Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Bygget af træ i 1985

Jeg troede man var holdt op med at bygge skibe i træ i 1985.
I går aftes spiste vi hos Røgeristen, en restaurant i Hundested Havn, og kiggede lidt på skibene.

H561 - Charlotte - ligger i Hundested Havn

H561 – Charlotte – ligger i Hundested Havn

Der var ca. 25 skibe i Hundested Havn, da jeg arbejdede i Hundested 1990-95, og 10 år før var der så vidt jeg fik oplyst 80. De lyseblå kuttere er til kystfiskeri (bundgarn). AagePK kan sikkert fortælle mere om det. Har man skibs-nummer (kendemærke) kan man finde det på et skibs-website.

Bygge år 1985, Lemvig Skibsværft – Nr. 14, Træ. 7.9 m lang, 3 m bred 0.9 m dybgang (fladbundet?) Brutto/netto: 3.1 t / 0.9 t
Brutto tonnage er, så vidt jeg kan finde ud af, rumfanget at skibet skrog fra køl til skorstenspibe, netto er rumfang for last. Hver ton modsvarer 2.83 m³
Dødvægt er derimod vægten af det, som skibet kan laste, incl. personer og brændstof.

Deplacement er hvad skibet vejer i sejlklar tilstand – men uden brændstof og den slags — tror jeg🙂

Written by Donald

Thursday, June 11, 2015 at 4:04 UTC

Posted in Liv

Tagged with

10 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Fått kapell av blå plast, Fin båt.
    Klem på deg🙂

    Mormor

    Thursday, June 11, 2015 at 5:27 UTC

    • Kapell? Det kan man vel kalde det – men mon det er den almindelige betegnelse på norsk?
      Klem på dig🙂

      Donald

      Thursday, June 11, 2015 at 19:07 UTC

  2. Som “Mormor” skriver er det en fin båd, og du har fanget den i et dejligt aftenlys.

    Stegemüller

    Thursday, June 11, 2015 at 9:00 UTC

    • Det var en dejlig aften, Stegemüller, vi har haft sådan et dejligt vejr de sidste par dage!

      Donald

      Thursday, June 11, 2015 at 19:08 UTC

  3. Så er det også gået op for mig at det er stelnummeret, så at sige, som på cykler, der står på skibe. Tak for det. Dit billede er i øvrigt meget bedre end det i linket.

    Jørgen

    Thursday, June 11, 2015 at 16:15 UTC

    • @Jørgen: Det var AagePK,, som gjorde mig opmærksom på det en gang jeg havde billeder fra Gilleleje. H for Hundested, G for Gilleleje og videre på den måde. Så dette var altså nr. 561 fra Hundested – så mange har der nok ikke været på én gang.

      Donald

      Thursday, June 11, 2015 at 19:10 UTC

  4. Uden at kunne dokumentere det mener jeg, at den blå farve er den traditionelle for alle fiskekuttere. Med hvidt ruf.Før deres tid havde vi de tjærede fiskejoller, nogle store, nogle små. Og de fiskekuttere fiskede med vod, snurrevod, drivgarn og alt muligt, inklusive bundgarn, som dog kun brugtes i Østersøen og fjordene: på Vestkysten ville de ikke holde ret længe, og en bundgarnspæl koster altså en del: hvis man venter isgang hiver man dem hellere op, end overlader dem til havet.
    I Norge havde man traditionelt lakerede fiskekuttere, med hvid skanseklædning og evt. ruf, mens svenskernes både gennemgående var hvidmalede. Kanhænde, Mormor kan hjælpe: men helt til Tromsø og Kirkenes har jeg set blanke kuttere. Og hvidmalede på den svenske kyst.
    Det var træbådene; jeg skulle måske spørge Anna-Lisa, næste gang, jeg ser hende, hun er enke efter folketingsmand for de konservative, Henning Andersen: både han og Anna-Lisas far var træskibsbyggere, med værfter i Esbjerg og Marstal med speciale i kuttere: nogle blev sejlet helt til Grønland, eller taget med som dækslast. Også i Frederikshavn, hvor Henning kom fra, var familien knyttet til bådebyggeriet, her var det Frederikshavner-kutteren, med haj-hæk, der var det interessante.
    Stålskibene kunne være sort-hvide eller blå-hvide, men også andre farver, plastikbådene i mere grelle farver.
    Numrene og de to bogstaver foran er fiskebådenes hjemhavn og registreringsnummer: men derudover skal de mig bekendt have en international registrering bestående af 4 bogstaver. Det sidder som regel på styrehuset. Men jeg må nok lige tjekke det!🙂

