Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Den himmel kan et kamera ikke fange

Mit eget lille Sct.Hans bål

Mit eget lille Sct.Hans bål

Jeg skulle over til Helsinge for at skåle og snakke med min lille familie og de andre på vejen dér. Men hvad så med mit eget godt opbyggede bål? med diverse og de bedste grenafskæringer mv.? Det måtte være muligt at futte det af inden jeg skulle afsted – så jeg holdt mini Sanctus Johannis kl.18!

Jeg brugte ikke optændingsvædske, men fik alligevel stadset til at futte af. Jeg tilstår: jeg havde på et tidspunkt losset noget græsafklip og kunne derfor sende røgsignaler, men vinden gik heldigvis udenom nabohusene.

Egevej grundejerforenings bål

Egevej grundejerforenings bål

I Helsinge blev der brugt 3 flasker optændingsvædske. Det synes jeg er lidt rigeligt, men det fungerer jo pænt. Jeg synes flammen her er ret stor (lidt større end den behøver at være.) Men da der nu også var grønne grene, så forstår jeg godt at der blev brugt tre flasker, – godt spredt, så der virkelig kom gang i forbrændingen.

Det var imidlertid hjemturens efter-solnedgangshimmel, som var dagens oplevelse. Bemærk den lyse orange stribe nederst. Det er næsten umuligt at få den slags lysfænomener op på skærmen. jeg vil tro det skyldes at kameraet dæmper kontrast (fordi kontrast ellers vil betyde hvid-afbrændte highlights og sorte skygger).

Himmelen over Vejby

Himmelen over Vejby

Skrivefelt …

Written by Donald

Wednesday, June 24, 2015 at 9:08 UTC

Posted in Foto

Tagged with

8 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Det gjorde et bra forsøk på å fange himmelen, kameraet ditt.
    Klem på deg🙂

    Mormor

    Wednesday, June 24, 2015 at 9:26 UTC

    • Ja i fuld skærm gengivelse kan man godt fornemme, at den orange stribe er lysende skyer, Mormor🙂

      Klem på dig🙂

      Donald

      Wednesday, June 24, 2015 at 9:33 UTC

  2. Den der aftenhimmel over Vejby er sørme flot. Generelt synes jeg, du tager nogle rigtig flotte billeder for tiden, eller det har du måske altid gjort, og så har jeg bare ikke haft øje på dem.

    Tre flasker tændvæske er lidt ve rigeligt.

    Jeg synes slet ikke det er nogen god idé at fejre sankthans 1) de lyse timer går den gale vej 2) de er synd for de dyr, der har bygget huler i brændet 3) Da man brændte de “rigtige” hekse, var det rent barbari.

    Stegemüller

    Wednesday, June 24, 2015 at 12:59 UTC

    • Tusind tak, Stegemüller! Jeg ved ikke om jeg altid har taget flotte billeder, det synes jeg faktisk ikke, men jeg kunne også tidligere godt lide at stå længe og nyde synsindtryk, og jeg kan egentlig godt lide at tegne og male; men somme tider er det lykkedes tidligere. Det første “tidligere” jeg kommer i tanke om, er fra det forrige digital-kamera:

      Det er faktisk manipuleret lidt, fordi de store linier er vigtigere end at kunne se de tusindvis af små blomster på majtræet!🙂
      Men der er også mange, som aldrig havnede på dax2.🙂

      Donald

      Thursday, June 25, 2015 at 11:42 UTC

  3. Jeg finder det også sært, at al den kamera-automatik, som egentlig skulle gøre det muligt at fange virkeligheden mere korrekt, gør samme næsten umuligt.
    Jeg har prøvet at tage samme solopgang en halv snes gange med forskellige indstillinger, og jeg får tilsvarende antal forskellige farvekombinationer uden dog at komme helt tæt på virkeligheden med nogen af dem.

    Farmer

    Thursday, June 25, 2015 at 3:35 UTC

    • Jeg tror det er på grund af de store kontraster i aftenbilleder. Anmeldelser af kameraer taler ofte om farvegengivelsen, og det forstår jeg godt. Man kan justere, men ofte er normal-indstillingen bedre end justeret indstilling.

      Men for solnedgangsbilleder må man dog justere således at kameraet ikke tager normal-belyste billeder – så bliver himlen alt for lys. Jeg bruger et Canon kamera (et i mellemklassen, ikke de dyreste) og stiller det til Landscape “2 blænder under normal” – men Canon bruger bare betegnelsen “Aperture f3.5” eller -2 (blænde må være en dansk betegnelse). Blænde-tallene husker fotografer fra dengang man brugte film: 2 – 2.8 – 3.5 – 4.0 – 5.6
      (forhold mellem diameter og brændvidde; jo større tal desto mindre åbning! Egentlig skulle man skrive f 1/2.8 osv.)

      Donald

      Thursday, June 25, 2015 at 11:55 UTC

  4. Din røde nattehimmel er utrolig smuk! Det er sjovt at prøve at fange en solnedgang og farverne på skyerne.

    Madame

    Thursday, June 25, 2015 at 10:26 UTC

    • Ja, det er sjovt at experimentere med foto-muligheder, også med solnedgange. Planter er vanskelige på grund af rumligheden, dyrene er vanskelige fordi det er svært at komme tæt på, dine dyr er noget af det flotteste! Jeg ville gerne have mulighed for at fotografere flere personer, men må nøjes med de få, der velvilligt stiller op til fotografering🙂

      Donald

      Thursday, June 25, 2015 at 11:57 UTC


Comments are closed.