Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Omplantet hibiscus er gået i gang igen

Vækstsæson og årstidsregistrering i plantecellerne må have en stor betydning for hvordan planterne gror – udover fugt og næringstilstand.

Denne hibiscus (som jeg har vist billeder af flere gange før) er mindst 7 år gammel og i år var jeg lige ved at opgive den – den så ud som om den var ved at dø, tabte alle bladene og blomsterknopper. Jeg stillede den udenfor i det kolde forår (maj) og den tabte alt, men lavede alligevel små knopper på grenene.

12.Juli Hibiscus har nu stået en lille månedstid i plantehospitalet, bryggersvinduet, som af en eller anden grund er det bedste sted i huset - lavere temperatur og ikke direkte sol

12.Juli Hibiscus har nu stået en lille månedstid i plantehospitalet, bryggersvinduet, som af en eller anden grund er det bedste sted i huset – lavere temperatur og ikke direkte sol

Her ses nogle bitte smu knopper, som kommer hvor gamle kviste og blade har siddet.

Her ses nogle bitte små knopper, som kommer hvor gamle kviste og blade har siddet; jeg har desværre ikke bedre billeder af hvor mange blade den tabte, da den gik i dvaletilstand

Jeg huskede jo at min mor også – med sorg i stemmen – klagede over at hendes dengang knaldrøde Hibiscus tabte alle bladene. Hun klippede den ned (vinter eller forår) og satte den i skabet under køkkenvasken (hvor der jo var mørkt) og så strålede hun, da hun fortalte “Se! den har lavet knopper!”

Klippe ned gjorde jeg så, og senere plantede jeg den om, men hele den gamle jordklump kom med i en større potte – og minsandten om den ikke straks efter begyndte at blomstre.

Skrivefelter …

Written by Donald

Thursday, July 16, 2015 at 7:39 UTC

Posted in Stueplanter, Tidsmaskinen

Tagged with

8 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. De skal jo helst have ny jord mindst hvert andet år for at trives, sådan nogle stueplanter, så hvis du har haft en azalea i syv år uden at gøre andet end at vande den, er det da rigtig godt gået af den udholdende plante🙂

    Ellen

    Thursday, July 16, 2015 at 7:59 UTC

    • @Ellen: Den har nu fået jord før, mere end én gang tror jeg (kan ikke huske hvornår) og jeg giver den også gødning en gang imellem, når væksten er hurtig. Der må være noget som gør at den holder pause om foråret – om vinteren holder den ikke pause, men blomstrer på livet løs – måske fordi den står et lyst og ikke for varmt sted, men dagene er jo kortere. Jeg skal se hvad jeg kan finde ud af ved lejlighed.

      Donald

      Thursday, July 16, 2015 at 20:24 UTC

  2. Trives når de får bedre jord. Så fint at den blomstrer igjen🙂
    Klem på deg🙂

    Mormor

    Thursday, July 16, 2015 at 8:05 UTC

    • Ja men jeg tror nu også at denne plantetype har en vækst-sæson og har brug for en hvilesæson, Mormor.
      Klem på dig🙂

      Donald

      Thursday, July 16, 2015 at 20:24 UTC

  3. Der er ikke første gang, jeg læser hos dig, om halvdøde blomster og planter, du får liv i. Du må have grønne fingre. Indendørs planter, er jeg fantastisk god til at tage livet af. Det går meget bedre med de udendørs🙂

    Pigen fra landet

    Thursday, July 16, 2015 at 20:08 UTC

    • Ja, Pia, jeg ved ikke hvad det er, men jeg er lidt nostalgisk med de planter, som har givet mig glæde ved at stå og strutte🙂 Udendørs kan jeg såmænd godt få planter til at visne! Men forresten, nu er der en blomstrende lille hvid pude, som er reddet fra sidste år (det tog lang tid for den at komme igang og jeg troede den var død!) den vil jeg vise en af de nærmeste dage.🙂

      Donald

      Thursday, July 16, 2015 at 20:26 UTC

  4. Heisann!
    Så spennende med hibiskus som skyter på nytt. Til lykke med blomsten i sommer….

    bjorgnin

    Thursday, July 16, 2015 at 21:01 UTC

    • @Bjorgnin: Den tabte de fleste af bladene i foråret – men nu er den igang igen. Den ser også pænere ud når man klipper den ned til 10-20 centimeter lange grene🙂

      Donald

      Thursday, July 16, 2015 at 22:24 UTC


Comments are closed.