    AagePK

    Thursday, June 11, 2015 at 19:10 UTC

    • Jeg tror på at det er den traditionelle farve for fiskekuttere fra ca. 1920. Der ligger en snurrevodsbåd fra 1939 i Hundested Havn, værftet Mostel Byg ApS, og man kan se at den har været lyseblå.

      http://www.fiskerietsoghavnenshus.dk/snurrevodskutteren-rota-h47

      ROTA er bygget i 1939 på Holger Andersens Baadebyggeri i Ebeltoft til Hundested fiskerne Jens Laurits Olsen og Hans Verner Larsen.

      Der er billede på websitet, og jeg tog også et billede af den, men det er ikke særlig god illustration af, hvor meget der er lavet på båden. Jeg skulle have taget et billede af den anden side, men jeg var på tur med andre og der var ikke så meget tid. Jeg tager nok ned en anden sommerdag og kigger igen – og tager nye billeder. Indtil da kan man se et andet billede på linket ovenfor, samt måske her …

      Donald

      Thursday, June 11, 2015 at 19:31 UTC

      • Deplacement er forøvrigt vægten af den fortrængte vædskemængde: Heureka! Ikk’oss’, det husker du nok: Når en liter øl nedsænkes i dit legeme, vejer du tilsvarende mere, eller sådan noget……..
        Der er et hav af numre til søs, derfor hedder retsager her også Søforklaringer! Det gode fiskeskib, garn-og pilkebåden HG 48 “Sælen” af Hirtshals har også kaldenummeret FTJ 2956: det er telefon-, oprindeligt telegrafstation-nummeret. Det har udviklet sig fra de landbaserede telegraflinier, hvor hver station på linien havde en adresse på 2 bogstaver.
        Marstal, altså færgen, har OZRH: OZ er et af 6 danske præfikser, FTJ er fiskeskibenes præfiks. Disse numre, altså bogstaver plus evt tal står på styrehuset eller broen, så man, f.eks redningsmandskab, hurtigt kan identificere modtagerens radioadresse, og kalde dem op direkte. På fly har vi f.eks LX-JNF, der står for Luxembourg og så flyet, i dette tilfælde en svejtsisk-bygget Pilatus, meget smukt fly til 8 passagerer, der er begyndt at lande her på øen.
        Marstal har foruden kaldenummeret et MMSI: 219000674, og et IMD: 9199074. Sidstnævnte står på hækken, agterstavnen, lige under skibsnavnet. Det er altså nummerpladen for større skibe, hvor HG 48 er fiskebådenes nummerplade, letgenkendeligt for myndighederne på patrulje: så ved de, hvad de skal se efter ved evt inspektion, nemlig det, skibet IKKE er godkendt til.
        Registerton, som altså er et mål for rumfang: Sælen har 5,74 BRT og fylder derfor 5,74 x 100 engelske kubikfod eller i SI-enheden 2,83 m3, ialt 16,244m3, bruges til at beregne afgifter: havneleje, lodspenge, osv.

        AagePK

        Friday, June 12, 2015 at 5:51 UTC

        • Det var da godt vi fik styr på det! HG48 kan jeg huske fra tidligere! Det er nogle skønne billeder på Fiskerforum, et lille skib i store bølger.🙂 Den har du sejlet med, i, på? Det mærkeligste jeg husker er, at du – vistnok – kaldte den en jolle. Jeg har desværre ikke tid til at søge/finde nu. Familiegæst, “gran”-kusine skal køres til næste stop!🙂

          http://fiskerforum.dk/kutterdata/default.asp?mode=kutter_3&kutterId=1488

          Donald

          Friday, June 12, 2015 at 8:56 UTC


Comments are closed.