Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Rapsodi – Reprise

Forleden (Onsdag d.10. Juni) kom jeg forbi igen og havde god tid til at kigge lidt mere på den mark vinterraps, som sidste efterår fascinerede mig ved at blomstre gul – ikke selve rapsen, men agersennep, en uønsket, men meget uskadelig invasion. Nu er der ikke noget tilbage af agersennep, og de planter, der var hæmmet af den, er oppe og blomstrer. Men derimod er der en anden skade – formentlig en sprøjteskade.

Mange af mine bymenneske-bekendte synes det er lidt sært, at jeg interesserer mig så meget for planteavl, markernes tilstand, men det hænger jo sammen med en kærlighed til … tadaaa … mad!🙂

Først og fremmest er det vigtigt at vise at planteavl ikke er så selvfølgeligt, som vi bymennesker måske er vænnet til at tro, siden man i 1900-tallet begyndte kunstgødning, motorisering og sprøjtning i stor stil.

Men desuden er det interessant at se, hvordan planterne klarer sig trods skader. De steder, hvor der var meget agersennep, er kommet med nu, blomstrer og danner større og større skud. En særlig vanskelig opgave, fotomæssigt, er det at vise de planter, som (af sprøjteskade) er blevet rødlige. De sætter sideskud, og nederste billedserie prøver at vise, hvordan. Men at se skuddene helt ned til jorden er umuligt, – det kunne jeg simpelthen ikke få med i et fotoskud.

Overblik over det dejlige landskab

Overblik over det dejlige landskab Onsdag d.10 Juni

Her ses sprøjteskade og længere stadig blomstrende

Her ses sprøjteskade og stadig blomstrende

De steder, hvor der var rigelig med agersennep, er planterne nu gået i gang med at blomstre.

Skrivefelt …

Written by Donald

Sunday, June 14, 2015 at 7:30 UTC

Posted in Mark

Tagged with ,

15 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Det er en spændende billedserie, og jeg synes faktisk, du har fanget den invasive art rigtig godt. Det siger lidt om, hvor svært det må være at være landmand. Der er så mange hensyn, der skal tages.

    Stegemüller

    Sunday, June 14, 2015 at 9:13 UTC

    • Det er nu – efter alt at dømme – ikke invasion af røde planter, men en sprøjteskade, som har farvet bladene røde og ødelagt første hold blomster.

      Men så kommer det overraskende. Selv de skadede planter retter sig og ved at sende nye skud op får de dannet nye blomster og nye bælge (skulper) med de små, olieholdige frø. Nu er landmandens opgave så at vente længe nok, så frøene får lov at modnes, så vil tabet i forhold til fuld vellykket dyrkning være minimeret. Det er fra Farmer og fra Internettet, at jeg har hørt lidt om dyrkning, nok til at kunne forstå de forskellige stadier på markerne.

      Problemet for mange landmænd er, at de sidder tungt i det med udgifter og renter og afdrag, så derfor betyder hver krone noget, og det er jo de yderste kroner, den sidste del af salgsprisen, som bliver til det private forbrug.

      Tak for kommentaren!🙂

      Donald

      Sunday, June 14, 2015 at 11:13 UTC

  2. Man får et andet forhold til planteavl og markernes tilstand, når man som du og vi bor på landet og kan følge med på nærmeste hold🙂

    Madame

    Sunday, June 14, 2015 at 13:31 UTC

    • @Madame: Ja man får et andet forhold. Jeg nyder iøvrigt at se mønsteret i væksten, både på mark og i grøfter og vandhuller, altså, hvordan nogle planter har en kort periode (som for eksempel Kulsukker) og skynder sig, men bagefter bliver ædt op af insekter! og andre planter tager den mere med ro🙂

      Donald

      Sunday, June 14, 2015 at 16:17 UTC

  3. Tak for serien. Sprøjteskaden er tilsyneladende sket med et systemisk middel, som alene går med den opadgående saftstrøm.
    Det har så givet de vækstpunkter, som sidder tættere på jorden end end sprøjtevæsken har ramt, mulighed for at udvikle nye sideskud.

    Farmer

    Sunday, June 14, 2015 at 13:45 UTC

    • Jamen selv tak – det er en fornøjelse at lære noget af en fagmand. Jeg kan ikke lade være med især at forundres over de vellykkede afgrøder. Men det er nu også godt at lære at det ikke automatisk går så godt.

