Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Ved vi hvor hurtigt grundvandet fornyes?

Udblik over det lave område, hvor Maglemose Å udspringer - den føder Ramløse Å, som er et af de vandløb, der holder Arresø fyldt

Udblik over det lave område, hvor Maglemose Å udspringer – den føder Ramløse Å, som er et af de vandløb, der holder Arresø fyldt

Hvis man står på vejen mellem Ørby (Øst) og Holløse (Vestlig) og ser mod nord, så ligger Vejby smukt foran én, en lille by, men dog et fungerende samfund med 400 husstande (helårs, om sommeren 1600 husstande), skole, børnehave, vuggestue, pensionistboliger, socialcenter, kirke, forretninger, tankstation, byggemarked etc.

Men det man skal lægge mærke til her er at der er en lavning forrest i billedet.

Her udspringer Maglemose Å

Her udspringer Maglemose Å

For 30 år siden var der en person, som klagede over at vandet i Vejby var dårligt, hvilket sagkundskaben benægtede. Man overvejede at bore nye brønde af helt andre grunde – de gamle var ved at løbe tør. Hvor skulle man bore? Jeg mente at man skulle bore dér, hvor der var vådt, fordi – trods alt, vand løber nedad.

Men formanden for vandværket belærte mig om at grundvandet ikke har noget med overfladevandet at gøre, grundvandet er op til 200 år gammelt og man skal bore efter hvor de underjordiske lag går. (Selvfølgelig, tænkte jeg, men der er nu alligevel sandsynlighed for at vandtilstrømningen er hurtigere i de lave områder.)

Jeg ville naturligvis ikke diskutere med experterne, men senere fortalte samme formand, at man havde renset overfladevand fra Arresø ved at pumpe det op på en bakke og bore en brønd ved bakkefoden.

Det er som om grundlæggende, gammel viden bliver ignoreret på en slendrian agtig måde. Vi hører også om afvandingsgrøfter, der bliver kaldt naturlige vandløb.

Denne egns “vandhistorie” er formentlig 700 eller endda 1000 år gammel. Det kan man se ud af vandløbenes forløb og lagene omkring vandløbene og på gamle kort. Der er for få virkelige experter på dette område. Der er alt for mange, som kalder sig experter uden at være det.

Skrivefelt …
Tilføjelse! Et firma, Sorbisense, har specialiceret sig i at måle bevægelse i grundvand: Metode til måling af flux i grundvand: Sorbisense Fluxsampler skal bores ned i grundvandslaget – det varierer hvor langt ned man skal. Experten hedder PhD. Hubert de Jonge, Sorbisense A/S, Denmark.

Store områder er lagt brak, og dyrene har rigeligt med græsgange her -- bemærk byggen til højre i billdet, den er ved at blive gul

Store områder er lagt brak, og dyrene har rigeligt med græsgange her — bemærk byggen til højre i billdet, den er ved at blive gul

Der er mange områder, der ligger brak på disse billeder, men det er ellers ikke så almindeligt her.

Written by Donald

Thursday, June 25, 2015 at 16:00 UTC

Posted in Vandbyggeri

Tagged with ,

17 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Gammel viten forsvinner på så mange områder, det er syndm for uten gammel viten, ingen ny viten.
    Klem på deg🙂

    Mormor

    Thursday, June 25, 2015 at 17:34 UTC

    • Hvis man så bare interesserede sig for sit fags historie, Mormor!
      Klem på dig🙂

      Donald

      Thursday, June 25, 2015 at 19:48 UTC

  2. 200 år gammelt grundvand, det er fantastisk at tænke på; det var dengang mine aner stadig gik rundt ude i markerne. Jeg stemte ikke på Alternativet, men jeg er sikker på, at grundvandet og vores behandling af det, er en af deres mærkesager.

    Som jeg ser på det, er vi nødt til at tage naturen meget mere alvorligt, hvis det ikke skal ende galt. Jeg læste lige (via Facebook) en to år gammel artikel fra Ingeniøren om, hvordan landmændene sprøjter kornet med Roundup indtil 10 dage før høst, for så modnes det hurtigere og tørrer bedre, hvis det skulle blive regn i høsttiden. Det er da helt horribelt.

    Stegemüller

    Thursday, June 25, 2015 at 18:05 UTC

    • Der er mange perspektiver i “stof”, vores planet er sammensat af “stjernestøv” (de tungere grundstoffer er dannet i stjerner), vi er også lavet af de samme atomer og molekuler, som tidligere generationer, der ligger og skubber anemoner op.🙂 Men jeg synes det vigtigste her er at man i dag kan måle grundvandets bevægelser (flux).

