Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Svigerfars historie

Husene er de samme som dengang for 60 år siden

Vesterbrogade efter Kingosgade, hvor jeg kan have mødt Connie for 60 år siden – husene er de samme som dengang for 60 år siden

I tidligere kommentarer har Connie Oschlag fortalt om at hendes mand som 5-årig blev taget med på flugt af sin far, Connies svigerfar. Det mest overraskende moment her for os udenforstående var dette:

Optakten til flugten var dramatisk. Min svigerfar tog en formiddag til politigården i København for at få et pas til Sverige for at kunne rejse legalt.
Da han derfor kommer senere end sædvanligt til sin skomagerforretning på Vesterbro, kommer naboer ilende og fortæller at der har været tyskere og spurgt efter ham.
Svigerfar låser døren, tager hjem til huset i Hvidovre, pakker og tager med familien til venner på en gård i Brøndbyøster. Derfra går så den videre flugt.

Meget havde set anderledes ud hvis …

Ja, tænk hvis nu denne far til en 5-årig dreng ikke havde troet fuldt og fast på at han kunne rejse lovligt til Sverige! Hvordan kan det nu være, at han troede at han kunne få udrejsevisum? Det har jeg spurgt mig selv om mange gange, og da Connie skrev en mail i Fredags, forstod jeg pludselig hvorfor Svigerfar var så optimistisk (og godt for det! Ellers var han blevet bortført, da han kom til sin butik!)

Da mine svigerforældre traf hinanden, blev svigerfars far (min mands farfar) aldeles rasende fordi svigerfar giftede sig med en, der ikke var jøde. Ingen i slægten havde giftet sig udenfor de jødiske familier.

Svigerfar – min mands far – boede hjemme og arbejdede i faderens skomagerforretning, men efterat have fortalt, at han giftede sig, måtte han flytte derfra, og en tid boede han derefter hos svigermors forældre (min mands morfar og mormor).

Gift blev de i 1935, og inden da havde svigerfar ladet sig døbe af hensyn til
eventuelle børn; han ville have, at de havde samme tro allesammen.

Da min mands farfar erfarede at de var blevet gift begyndte han at chikanere
dem, især svigermor, han råbte SHIKSE efter hende på gaden, et skældsord for ikke jødiske kvinder.

Han truede dem og truede med at smadre svigerfars nye forretning. Han blev
meldt til politiet og fik et tilhold.

Derefter så min svigerfar aldrig sin far. – Men da han døde 16 år efter, blev der
kontakt til moderen, altså min mands mormor, som senere blev gift med en jødisk slagter. Han bar på en trist historie, han havde mistet to voksne børn i Theresienstadt.

Havemann - nu Føtex - var en futuristisk bygning, noget man husker

Vesterbrogade fra Kingosgade mod Havemann, nu Føtex, dengang var det en markant, futuristisk bygning

Moderen (min mands mor) kom fra Ukraine i 1905, hun lærte aldrig dansk, talte kun yiddish. Sine senere år tilbragte hun på det jødiske plejehjem, som ligger bag synagogen i Krystalgade.

Hav en god dag
Venlig hilsen
Connie

Da jeg nu svarede og takkede for denne mail, skrev jeg også at denne historie om en far, som fik politi-tilhold, sætter vor tids integrationshistorier i et særligt lys. Connie skrev da:

Kære Donald
Ja, det foregår også her blandt indvandrerne.

Vi har rare tyrkiske naboer, en datter sagde en dag til mig, at det ville være helt utænkeligt at gifte sig med en kurder, selvom han også er fra Tyrkiet.

Her hilser tyrkerne ikke på kurderne, de omtaler dem som: Dem fra bjergene[!]

Du må meget gerne skrive min historie på webloggen.

God Pinse
Hilsen Connie

Skrivefelt …

Written by Donald

Monday, May 25, 2015 at 16:06 UTC

Posted in Tidsmaskinen

Tagged with , ,

4 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Noe endrer seg visst aldri. Dette med vi og dem. Men det var vel nødvendig i menneskets historie at man tok vare på “oss” i klanen, stammen, i troen.
    Slikt gror seg inn og er vondt å bli kvitt. Det gir seg utslag på mange måter. Svært ofte på lite hyggelige måter.

    Takk for historien som du fikk av Connie og takk til Connie som fortalte den.
    Klem på deg🙂

    Mormor

    Monday, May 25, 2015 at 16:46 UTC

    • Din kommentar får mig til at tænke på to børnebøger af Palle Lauring. Han forsøgte sig med en historie om en stenalder”stamme”, som boede et sted hvor der – langt væk efter tidens forhold – boede nogle andre mennesker, der var anderledes. Børnene blev advaret og fik at vide at de andre var nogle værre nogen, men alligevel gik de derover og legede med dem. En dag fik børnene fnat – hudorme, – fra “de fremmede” og dermed blev deres expeditioner afsløret af forældrene. Jeg kan ikke huske hvordan den fortsatte, jeg tror nok at børnene fik lært noget om hygiejne og den slags, men Palle Lauring fortsatte i en anden bog med mere konflikt. De to bøger blev aldrig nogen stor succes, men indbragte dog Palle Lauring stor respekt.
      Det er svært at blive fordomme kvitt, ja. Men det er også tydeligt i historien, at Connies svigerfar var fast besluttet på “when in Rome do as the Romans”, – at tilpasse sig samfundet.
      Ja, tak til Connie for at skrive til mig/os🙂

      Donald

      Monday, May 25, 2015 at 19:40 UTC

  2. Spændende historie fra krigens tid – og også tragisk med de to børn i Theresienstadt. Man siger så tit, at det er religioner, der er alle kriges moder; det tror jeg nu ikke rigtig på, og det viser dit eksempel med kurderne og tyrkerne da også.

    Men tænk hvis han ikke var taget ind for at få et rejsepas til Sverige…

    Stegemüller

    Monday, May 25, 2015 at 17:41 UTC

    • Ja tænk, det er den mest besynderlige flugthistorie, jeg har hørt (men jeg har nu heller ikke hørt så mange). Den anden, som undrer mig, er historien om “bagdøren” på Frederiksberg Gymnasium. Den historie nævnte jeg og du kan se den på dax2-siden, som hedder https://dax2.wordpress.com/skolevejen/flugten-i-tredie-forsog/

      Her er noget af den:
      På min skole, Frederiksberg Gymnasium, fortaltes det, at tyskerne var kommet om formiddagen i skoletiden og at man havde set det og havde fået verfet de sidste elever ud ad en bagudgang.

      Den bagudgang ville man sløjfe efter krigen i forbindelse med en større ombygning, fordi det koster mange penge at lave en dør i den nye mur, som skulle omkranse skolegården, men nogle lærere protesterede, og rektor støttede dem: Der skulle være en bagudgang. Nu kan man så sige, at der også var en anden bagudgang, en ny port, men det var altså ikke det samme.

      Donald

      Monday, May 25, 2015 at 19:44 UTC


Comments are closed.