på rigtig fornuftige vilkår i dag målt i forhold til da vi startede i 1980 med en rente på kreditforeningslån på 22 og på foderstofgæld over 30%.

    Farmer

    Tuesday, July 21, 2015 at 16:21 UTC

    • Tak for uddybning. Ja, da vi købte hus første gang i 1982, betalte vi en rente på 22 eller 24% på nogle af lånene. Heldigvis kunne vi overtage en del gamle lån til lavere rente.

      Donald

      Wednesday, July 22, 2015 at 0:42 UTC


Comments are closed.