      Ja, det er da forfærdligt, at der er landmænd, som kan finde på det, som bladet Ingeniøren beskriver!!! Det håber jeg er en undtagelse!

      Donald

      Thursday, June 25, 2015 at 19:51 UTC

  3. Jeg skal ikke gøre mig klog på grundvand,men bare give dig ret i din ‘ekspertviden’ – man er vist ekspert i dag, hvis man har læst en halv side om et eller andet givent emne engang i gymnasietiden … men tv ynder jo at tilkalde ‘eksperter’ til alt – også til at udtale sig om noget, der er logik for alle os andre burhøns🙂

    Ellen

    Thursday, June 25, 2015 at 19:52 UTC

    • @Ellen: Ja, det gik op for mig for nyligt hvor slemt det er med indkaldelse af “eksperter” til et-eller-andet. En journalist forklarede engang at det også kan skyldes, at vedkommende “ekspert” altid er nem at få fat i, og at han/hun er hurtig til at formulere et kort svar – ikke nødvendigvis klart eller sikkert, men blot nemt at forstå i forhold til problemstillingen, som journalisten skriver om. !!!

      Donald

      Thursday, June 25, 2015 at 20:02 UTC

      • Du godeste! Men det bekræfter såmænd bare mine mistanker om de der ‘eksperter’.

        Ellen

        Friday, June 26, 2015 at 15:19 UTC

        • Jeg undrer mig altså over den blandede holdning vi i dag har til eksperter.
          Samtidig med at brugen af (godt nok mere eller mindre selvbestaltede) eksperter (især når det gælder økonomi og politik) eskalerer, så regnes de rigtige eksperter ikke for meget, trods den viden de har brugt årevis på at erhverve sig. ‘Folkets stemme’, altså voxpopundersøgelser og udtalelser fra ‘manden på gaden’ er meget mere i vælten – og det bliver vi da ikke meget klogere af. Jeg synes desværre ikke vi værdsætter vidende/kloge mennesker efter fortjeneste.

          fiberfryd

          Friday, June 26, 2015 at 18:30 UTC

  4. Grundvandets alder afhænger af jordlagenes beskaffenhed. Det er vigtigt at tage grundvandet, hvor det ikke går for hurtigt med at løbe til, for så bliver det ikke renset tilstrækkeligt. Derfor er lavninger ikke altid at foretrække🙂
    Denne ekspertviden er ikke min, Donald, men stammer fra min mand, der bl.a. er kloakfaglærer og ved en frygtelig masse om vand😉

    fiberfryd

    Friday, June 26, 2015 at 18:18 UTC

    • Det var interessant! Sådan en faglærer må skrive en bog for almindelige mennesker om, hvad det er man ser på landet og i byernes vandløbssystemer. Det er vigtig viden!

      Jeg havde iøvrigt forstået, at der er flere forskellige lag grundvand. En vandfagmand sagde engang at med mindre man borede mindst 200 meter ned her på egnen så fik man ikke rigeligt grundvand. Men det er jeg ikke sikker på er en neutral betragtning. Jeg synes det er svært at finde kvalificeret faglitteratur om det på Internettet🙂

      Jeg vil tro at de lag, som her i området ligger i 20-30 meters dybde er de, som forårsager at skrænterne ved kysten skrider når der har været et særlig vådt forår. De lag presses opad og der løber kildevand ud af kystskrænterne flere steder. Det er meget rent vand.

