Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Forårsrapsodi et Stykke Fra Ringe

Fra vor korrespondent på Ærø har vi modtaget disse smukke billeder af foråret, let diset vejr uden slagskygger (ses især på billedet af gøgeurt) med følgende kommentarer:

Da der manglede øl i huset, og datteren skulle hentes i Nyborg, slog jeg et par fluer med den samme smække: bor man på en ø, skal ture til fastlandet tilrettelægges, så flest mulige ærinder kan nåes på kortest mulig tid. Og så kommer man jo gennem det smukke fynske landskab. Og her blev jeg slået af farverne: du har selv fornyligt lagt billeder af raps på, og i år er der særligt mange, og ved herregårdene særligt store marker med raps.

Se bare her: ved Hesselager, og på vejen et stykke fra Ringe mod Ørbæk. De ærøske farver gul, grøn og lidt rødt, eller står man med et typisk Paul Fischer-klenodie? Der er iøvrigt flere af hans smukke billeder på Bruun-Rasmussen i det nyeste katalog. Lige til at klippe, eller printe, ud, nærmere kommer vi jo ikke, med de priser!

Min nyeste macBook gengiver farverne rigtigt flot, håber, din skærm også gengiver det røde tag på huset, eller Hesselager, på smukkeste vis.
Og så blomstrer gøgeurten, der er mange i år!

Med venlig hilsen
AagePK

Skrivefelt …

Written by Donald

Saturday, May 23, 2015 at 9:08 UTC

Posted in Byggeri, Mark, Skov og have

Tagged with

10 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Takk for vakre bilder. Joda, fargene kom til sin rett. Er Gøgeurt det samme som Flekkmarihånd (Dactylorhiza)?Eller beslektet? De ligner på hverandre.

    Mormor

    Saturday, May 23, 2015 at 9:48 UTC

  2. Nej. Og ja: Flekkmarihand hedder på dansk Plettet gøgeurt, Dactylorhiza maculata, så det er jo da en gøgeurt. Men dem er der flere af, og den på billedet er en Majgøgeurt, Dacttylorhiza majalis. Jeg finder ikke noget norsk navn for majalis, på svensk hedder den Dubbelnycklar.
    Og så er det jo vældigt interessant, at nordmænd- og kvinder kalder disse gøgeurter Marihand, og her FlekkMarihand: jomfru Marias tilnavn er jo ellers Immaculata: den u-plettede! Det kan man så tænke over: hvordan kom der pletter på Maries hånd?🙂
    Og tak for rosen!

    AagePK

    Saturday, May 23, 2015 at 10:25 UTC

    • Maria tænker vi ofte på her (pluralis majestatis), hvordan mon det er at være mor til en filosof og oprørsk prædikant, en, som blev uvenner med de hellige handlende ved Templet, en, som holdt af sin søn trods modgang, sorg og død.

      Gad vide hvad Dactylorhiza maculata betyder – det lyder jo som noget med rod, rhiza, og maculata får mig til at tænke på makulering. Wikipedia: The name of the genus Dactylorhiza is formed from Greek words δάκτυλος “daktylos” meaning “finger” and ρίζα “rhiza” meaning “root” and refers to the tubers of this plant, that are split into several tubercles. The specific Latin name “maculata” (=spotted) refers to the stained leaves.

      Jeg tænkte først at det er svamp, den har på bladene. Et nærmere kig afslører at det kan være indbyggede modermærker eller noget i den retning. Det er sjældent at man ser planter, som har mønster på bladene, den eneste, jeg kan komme i tanke om er “Svigermors Skarpe Tunge”.

      Donald

      Saturday, May 23, 2015 at 12:22 UTC

      • Der er ellers rigtigt mange planter med flerfarvet løv: geranier, f.eks.

        AagePK

        Saturday, May 23, 2015 at 15:03 UTC

        • @AagePK: De er da syge, hvis de har gule pletter – men jeg tror du mener finkultiverede geranier, sådanne har jeg ikke set fornylig, så de dukkede ikke op på den indre skærm🙂

          Donald

          Saturday, May 23, 2015 at 15:38 UTC

          • Nej, der findes såvel vilde som hybrider, med enten mørkegrønne mønstre på lysegrøn bund, eller med grøn bundfarve, der ud mod kanten bliver mere mørkerød: geranier er en særdeles stor familie, der også dækker pelargonier. Nogle står i dyb skygge, de går mod det mørkegrønne, andre sukkulentagtige fra det sydvestlige Sydafrika står i fuld sol og tenderer til det røde i kanten.

            AagePK

            Saturday, May 23, 2015 at 18:43 UTC

            • Ja – det er jo rigtigt, Pelargonier har flere nuancer grønt på bladene – jamen dog! Det havde jeg glemt. Jeg har endda én stående, men den står udenfor og er blevet temmelig mørk i bladene.

              Donald

              Saturday, May 23, 2015 at 19:35 UTC

            • Og jeg er lige kommet hjem fra en aftentur, hvor jeg så kristtorn, med hvide rande på de grønne blade, røde rande på korbær-bladene: en slags vandede brombær, Rubus caésius, og så lønnen, der står med rødflammede grønne blade.

              AagePK

              Saturday, May 23, 2015 at 19:41 UTC

            • 🙂 Jeg kommer også i tanke om flere og flere, kløver, fx.

              Donald

              Sunday, May 24, 2015 at 1:47 UTC

  3. Dejlige billeder fra Fyn. Særligt er det fint at se gøgeurten; som jeg ikke mange af hvor jeg færdes her i landet: I Østrig har jeg ofte set denne plettede gøgeurt – og endda mere eller mindre udsprunget afhængigt af højden.

    Jørgen

    Saturday, May 23, 2015 at 17:10 UTC


Comments are closed.