Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Plante-Felthospital, forhåndenværende søm og potte til 95 kr.

Det er noget af en udfordring at fotografere planter.

Jeg har ikke noget arbejdsbord til omplantning, det skal være nemt at gøre rent, så jeg sidder på hug (av mine knæ) udenfor terrassen, hvor jeg har lagt en sæk med 80 liter tørvejord (ikke pottejord) og kan spilde uden at det gør noget.

Jeg er ikke expert, men jeg tror at tørvejord er mere sygdomsfri end pottejord. Jeg har haft denne Philodendron i ca. 35 år, så der må jo være noget, jeg gør rigtigt. Så snart stiklingen er sat i jorden, skal der vandes, men ikke for meget. Tørvejord holder på fugten i flere dage, men det er godt at tilsætte lidt vand hver dag hvis det er varmt i stuen.

Det måtte gerne have været varmere og vindstille. Når Philo’en har stået med støtte, vil den vælte udenfor og for at undgå ulykker lagde jeg den i læ under en busk (sneboldebusk). Den omplantede top skal også have støtte med det samme – aller bedst ville det være, hvis den havde blade i alle retninger, så man kunne plante en top, der var i balance.

Billedtekster kommer frem når musen kommer henover billederne – eller klik for at se dem i stort format:

Man kan se på rodklumpen, at den er sund. Underdelen har fire blade tilbage og får nu lov at stå ude (og så må det ikke blive frost!) – den kan muligvis lave nye sideskud (det har den gjort før), – så skal den have større potte og mere jord.

Jeg har flere spørgsmål, end jeg har svar; her: vedrørende jordens kvalitet og beskaffenhed Er det svamp i jorden, som fx. slår mine Begonia ihjel? Kan man undgå svamp ved aldrig at vande for meget? Flyver der virkelig svampesporer rundt i luften overalt hele tiden? Farmer havde for nyligt et indlæg om tre slags vand. Anbefales!

Skrivefelt …

Written by Donald

Thursday, May 28, 2015 at 14:03 UTC

Posted in Foto

Tagged with , ,

17 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Den italienske potte er smuk, og 95 kroner er bestemt ikke dyrt for den. Har du købt den hos en specialist?

    Rasmine

    Friday, May 29, 2015 at 9:08 UTC

    • Tusind tak Rasmine for ros af mit valg af urte- eller plantepotte! Jeg vidste at Vejby-Strand købmanden plejer at have pæne potter af ler, så derfor tog jeg derop (ca. 3 km længere end de to lokale supermarkeder), men specialist kan man ikke kalde Vejby-Strand købmanden. Han har skiftet ejer, men jeg tror at den nye ejer har overtaget noget af den gamles idéer om vareudbud, eller også er det fordi det er et sommerhusområde at der er så meget salg i potter. MEN nu kommer det overraskende (synes jeg): En plastic-potte, mørk med nubret overflade, lavet af en slags tung skum-plast, kostede næsten lige så meget (90 kr!) Jeg var lige ved at skrige “sådan kan man ikke prissætte ting!”. Imidlertid havde det næppe gjort nogen forskel.

      Den lokale Rema har kun potter af plast. Jeg tror det i fremtiden vil være nødvendigt at “gå på jagt” efter pæne potter. For et årti siden kunne man købe 3 vietnamesiske frostsikre krukker (stentøj) for 100-200 kr. Det var tider😉

      Donald

      Friday, May 29, 2015 at 10:43 UTC

      • Jo, men de vietnamesiske var ikke helt så kønne, vel?

        Rasmine

        Friday, May 29, 2015 at 12:36 UTC

        • De vietnamesiske var gode nok, så at sige – jeg synes de er lige så kønne som den italienske, selv om de ikke har en bort foroven!🙂 Jeg tror jeg har et billede – ja oven i købet et billede i dette indlæg … krukken/potten på de første billeder er en vietnam-krukke.🙂 Hvad synes du?

