Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Rapsen ved Laugø igen-igen

Tidligere billeder findes i indlæg fra 12.maj (billederne er egentlig fra 7.maj, men jeg kan jo ikke altid nå at skrive alting til tiden).

Det er en mindre historie, som det fremgår af denne billedserie, men det interesserer mig fordi jeg her ser et eksempel på, at den rigtige beplantning kan betyde at man får en flot vækst og at man i modsat fald – som her med ukrudtsfrø i jorden i stor mængde – kan få et problem. Selv om det kun er ca. 5% af hele dyrkningsområdet der blev hæmmet i væksten, så gætter jeg at det er nok til at landmanden ærgrer sig!

Skrivefelt …

Written by Donald

Monday, June 1, 2015 at 18:15 UTC

Posted in Mark

Tagged with ,

17 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Rapsen blomstrer vakkert og jeg er sikker på at landmannen finner noe å klage over.
    Klem på deg🙂

    Mormor

    Monday, June 1, 2015 at 18:48 UTC

    • Måske har planteavleren tænkt at en bekæmpelse af den agersennep, som voksede der sidste år – og som dax2 har vist billeder af her i maj og sidste år ( https://dax2.files.wordpress.com/2014/10/b40930-laugomark-raps-m-9533.jpg?w=346&h=346&crop=1 ) … at bekæmpelse ville betyde større ødelæggelse i marken og koste mere, end man ville få, ved at lade marken stå uden indgriben. Jeg ved det ikke. Jeg ville gerne spørge, hvis jeg møder ham en dag og får en sludder med ham; men de er ikke så glade for at snakke med byboer, desværre.

      Donald

      Tuesday, June 2, 2015 at 10:54 UTC

  2. Det ser sørme specielt ud med de næsten helt bare pletter. Jeg har nu lidt ondt af landmanden.

    Stegemüller

    Tuesday, June 2, 2015 at 0:32 UTC

    • Nej du behøver ikke at have ondt af ham – men man må gerne tænke over, hvor fantastisk det er at vore marker i dag generelt ser så flotte ud. Farmer har tidligere nævnt nogle herredsbøger fra 1600-tallet, hvoraf det fremgår at der somme tider kom mindre afgrøde ud af arbejdet end den mængde sædekorn, der var gået til! Det bevirkede hungersnød, og det skal vi huske i dag. Vores fred og velstand hviler på et landbrug, som kun fungerer fordi der er dygtige mennesker, som arbejder med at forbedre det hele tiden.

      Donald

      Tuesday, June 2, 2015 at 10:57 UTC

  3. Smukke billeder – ja, der er nok en landmand, der ærgrer sig🙂

    Madame

    Tuesday, June 2, 2015 at 7:11 UTC

    • @Madame: Hvis marginalerne er så små, som Farmer har sagt, så kan det have betydning, men jeg tror at planteavleren her har skønnet at det ikke kunne betale sig at gøre noget. Men han kan ikke undgå at ærgre sig!🙂

      Donald

      Tuesday, June 2, 2015 at 11:00 UTC

  4. Det er stort set umuligt at bekæmpe agersennep i vinterraps om efteråret ad kemisk vej med de midler, som er til rådighed i DK i dag. Afslåning i 10 cm. højde er reelt eneste udvej, og så bliver der en masse køreskader i rapsen i stedet.
    Så vidt jeg kan se er rapsen i knopstadiet, hvor agersennep har generet, så om få dage vil områderne blomstre gult når resten af marken er ved at afblomstre.
    Der bliver en avl, og hvis landmanden har tålmodigheden, vil det blot blive moden 2-3 uger senere i pletterne end i den øvrige mark.
    Udbyttetab vil der blive; men næppe så stort som det umiddelbart kunne se ud.

    Farmer

    Wednesday, June 3, 2015 at 3:16 UTC

  5. Det siges, at det skulle være svært at rense agersennep fra rapsfrø, de er jo også lige store. Derved opformeres agersenneppen så i marken. Men da rapsfrø vejer flere gange mere end agersennep, burde man da kunne sortere dem ved at blæse hele høsten ud over et system af aflukker: derved ville de tungeste blæse længst væk, det ville blive sorteret efter vægt, og på den måde fraktioneret, eventuelt også få de mest såsædegnede for sig? Samme metode har jo været brugt på gårdene ved den manuelle kornrenser, og vor børstenbinder i Hjørring fortalte om, hvordan fæhår blev sorteret på den måde, da man under og før krigen skulle skaffe billige fibre til grovere tøjer.
    Også markens strukturskader spiller vel ind: ved dræningerne opdagede man jo, at de nu tørlagte moser og kær begyndte at iltes, omsættes og dermed svinde ind; derved opstod der lavninger, som ikke var kommet med i første dræningsplan, hvorfor man nu ser vandlidende områder: jeg synes, det ser ud, som om det er her, der er problemer med visse ukrudtsarter, også agersennep.
    Og så må vi håbe på, at gensplejsede raps ikke krydses med agersenneppen, så denne bliver round-up-resisten. Som det jo er set i England.