      Donald

      Saturday, June 27, 2015 at 14:38 UTC

  5. Grundvand, grundvand og grundvand er jo mange forskellige ting. Tænk f.eks på, at Ramlöse vand og Maarum vand stammer fra samme jordlag, såvidt jeg husker. Og det på trods af, at kildepladserne ligger på hver sin side af Øresund, som jo er havvand, med en saltholdighed på 3-4%.
    Og så er der grundvandet der, hvor du bor, der, såvidt jeg husker, ved banen ligger utroligt højt: det vil jeg så absolut ikke bruge til drikkevand.
    Her hos os var der en 4 meter dyb brønd, og folk levede sådan set udmærket med det, selv om møddingen lå mindre en 10 meter derfra. Svigerfar havde som dyrlæge i mælkekontrollen problemer med en landmand, der havde for mange coli- og andre bakterier i brøndvandet til sin konsummælksbesætning.
    Den tredje slags grundvand er de artesiske kilder: her kan du tale om, at vandet kan låbe op ad bakke. Falder der regn over et porøst materiale som kalkbjerge, kan vandet følge kalklaget ned i undergrunden, under lerlag, og så op på den anden side: ved anboring kan der så være ret meget tryk på; jeg mener, at Blåkilden i Rold skov er en sådan.
    Der er også god viden her: http://www.geus.dk/viden_om/gv_overheads.pdf
    Min første expertviden fik jeg ved læsning af National Geographics August-nr. fra 1980, med flot kort over USA’s aquiferer, og meget instruktive billeder og tekst. F.eks billedet fra San Joaquin Valley, hvor hele jordoverfladen er sunket 30 fod, fordi man har pumpet så meget vand op til vanding af afgrøderne. Hvor de stigende energipriser stoppede oppumpning, hvilket afslørede forureningen af de salte fra vandet, der var blevet udfældede gennem tiden.
    Mht dræning: man kan få en mere dyrkningsegnet jord ved dræning, men: i det samme øjeblik, vandet ledes væk, vil al mosejord, tørv osv gå i forbindelse med ilt, og nedbrydes. Egeskov slot fik de sidste par tørre somre problemer, fordi piloteringen af egetræs-stammer var udsat for nedbrydning. Amalienborg har også haft det problem, det kostede en del millioner at ompilotere. Ude i det dyrkede land giver det nye lunker, hvor vandet samles og danner nye damme og kær, med dyrkningsproblemer til følge.

    AagePK

    Friday, June 26, 2015 at 19:48 UTC

    • Grundvandet under Øresund kaldes somme tider “Alnarp” reservoiret og vandet er så gammelt at det ikke smager godt.

      Ja jeg var jo begyndt at skelne mellem højgrundvand og lavgrundvand, men det, som Fiberfryd skriver om boringer i lavninger er nyt for mig. Det bedste vand her på egnen kommer fra en boring i en lavning ved Holløse Trinbræt, som ligger ca. 200 m. fra Maglomose Å, som på dette stykke desværre ved “en fejltagelse af en slags” er lagt i rør.

      Jeg har forstået, ja, jeg er godt med på at tørvemoser/højmoser synker sammen hvis man dræner, men her er jorden en blanding af ler og nogle steder grus. Det er måske karakteristisk for området, at der er småbitte områder, som er tørve-agtige og her skal der funderes, når man bygger – og det er som om der har været små nedsynkninger i moræneleret, (formentlig pga isklumper, som har været lææænge om at smelte og som har efterladt huller).

      Men mine forfædre ville ikke have kunnet bidrage til nye tider, hvor brød, grønt og kød var billigere, så man kunne få råd til at spise i storbyernes industrikvarterer, hvis ikke man havde drænet “Vejby-dalen” så meget, at der kom gode marker ud af jorden.

      Og dræning skal vedligeholdes.

      Donald

      Saturday, June 27, 2015 at 14:34 UTC

      • Prøv nu at kigge grundigt på de illustrationer, jeg har linket til: grundvandet ligger dels som lommer i flere etager, bl.a. Alnarp og Søndersø, men længere nede findes aquifererne, som går fra Blekinge, Skåne og Halland over til Danmark og fortsætter ned til Nordtyskland og Holland.Det er nogle hundrede meter nede. Vi har jo med 4 på hinanden følgende istidsmoræner at gøre, fra nogle få meters tykkelse til over 100 meter. Og i hvert lag er der ler, der adskiller vandet. Dette samler sig selvfølgeligt der, hvor vandets vægtfylde i forhold til omgivelsernes kornstørrelse giver det mulighed for at fordele sig, se tegningerne. Men trænger der mere vand ned i et en højtliggende kaverne, kan der opstå artesisk tryk, der kan få vandet til at fordele sig opad. Det hele er med, hvis du følger linket.
        Det er da rigtigt, at dræning har givet mulighed for at dyrke ellers udyrkbar jord: men som jeg i et tidligere indlæg via et link gjorde opmærksom på, så har det allerede i 1800-tallets England givet det resultat, at små moser og kær er sunket så meget, at dræningsrørene kom til at ligge for højt, og derfor ikke virkede. Kører man om foråret rundt i det danske dyrkede område, kan man se disse pletter af sortjord, hvor en del af dræningsrørene er sunket, og dermed afbrudt, så et større stykke på begge sider ikke drænes mere; her på øen har vi da en del af den slags, især der, hvor majs-ensilagesnitterne i fugtige år med deres store hjul har trykket de gamle lerrør ned.

