Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Ikke storkenæb, men snarere Geum urbanum, Feber Nellikerod

Dagens Ugens opgave er måske løst:

Det mest sandsynlige efter en times læsning og søgning – ikke uinteressant – på vilde planter, tredelt, indskårne blade, med høj stængel, lille gul blomst, og burre-agtig frugt, er Feber-Nellikerod.

Frugten er speciel - jeg har prøvet at søge med Google, men har endnu ikke fundet ud af hvad det er.

Frugten er speciel – jeg har prøvet at søge med Google og endte med Geum urbanum

Feber-Nellikerod (Geum urbanum) er en flerårig, 30-70 cm høj plante i rosen-familien. Arten er udbredt i Europa samt Vest- og Nordasien. Blomsterne har udstående, 4-7 mm lange, gule kronblade. Bægerbladene er ved frugtmodning tilbagebøjede. De nødagtige delfrugter har en fast og vedvarende griffel med krog i spidsen, så de let hænger fast i forbipasserende. Feber-Nellikerod er en gammel lægeplante, hvis tykke, indvendigt røde jordstængel har været anvendt mod mave- og tarmlidelser.

I Danmark er Feber-Nellikerod almindelig i løvskove, krat og nær bebyggelse. Den blomstrer i juni til august.

Billederne i Wikipedia er ikke de bedste til at finde denne, jeg burde have en botanisk nøgle, men Googles billedserier kan næsten bruges som nøgle. Først fandt jeg billeder af blomster i grøftekanter (ærligt talt søgte jeg på Biopix, J. C. Schou!) og derefter vælger man noget, der kommer tæt på, – i dette tilfælde med gule blomster, “klikker” og får derved en lidt større version af billedet samt en serie, der ligner. Man finder så nogle der ligner endnu mere – her, små blomster på høj stængel, klikker på “flere af samme slags” (eller View more). Alle disse var Ranunculus. Det søgte jeg på, Wikipedia, Engelsk, Dansk, men det var faktisk et vildskud, så videre med billedsøgningen: Det var billeder med frugterne som førte mig til (gæt på) Geum urbanum.

Det tog som sagt tid og det er bestemt ikke den bedste måde.
Skrivefelt (hop direkte til skrivefelt) …

Det tidligere indlæg i kopi:

Jeg har ikke været særlig grundig endnu med rydning af et par steder i haven, hvor det vil være opportunt med bunddække, evt. græs. I første omgang var der dog lavthængende grene og jeg forsøgte med løvefod, om den kunne få fat og danne et bunddække. Den fik konkurrence af lancetbladet vejbred og noget, som jeg troede var storkenæb. Her er billeder af den.

Det kræver noget at tolke billederne, – men senere skal jeg prøve at lave nogle bedre.

Jeg tror ikke det er storkenæb - heller ikke vild storkenæb - blomsterne plejer at være ovre i det rødlige

Jeg tror ikke det er storkenæb – heller ikke vild storkenæb – blomsterne plejer at være ovre i det rødlige

Blomsterne er meget små

Blomsterne er meget små

Her ses mere af de grønne blade

Her ses mere af de grønne blade

Frugten er speciel - jeg har prøvet at søge med Google, men har endnu ikke fundet ud af hvad det er.

Frugten er speciel – jeg har prøvet at søge med Google, men har endnu ikke fundet ud af hvad det er.

Planterne (der er to – tre stykker) står under en bjergfyr et meget tørt sted – jeg har vandet i begrænset omfang, da jeg lugede nødtørftigt.

Skrivefelt …

Written by Donald

Sunday, June 21, 2015 at 23:45 UTC

Posted in Skov og have

Tagged with

10 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Rigtig gode billeder Donald – især det sidste er helt fantastisk.

    Det er godt klaret at finde frem til en ukendt plante vha. Google; det tror jeg ikke, jeg havde kunnet finde ud af.

    Stegemüller

    Monday, June 22, 2015 at 5:15 UTC

    • Det var faktisk ikke så slemt som jeg troede, Stegemüller, det oplevedes som en time, men reelt var det kun 20 min. – det er selvfølgelig længe, hvis man har travlt. Og jeg kunne have sparet mig! For AagePK havde allerede skrevet at det kunne være Feber-nellikerod! Sukh! Sådan går det, når man har for travlt!🙂

      Donald

      Monday, June 22, 2015 at 9:53 UTC

  2. Så var jeg da tæt på….🙂
    Men har du duftet til lidt knust rod? Kan den, evt sammen med tormentil, give en god snaps? Og spare på eugenol-budgettet?
    Her får du lige min egen datamatiske felthåndbog: http://www.fugleognatur.dk/felthaandbogen.asp?mode=start
    Jeg skal lige lede lidt efter min svenske ditto. I den danske kan man også gå direkte til den alfabetiske liste, hvis man, vel at bemærke, har en lille ide om, hvad man skal søge efter. De kunne jo også lave en anden nøgle, efter Rostrup Jørgensens system; samtidig med en parallel farve- og form-nøgle, som i Lademands Farve-flora. Det ville hjælpe mange til at interessere sig mere for naturen.

    AagePK

    Monday, June 22, 2015 at 5:50 UTC

    • Åhh, jeg glemte jo lige Danmarks Flora: http://www.danmarksflora.dk/0101.php
      Men din maskine vil jo heller ikke have mere end 2 links, såeh… 🙂

      AagePK

      Monday, June 22, 2015 at 5:55 UTC

      • Se det var godt, tak for det link AagePK! – jeg prøvede at finde en “nøgle”. Felthåndbogen er næsten en nøgle. Den er en systematik, som man kan bruge hvis man ved lidt mere om planternes morfologi end jeg gør.🙂

        Donald

        Monday, June 22, 2015 at 9:57 UTC

    • Ikke bare tæt på, AagePK, helt præcis, lige på kornet, korrekt, perfekt!🙂 Jeg troede at feber-nellikerod var en sjælden art og udelukkede den uden rigtigt at tænke over det, indtil jeg var tilbage i aktiv tilstand søndag. Og da havde jeg glemt at du nævnte noget så exotisk som feber-nellikerod!!! Jeg skal prøve at gnide og lave snaps. Der står en hel klynge af samme art plante derovre, hvor naboen har rejst en vold i terrænet for at forhindre alt folket i at bruge en gammel sti.

      Donald

      Monday, June 22, 2015 at 9:51 UTC

  3. Lekkert fotografert Donald :)Da fant du vel ut av det hele?
    Klem på deg🙂

    Mormor

    Monday, June 22, 2015 at 7:17 UTC

    • Ja, nu er den her opgave løst. Men jeg ved stadig ikke hvad det er for en “staude” (busk, flerårig plante, som visner helt ned om vinteren) som jeg har ved siden af min nye Deutzia.🙂 Og så er der jo en næsten bunddækkende plante ved æbletræet, som jeg heller ikke ved hvad er for en. Jeg kommer nogle af dem i en potte for at kunne genbruge dem et andet sted – der hvor de står, er de viklet ind i rødderne fra “skvalderkål”, en af munkenes salat- og lægeplanter.🙂

      Donald

      Monday, June 22, 2015 at 10:07 UTC

  4. Nu blev jeg meget klogere – dejligt! Jeg har også den gule blomst i haven, ´og den sår sig selv overalt🙂

    Madame

    Monday, June 22, 2015 at 7:31 UTC

    • @Madame! Ja, den er meget almindelig, og spreder sig villigt, – især dog på lidt tørre steder, hvor konkurrencen fra andre planter ikke er så stærk.🙂

      Donald

      Monday, June 22, 2015 at 10:09 UTC


Comments are closed.