          Donald

          Friday, May 29, 2015 at 15:01 UTC

          • Sådan nogle har jeg også haft. De er da pæne, men italienerne kan noget med design og udsmykning – eller også er jeg bare italofil🙂

            Rasmine

            Friday, May 29, 2015 at 16:52 UTC

  2. Det er jo ret morsomt: jeg roder lidt i mine slægtsforskningspapirer, og læser om min kones familie, der var bønder i Idestrup. Naboen var etatsråd Eduard Tesdorph, der var en foregangsmand for landbruget via sine eksperimenter på Orupgård. Han var en af de første, der benyttede den engelske metode til dræning. Så en dag, Per Krog, som bonden hed efter gården Krogløvgård, stødte på Tesdorph, kunne han ikke nære sig:”Nå, har etatsråden nu så mange penge, at de skal graves ned?” Et par år senere kunne Tesdorph smilende sige:” Jeg synes, at Per Krog nu også er begyndt at grave sine penge ned!” Det betød utroligt meget for gården, der i 1814 fik halvdelen af sin jord erklæret for vandlidende. Da svigermor rejste fra gården, kaldte svogeren, der havde overtaget gården, sig for proprietær.
    Her på øen har man dog drænet tidligere: ved en arkæologisk prøvegravning stødte min gruppe, der var under kyndig vejledning af en udsendt arkæolog, på en stenpakning, der fortsatte helt ud til kysten. Konklusionen af de lærdes overvejelser: en gravet rende med sten, sandsynligvis oprindeligt afdækket med vidjer fra styning: en herregårds forsøg på en drænledning. De skulle være set ved flere af Herregården i Voderups marker.
    Med hensyn til pottejord: hvad vander du med? Ledningsvand kan være ret hårdt, vort er meget hårdt, og det bryder de færreste planter sig om. Efterhånden kan der aflejres så meget magnesium og kalk, så det trækker ud gennem krukken og får den til at se muggen ud. Det lukker for ilttilførslen, som rødderne jo også skal have. Vi bruger regnvand. Tørv er et rent voksemedie, dine planter kommer da til at mangle nogle stoffer efterhånden: pottemuldsproducenterne har et ry, de skal leve op til, så de leverer nok ikke sygdomsbefængt jord.
    Fra Vietnam kommer der mange meget forskellige krukkevarer, endda dansk designede.

    AagePK

    Friday, May 29, 2015 at 15:57 UTC

    • Ved opslag på “den engelske metode til dræning” får jeg mærkelige Google-svar (det er nu ikke overraskende, men alligevel morsomt, se her:) · Protokol for anlæggelse, observation og pleje af Eksternt Ventrikulært Dræn (EVD) hos patienter over 18 år i Neurokirurgisk Afdeling NK.

      Nådada, så må man altså forsøge sig på English. Eller Deutsch. Jeg tør ikke tro på at jeg ved det drejer sig om nedgravning af ler-rør (tegl/keramik) som enten med huller eller ved sammenføjningerne tillader det fri vand at løbe væk, så jeg føler mig forpligtet til at slå op:

      LOWLAND AGRICULTURAL LAND
      DRAINAGE SYSTEMS
      Function and modification for wetland conservation
      […]

      THE BASICS
      · The following elements of lowland field drainage systems may be commonly encountered today;
      ·Perimeter open field ditches (visible)
      ·In field surface grips, drains, rills or other relict shallow drainage features (visible, but not necessarily obvious)
      ·In field sub surface drainage pipes (not visible)
      ·Mole drains (not visible)
      ·Bunds, banks or embankments (visible, but not necessarily obvious)
      ·Water pumps, water control structures such as sluices, weirs and dams (visible)

      18th and 19th century
      The invention of hollow-pipe drainage is credited to Sir Hugh Dalrymple, who died in 1753. ->
      […] Sir Hugh Dalrymple, Lord of Drummore (1700-53). […] this broadside is an example of Protestant propaganda. Hume and Dalrymple were also strong supporters of the Act of Union of 1707, between the Scottish and English parliaments. Dalrymple is also famous for inventing hollow-pipe drainage, which allowed waterlogged land to be dried, thereby increasing agricultural production. (http://digital.nls.uk/broadsides/broadside.cfm/id/15893 )