        AagePK

        Saturday, June 27, 2015 at 20:22 UTC

        • Tak for link, – det er en vældig god undervisning i grundvand.
          Det er en god fremstilling, virkelig god. Jeg synes det ligner det, jeg er nået frem til ved erfaringerne her fra egnen og borefirmaets (og andelsvandværks-formandens) udsagn om at man går efter brønde, som skal være 200 m dybe. Jeg tror som sagt ikke på at de altid ved hvad de gør, men påstår heller ikke at jeg ved det. Jeg husker blot dette med at man havde udført et experiment med overfladevand fra Arresø (fordi den i nødsfald kan bruges som vandforsyning til Kbh. der ifølge GEUS-link jo bruger meget mere vand end der tilgår!) og havde fundet ud af at man (sagtens) kan bruge overfladevandet og at der iøvrigt dannedes mere grundvand omkring Arresø end man tidligere havde antaget.

          Ja, heromkring er det observeret at man reparerer drænrør (men desværre gør kommunen det ikke). Men der er nogle lavninger med vandhuller og nogle andre steder er der sort-jord🙂

          Donald

          Saturday, June 27, 2015 at 21:07 UTC

        • Hov jeg glemte at fremhæve tegningen side 12 – den ligner de forhold, der råder omkring skrænterne her og som formodentlig også gælder for jordlagene her under markerne omkring Maglemose Å hvorfra der hentes drikkevand til Vejby, Ørby, Holløse mv.

          Donald

          Saturday, June 27, 2015 at 21:08 UTC

          • Jo, selvfølgeligt kan overfladevand bruges: tyskerne drak, og drikker, Rhinens vand, selv i de mest forurenede tider. Så kunne man spare på te-bladene!🙂
            Og København har fået søvand i århundreder, ført til byen via lange rør af gennemborede trækævler. Indtil ål eller andet stoppede Caritas- og de andre brønde. Så måtte man grave og rense.
            Det var i den tid, København, såvel som London, blev plaget af pest, kolera og dysenteri. Der er ca 40 forskellige vandbårne sygdomme, her i landet kender vi bedst til kolera, dysenteri, tyfus, paratyfus, hepatitis, polio og øjenbetændelse. Københavns brug af overfladevand var nok årsagen til, at polio hærgede mest i det område.
            Her i familien har vi alle prøvet paratyfus, datteren var endda indlagt på Hvidovres lukkede stuer; i starten var diagnosen tyfus, med blodforgiftning. Heldigvis virkede medicinen hurtigt, så hun kom ud uden mén. Konen og jeg var mere hærdede, og klarede os igennem et par dage med diarré.

            AagePK

            Sunday, June 28, 2015 at 7:46 UTC

            • Rensning af flodvand koster mere, og selv om man passer på overfladevand med forskellige administrative tiltag. “Schutzwassergebiet” betyder “Område, hvor vandet skal beskyttes: Tankvogne med giftigt læs må ikke køre hurtigere end 60 km/h (eller hvor meget det nu var).

              Både Sjælssø og Arresø er udset som nødleverandører af drikkevand, men ikke uden at det først bliver renset. Den rensning behøver “kun” at være en pumpning til passende højdedrag, det var det, som Arresø-experimentet gik ud på.

              Den PDF fil er fantastisk interessant for en vandforsyning som Københavns. Den viser jo med al ønskelig tydelighed, at København har overforbrugt grundvand (i min ungdom hed det at grundvandssænkningen var 1, 2 – så 5, så 10 meter, men med viden fra disse gode tegninger og diagrammer i PDF-filen fra GEUS kan man strax sige at den slags udsagn er mere eller mindre ubrugelige, eftersom 1) der er flere slags grundvand i forskellige højder, 2) fornyelsen af grundvandet i de højere lag behøver ikke at vare 200 år.)

              Hvis man ville bruge overfladevand fra fx. Sjælssø/Arresø (hvor man ikke må sejle med Motorbåde, så vidt jeg ved) så skulle det dog renses bedre end grundvand. Men rensning med sandfiltre er ikke nok til at fjerne de farlige stoffer, som findes i fx. motorolier til smøring af bådmotorer, og heller ikke de stoffer, som udledes fra industrierne i Hillerød. Det har vakt stor bekymring, at de har søgt om tilladelse til udledning af giftige stoffer med revolver-argumenter (vi flytter, hvis ikke …)

              Den almindelige rensningsprocess, bestående af passage gennem et sandlag, er god til mange ting, og det forbløffede mig at man kunne genbruge sandet, – ved simpelthen at skylle kraftigt, så sandet hvirvles op. Skyllevandet må ikke sendes videre ud i verden, før der er sket en bundfældning.)

              Kort sagt, overfladevand behøver ikke at være ringere end grundvand og slet ikke mht.tyfus, men det er dyrere.

              Donald

              Sunday, June 28, 2015 at 8:13 UTC


Comments are closed.