      Donald

      Sunday, June 14, 2015 at 16:19 UTC

  4. Måske Farmer også kan bekræfte, at rapsen, som mange andre planter, afgrøder, har en evne til at koordinere modningen, så frøene stort set er modne samtidigt. Ligesom rugen eksempelvis koordinerer tidspunktet for at dræ, så flest mulige enkelt-korn bliver befrugtet samtidigt. Dette fænomen ses jo også i havet, når koraller befrugtes på en gang. Der er jo nok en form for luftbårne, for korallernes vandbårne selvfølgeligt, hormoner, der styrer dette.

    AagePK

    Sunday, June 14, 2015 at 13:59 UTC

    • Jeg skal gerne følge med, når jeg kommer forbi Laugø, AagePK – uden at ødelægge høsten kan man godt åbne et par skulper og se om de modnes samtidig. Jeg tror faktisk ikke at det bliver så nemt for planterne at modnes samtidig i denne mark, men lad os nu se. 🙂

      Donald

      Sunday, June 14, 2015 at 16:20 UTC

    • Helt enig, Aage. Det lykkes ofte for planterne at opnå ensartet afmodning trods vækstmæssige forskelligheder.

      Blot er der tilfælde, som dette med sprøjteskaden, hvor den tidsmæssige skævhed er for stor til at det kan udjævnes helt.
      Det samme ses på sandpletter i vækstår med tørkeperiode efterfulgt af regn: Kornet “gror igen”; altså sætter helt nye aksbærende skud. Disse sentdannede kerner når ikke at blive klar, og ligger i den tærskede vare som grønne kerner og kræver tørring straks efter høstning.

      Ved raps kommer umodne frø ganske enkelt ikke med op i tanken, men ryger bagud sammen med halmen. Bløde umodne skulper bøjer af i tærskeprocessen i stedet for at springe op, og derved danser de over soldet og glider med de tørre tømte skulpesider bagud og havner på jorden.

      Farmer

      Monday, June 15, 2015 at 3:56 UTC

  5. Dejlige billeder af den smukke nordsjællandske natur – jeg nyder dem i fulde drag. Kh Marianne

    marianne bentzen

    Sunday, June 14, 2015 at 17:30 UTC

    • Tusind tak! – jeg kan blive ved med at undre mig – og glæde mig – over det skønne landskab, hvor seljerøn og hvidtjørn har blomstret, og hvor grøfter og havernes sommerblomster tager over; men her er det jo egentlig dyrkningen på marken, som var i fokus. Jeg vil dog ikke snyde for flere landskabsbilleder, kommer snart! kh/Donald

      Donald

      Monday, June 15, 2015 at 16:08 UTC

  6. Jeg har arbejdet indenfor landbruget siden 1976 og har rigtigt meget at lære stadigvæk. Usandsynligt meget endda. Jeg er glad for det ikke er mig der skal styre markerne, for så gik det da galt🙂 jeg nøjes med at nyde det overordnede syn af det hele, og håber vejrguderne arter sig rimeligt i forhold til vækst og høst. Hvis mine havesager slår fejl, overlever jeg sagtens. Det ser anderledes ud for landmændene.

    Pigen fra landet

    Sunday, June 14, 2015 at 18:24 UTC

    • Ja det var dejligt at få noget viden – farmers webside er altid interessant, og jeg er meget glad for hans kommentarer her, som forklarer, hvad det er man ser. Jeg kan godt gå ind for Jørgens kommentar: det er en særdeles delikat balance at få et udbytte – og som man kan høre i nyhederne, er der desværre mange landmænd som har hårdt brug for de yderste kroner for at forretningen skal give overskud. Det er lettere for os havemennesker🙂

      Donald

      Monday, June 15, 2015 at 16:12 UTC

  7. Det er en god illustration af et principielt sårbart system.

    Jørgen

    Monday, June 15, 2015 at 5:55 UTC

    • Du rammer sømmet på hovedet, Jørgen. Både den biologiske balance og den økonomiske balance er på spil her!🙂

      Donald

      Monday, June 15, 2015 at 16:14 UTC


Comments are closed.