      Det er det nærmeste, jeg kunne komme. Der er dog mange, mange andre interessante artikler om dræning, bl.a. ser jeg at franske rør var perforerede. Og jeg har kørt på Testdorphsvej mange gange😉 Men Tesdorph drænede og der blev set med skepsis på metoden med rør, som dengang må have været dyre på grund af at de skulle laves med håndkraft, og brænding var dyrt og omstændeligt! og deraf udsprang så bemærkningen om at Tesdorph nok var ved “at grave penge ned!” – ja så fik vi klaret den🙂

      De tidlige dræningsmetoder fandt jeg også omtalt i artikler i Wikipedia, her var det de franske tidlige grøfter mv. som nævntes, men det er jo også noget, som jeg husker fra barndommens foretrukne melodi-text, som jeg ikke forstod meningen med: Når vinteren rinder i grøft og i grav, og – et-eller-andet – jeg griber med længsel, knap ved jeg deraf, min hakke min skovl og min spade. Og andre sange eller historier og regnestykker, hvor folk gravede grøfter: det var vel for at dræne så godt man nu kunne.

      Tak for rådet med at undgå ledningsvand – det er nemlig rigtigt at det efterlader en kalkskorpe, som man med mellemrum må fjerne, ligesom – ganske rigtigt – man også må gøde med enten flydende gødning eller hvad man nu har, hvis en plante skal vokse godt i ugødet tørvejord. Jeg tror dog man skal være klar over at der er en smule næring i tørvejorden, og at det ikke er næringen, som er det vigtigste lige når man sætter en stikling direkte i jord – det er en manøvre, som går imod alle tommelfingerregler, fordi der kun er 1/5 under jord. Det siges ellers, at en direkte-jordstikling burde være 2/3 under jordoverfladen og kun 1/3 over; men ved at stille planterne i skygge og i det kølige bryggers er det lykkedes mig at få dem til at tage fat flere gange. Jeg krydser fingre for at det går igen!🙂

      Donald

      Saturday, May 30, 2015 at 11:49 UTC

      • Hos os sang vi altid:” Jeg vil hakke dig i nakken med min spa-a-de!” Så datteren kaldte visse haveredskaber for hakke-nakkere.🙂
        I dag bruges det jo meget professionelt at dyppe stiklinger i roddannerhormonpudder, men jeg lærte, at en hvedekerne stukket i snitfladen af stiklingen kunne gøre det: når hvedekernen efter 2-3 dage begynder at spire, smutter der åbenbart naturlige hormoner over i den anden stængel, det har i hvert fald tit nok hjulpet.
        Var dræningsrørene hele fra starten af? Jeg synes at mindes et eller andet om, at de første var halve skaller, der blev lagt mod hinanden for at danne rør. Og så et eller andet med de gamle romere og vandrør, hm, hm…

        AagePK

        Saturday, May 30, 2015 at 14:26 UTC

        • Jo-jo: hvis du googler på roman ceramic water pipes får du både billeder og god forklarende tekst, også om at lede vand bort fra bygninger via drainage pipes i det romerske Londinium.
          Men hvis du nede i de ekstra links klikker på ceramic bongs, går du helt ud i hampen.🙂

          AagePK

          Saturday, May 30, 2015 at 14:38 UTC

          • Og her er en meget interessant artikel om metoder og historie: http://www.eolss.net/Sample-Chapters/C07/E5-09-03.pdf.

            AagePK

            Saturday, May 30, 2015 at 14:47 UTC

            • der skal være punktum og ikke bindestreg efter 03!

              [Rettet.]

              AagePK

              Saturday, May 30, 2015 at 14:49 UTC

          • Av hvor spændende! Jeg troede romerne stædigt holdt sig til blyrør trods deres viden om at det ikke var så sundt.
            Det sidste med ceramic bongs skal jeg nok holde mig fra🙂 Londiniums historie er mere spændende!