    AagePK

    Wednesday, June 3, 2015 at 10:54 UTC

    • @Aage: De fremspirede agersennepsplanter er ikke fra såsæden, men fra naturligt forekommende spildfrø fra tidligere år.
      For mig ser det mere ud som om stykket med agersennep er halvt op af en bakke.
      Agersennep hviler i jorden i utallige år, men det kender du sikkert.

      Vi har ikke gensplejset raps i DK. Vi har hybridsorter; men det er noget helt andet.

      Raps og sennep krydser i øvrigt ikke. Det er to forskellige arter.

      Farmer

      Wednesday, June 3, 2015 at 16:06 UTC

      • Det meste er jo nok spildfrø, men iflg. planteværnonline har man svært ved at rense agersennep fra, så mon ikke der ryger noget med der? Ellers burde det da kunne udryddes mekanisk om efteråret, med den rigtige efterafgrøde, og så frost vinteren efter. Selv om sidste vinter jo var ret mild.
        Og med en tusindkornsvægt på 1,3 i forhold til rapsens på 5,0 skulle der da være en mulighed via centrifugal-sortering, skulle jeg mene. Den regnes jo trods alt for “et ondartet, tabsgivende ukrudt.”
        Begge er jo brassicacea-arter, og det var omkring årtusindskiftet, jeg hørte om et tilfælde af en spontan krydsning i England; men da jeg ikke kan finde kilden, har det jo nok været en Von-hören-sagen, og ikke en seriøs.
        Til gengæld skrev både Ingeniøren og Landbrugsinfo omkring 2005 om et problem med en rajgræssort, der var blevet immun, ligesom canadisk bakkestjerne, som efterhånden havde bredt sig til 200.000 ha. Både i Australien, Argentina og USA var man begyndt at blive bekymret, man kunne regne sig frem til hastigheden, hvormed tendensen ville brede sig, og Monsanto var begyndt med at producere Dicamba som afløser.
        Nu fik jeg så fat i en artikel fra plantekongres.dk, hvor Solvej K Mathiasen fra Aarhus uni skriver om 21 ukrudtsarter, der er blevet resistente. Det skulle skyldes, at man de pågældende steder bruger Round-up-Ready såsæd, og sprøjter 6-8 gange i sæsonen; herved steg selektionstrykket, hvilket skulle fremme muligheden for, at de enkelte mutationer eller krydsninger fik bedre mulighed for at overleve. Der var samtidig heller ingen mekanisk jordbearbejdning, der kunne have taget resten.
        Til gengæld, og det så jeg i en tysk tv-udsendelse, sandsynligvis på tysk-franske Arte-TV, indsatte man fly til at bekæmpe amaranth og lign fra luften, og med et skrapt middel, iflg. forklaringen: om det var Dicamba, ved jeg ikke; men landarbejderne og deres børn blev syge af det, folk flygtede fra områderne, hvis de kunne, og der blev talt om dødsfald.
        Tyskland, og især Frankrig, har jo det med gensplejsning tættere inde på livet, så de er jo nok mere obs.
        Her i landet tilskrives manglen på resistens, at vi kun sprøjter i høst, bearbejder jorden mekanisk lige efter, og er velsignet med frost, der udvintrer en del. Men lur mig, om ikke de landmænd, der har været over grænsen efter ulovlige sprøjtemidler, ikke også kunne føle sig fristet til at tage et parti ikke-godkendt såsæd med hjem. Det bliver jo ikke kontrolleret, hvad der står på marken. Eller gør det?

        AagePK

        Thursday, June 4, 2015 at 6:21 UTC

        • Hej Aage.
          Agersennep tilhører Sinapis-slægten og kan ikke krydse med brassica-arterne.
          AgerKÅL, altså den vilde slægtning til raps, er en ret sjælden plante i agerlandet; men den kan krydsbestøve med raps. Dette gør, at arealer med agerkål ikke godkendes til fremavl af raps.
          For at undgå bøvl med frasortering af agersennepsfrø kasserer man marker med denne art også.
          Der skal jo ikke meget udsæd til, når der opformeres med en faktor 2000 eller mere, så her er “råd” til at sortere hårdt og nådesløst.

          Raps undersøges faktisk for gensplejsede sorter. Der er fokus på området, og vi har ingen gensplejsede sorter i DK.
          Noget andet er, at nogle græsarter i svingel-familien faktisk fra naturens hånd tåler en del glyfosat uden at gå ud.

          Normalt er agersennep i vinterraps et problem som frosten i første halvdel af oktober løser for os; men i denne vinter udeblev efterårsfrosten totalt. Derfor disse pletter. Helt på linie med efterårsbladlusen, som dette år ødelagde mange tidligtsåede vinterbyg og -hvede marker med havrerødsot.

