Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Det ligner Storkenæb, Geranium, ikke sandt?

Jeg tror jeg udplantede en lille sølle Storkenæb/Geranium for et par år siden og stedet groede til. Nu ryddede jeg noget af stedet og synes at det er geranium, der står til højre hvor jeg ikke har ryddet helt endnu.

Her er mange rødder i jorden, hegg, vild kirsebær, hyld mv. og jeg ved ikke hvordan man lettest rydder - nu har jeg klippet det hele i jordhøjde

Her er mange rødder i jorden, hegg, vild kirsebær, hyld mv. og jeg ved ikke hvordan man lettest rydder – nu har jeg klippet det hele i jordhøjde

Man opdager en pind, som jeg har sat fordi jeg har plantet noget ...

Man opdager en pind, som jeg har sat fordi jeg har plantet noget …

Ligner det ikke Storkenæb?

Ligner det ikke Storkenæb?

Jeg håber jeg kan hive og skære omkring den og at den så vil vinde over de andre planter.

Men de andre planter er selv nogle stærke overlevere, smalbladet vejbred, tror jeg. Løvefoden (dugg-samler) må gerne blive stående, den kan også selv skygge andet væk og er nem at skære ned.

Written by Donald

Wednesday, May 20, 2015 at 6:06 UTC

Posted in Skov og have

Tagged with ,

8 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Lignet veldig.
    Klem på deg🙂

    Mormor

    Wednesday, May 20, 2015 at 6:18 UTC

    • Tak Mormor – det tænkte jeg nok, jeg synes den har klaret sig pænt i vildnisset!
      Nu skal den få lidt hjælp. Jeg har også mere geranium et andet sted, som jeg måske kan dele.
      Klem på dig🙂

      Donald

      Wednesday, May 20, 2015 at 8:01 UTC

  2. Det var da en morsom måde at starte dagen på: først googler man på Storkenæb Geranium: øverst i tilbudene kommer:”Bekæmpelse af geranium Dupont”.
    Når man så vælger havenyt.dk, er der fine beskrivelser af nok en af de mest varierede staude-familier. Og man læser vældigt interesseret om Geranium oxonianum og ærgrer sig lidt over, at der ikke findes nogle Geranium cambridgianum. Men så fanges øjet af en plante, man må kolportere videre til Donald! Med vort kendskab til Donalds have, efterhånden, så må og skal han da have nogle Storrodet storkenæb, geranier!🙂
    De skulle endda være velegnede som bunddække; måske man selv skulle finde lidt oxonianum og macrorhizia, lave et geranium-hjørne på nogle kvadratmetre? Det vil sikkert blive pænt!

    AagePK

    Wednesday, May 20, 2015 at 7:07 UTC

    • @AagePK: Ja Google-resultater gemmes som cookies for de, der reklamerer på Google-sider. Normalt er det ikke et større problem for mig, men jeg har nogle gange været nødt til at protestere. Det værste er imidlertid når man fx. (konstrueret exempel) søger på spruce flowers og får spørgsmålet om man ikke mente Spruce Goose (den tyndvæggede leddeløse kæmpeflyver, som millionær Howard Hughes konstruerede).

      Jeg kan regne ud at du også mener det er en storkenæb, geranium macrorhizia, som har overlevet dér ved pinden, som ikke rigtig er synlig på det første billede. Det er godt, så tror jeg på at det nytter.:mrgreen:

      Men jeg troede ærligt talt at du ville komme med en anvisning på rydning af område med rødder: Enten grave så meget som muligt op med entreprenørspaden (som jeg har fået lov til at beholde) eller også få en rodfræser til at
      ordne det. Problemet med betalt rodfræsning er jo at sådan en som mig kun kan bruge pengene én gang …

      Iøvrigt, overordnet: Jeg skal ikke lave flere hjørner, men have så meget græs som muligt samtidig med at jeg skal have læhegn. Det er kun omkring terrassen og under fyrren, at der kan være lidt idé i nogle staude-planter og krydder-stauder.

      Donald

      Wednesday, May 20, 2015 at 8:15 UTC

      • Det morsomme skulle være, at jeg søgte på noget for at hjælpe med at bestemme og så bevare dit storkenæb, og så fik jeg en annonce for at udrydde den.
        Men du har jo selv leveret beviset for, at storkenæb er en god overlever, der sine steder endda kan udkonkurrere ande planter, derfor dens anvendelighed som bunddække. Så slipper du for at tænke på rødder: hos Storkenæb gælder: jo mere rod, jo bedre!🙂
        Og så bruger jeg græsplæneafklippet som bunddække, det har jeg lært af en norsk gartner på norsk tv, hvor han er støttepædagog for en erotisk buttet tv-have-journalist af det modsatte køn. Grøn Hage, eller hvad den nu hed, den serie, der blev sendt et par gange; i den lærte vi osse, at en dræbersnegl på norsk hedder: en mørdare-snikel, eller noet sånt der.🙂

        AagePK

        Wednesday, May 20, 2015 at 15:15 UTC

        • Nu forstår jeg! Mange tak for opmuntring og gode råd med afklip – det har jeg nok af (somme tider)!

          Donald

          Wednesday, May 20, 2015 at 16:32 UTC

  3. Jeg synes også det ligner storkenæb. Her har jeg en fra min mors have, en fra en have her i nærheden og en masse vilde, meget livskraftige storkenæb, der frøformerer sig som bare pokker. De andre formerer jeg ved deling. Må huske at bruge græsafklip som bunddække!

    Jørgen

    Wednesday, May 20, 2015 at 18:49 UTC

    • @Jørgen – Jeg fik nogle blomstrende have-storkenæb fra en have i Helsinge, og jeg håber at jeg kan få flere typer (sorter) storblomstrende storkenæb i forskellige farver, så kan de stå omkring de lave buske som bunddække. Jeg tror du har ret i at de vilde formerer sig meget villigt, så man er nødt til at holde dem nede, — men dér, hvor jeg har brug for “havehjælp” til lugning gør det vist ikke noget, for i modsætning til sine konkurrenter er Storkenæb let at grave op.

      Donald

      Thursday, May 21, 2015 at 9:40 UTC


Comments are closed.