            Donald

            Saturday, May 30, 2015 at 18:09 UTC

        • Jeg kan ikke rigtigt få versefødderne i nakken til at passe med “Vinteren rinder” – men pyt, jeg forstår meningen, og et par extra stavelser kan man altid lige presse ind, det er somme tider charmen ved de morsomme forvanskninger!

          Ja, jeg kan godt forestille mig at der er nogle hormoner, som kan hjælpe planten til at komme igang med roddannelsen, men nu de her to stueplanter, de har så vidt jeg kan se en bedre evne til 1) økonomisere med deres vand i de tykke, fugtige stængler og 2) en evne til at vegetere, hedder det mon det? evne til at gå ned i hastighed og begynde at danne rødder stille og roligt – måske fordi de som slyngplanter har overlevet bedre ved at kunne danne nye “enheder” når en top knækkede af. Jeg har set en Philodendron top hænge i 3-4 uger i loftet uden jord, og derfor uden vand, i en forhal til en gymnastik-hal; jeg gætter den klarede sig igennem med luftrøddernes optag af fugtighed indtil nogen behjertet sjæl pillede planterne ned og reparerede hærværket.

          Andre planter, som man formerer kunstigt i steril jord, kan begynde at vokse ud fra en lille klat plante-mos, har jeg hørt. Jeg ved ikke om det er rigtigt, det gjaldt Chrysantemum: Man tager, hørte jeg, en plante og kører den i en blender, og den resulterende mos kommer man i en pipette og drypper en lille dråbe i hver potte med sterilt voksemedium, sørger for bedste temperatur og fugtighed … voila. Men grunden til at man gør sådan noget er jo også at man ønsker specielle individers farver gentaget nøjagtigt i hundredevis af planter.

          Donald

          Saturday, May 30, 2015 at 18:06 UTC

          • Den sidstbeskrevne metode hedder meristem-formering. Den er i Danmark blevet brugt til at få bugt med ringbakteriose hos kartofler: vi lavede jo en del læggekartofler, som vi så sendte til Marokko, bl.a., for så at få dem hjem som tidlige kartofler. Men så blev der ballade med reimporten pga EF, som det hed dengang: det viste sig, at kartoflerne havde ringbakteriose. Derfor lavede man det nummer. Problemet var, at mange snød: jeg havde spurgt på Octavia i butikken, de godkendte var udsolgt, og kunne ikke skaffes. Dagen efter sagde butiksbestyreren, at han var blevet kaldt op af en gut, der via jungletelegrafen havde hørt om problemet: hvis han var interesseret, kunne de da skaffes, men det var uden certificering.😦 Vi var ikke interesserede.
            “Jeg vil hakke dig i nakken…” er sidste linje, og passer med”med min hakke, min skovl og min spaade!” Fod for fod! Dixi! Quod erat demonstrandum esse!

            AagePK

            Saturday, May 30, 2015 at 18:42 UTC

            • OK OK hvem kan modstå en latinsk talemåde?!

              Meristem formering for at bekæmpe sygdomme? Ja, det kan jeg godt se, det må være en mulig teknik for at isolere de sunde planter og undgå sygdomme. Men det er ellers ikke noget, jeg har prøvet i mit køkkenlaboratorium. Jeg savner virkelig plads til den slags ting.

              Donald

              Sunday, May 31, 2015 at 0:01 UTC

  3. Jeg går ud fra du synes det er morsomt at du har den gamle philo endnu og at den er vældig livskraftig, når bare den skæres til og pottes om. Her har vi nogle kaktusser, jeg såede i 1978. Nogle er blevet så høje at de er skåret over og plantet, men det ser ud til at de har nået deres maximale højde idet de øverste stykker tilsyneladende er holdt op med at vokse højere. Til gengæld har der været blomster på. Det er forunderligt med planteformering på denne måde.

    Jørgen

    Sunday, June 7, 2015 at 8:05 UTC

    • @Jørgen – ja, det er forunderligt, og selv om det kræver noget arbejde, så får man det igen ved glæden over de rare, udholdende, tålmodige planter🙂

      Donald

      Sunday, June 7, 2015 at 9:13 UTC


Comments are closed.