          I DK er vi meget bevidste om resistensdannelse, og der er regler for hyppigheden af anvendelse af en lang række produktgrupper.

          Jeg ved ikke, hvilket kemikalie, rajgræs skulle have udviklet resistens overfor.
          Agerrævehale derimod er et kæmpe problem i UK, og arten er på voldsom fremmarch herhjemme også. Det er rigtig god til at udvikle resistens overfor græsmidlerne. På østsiden af Langeland har den været et problem i mange år. I har den sikkert på Ærø også. Mildt kystnært klima og god lerjord fremmer opformeringen.

          Farmer

          Friday, June 5, 2015 at 0:25 UTC

          • Det er en spændende diskussion! Min indgangsvinkel er simpelthen den at se hvordan planternes “timing”, udnyttelse af grokraft i rødderne, kan bestemme hvilken art, som får overtaget. Den slags har også betydning i en mindre have.
            Jeg har gæster nu og må desværre nøjes med få billeder og kommentarer.

            Men tusind tak for de gode kommentarer!

            Donald

            Friday, June 5, 2015 at 9:59 UTC

  6. Tjah, jeg lod mig jo lede på vildspor af planteværnonline.dlbr.dk til at tro, at både raps og agersennep var brassica-arter, for det skriver de. Ved at konferere med min Rostrup kan jeg se, at man skal krydstjekke.
    Ifølge Solvejg K Mathiassen fra Aarhus Universitet, der skriver i plantegræs.dk, er 3 rajgræsarter resistente mod Round-up, glyphosat: den australske Lolium rigidum, den amerikanske Lolium multiflora, og den europæiske Lolium ssp, der vokser i Spanien, Tjekkiet, Frankrig og Italien. Der skulle være en opgørelse på http://www.weedscience.org over de 21 glyphosat-resistente arter.

    AagePK

    Saturday, June 6, 2015 at 14:39 UTC

    • Ikke plantegræs: http://www.plantekongres.dk🙂

      AagePK

      Saturday, June 6, 2015 at 16:19 UTC

      • Vi end ikke stole på almanakken længere, Aage🙂 . Egentlig utroligt, at sådan en fejl er smuttet gennem korrekturen.
        Det var aldrig gået under min gamle planteavlslærer Frederiksen!
        Der skulle den sidde i skabet hver gang.
        “I kan lige så godt lære de plantenavne på latin med det samme, så slipper I for at oversætte, når i kommer ud i verden. -Og når I er i gang, så få styr på systematikken også.”
        Herlig startsalut.
        Han var den dygtigste lærer jeg nogensinde har haft. Evnede at gøre det mest tørre og kedelige stof interessant.

        Heldigvis er der andre midler mod græs end glyphosat.
        Lolium multiflorum hedder på dansk italiensk rajgræs, og anvendes en del i DK. Det er denne arts resistens der kan påvirke os; men kun marginalt. De to andre er uaktuelle i DK.

        Da vi ikke har nogle glyphosat-tolerante afgrøder er det kun ved nedvisning før omlægning af marken, at der kan være problemer, hvis vi importerer problemet.
        Nu er det heldigvis sådan, at DK er storeksportører af græsfrø, så strømmen går den anden vej.

        Resistens mod andre herbicider kan blive et særligt problem i DK, da vore godkendelsesregler er særlig skrappe, og derfor har vi færre forskellige midler til rådighed.
        Jeg ser stadig resistente agerrævehaler som det mest truende resistensproblem, som vil vokse de næste 5-10 år.

        Farmer

        Saturday, June 6, 2015 at 19:11 UTC

        • Det gode ved den slags fejl er, at man bliver holdt til ilden, og får skærpet sin kritiske sans: man skulle jo nødig falde hen, vel?😉

          AagePK

          Saturday, June 6, 2015 at 21:02 UTC

          • Man bliver i den grad holdt til ilden!🙂

            De publikationer, som man finder ved at følge op på emnerne, og bl.a. ved at søge på resistens og agerrævehaler, fortæller at der er mere forskning vedr. resistens i Storbritannien. Men skulle det være nødvendigt at undersøge og experimentere med de samme ting både her og hisset? Det er da oplagt at dele resultater og snarere udføre supplerende forskning med henblik på at tage lokale forhold med ind i undersøgelserne.

            Fandt bl.a flg. publikation af Stephen Moss siger bl.a. at flere og flere landmænd bruger både plov og sprøjte med omtanke (og som jeg kan forstå på nogle bemærkninger tidligere) fordi det kan betale sig. https://www.landbrugsinfo.dk/Planteavl/Plantekongres/Sider/pl_plk_2014_res_25-1-DK_Stephen_Moss.pdf

            Dr. Stephen Moss
            Rothamsted Research
            Harpenden, UK AL5 2JQ
            stephen.moss@rothamsted.ac.uk

            Donald

            Sunday, June 7, 2015 at 7:44 UTC


Comments are closed.