Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Ressourcefilosofi

Lars Tvede: Vi har energi nok på jorden til syv gange så længe som universet har eksisteret …

I en kommentar til at man i dag bruger olie og naturgas, men i fremtiden vil bruge Thorium-baseret atomkraft.

Written by Donald

Wednesday, May 13, 2015 at 23:53 UTC

Posted in Blogosofi

Tagged with ,

17 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Da blir Fens-feltet ved Ulefoss i Telemark viktig. Wiki -artikkel http://no.wikipedia.org/wiki/Fensfeltet

    Mormor

    Thursday, May 14, 2015 at 9:14 UTC

    • Spændende! Ja, han skriver og taler om at man skal foretage meget mere minedrift, selvfølgelig, men han har også et helhedssyn på menneskets historie, som gør at hans beskrivelse af problemer og løsninger lyder interessante. Jeg er nødt til at sætte mig ind i det, – nogen skal jo gøre det!🙂 Citat fra Wikipedia: //

      Fensfeltet er en mineralforekomst omkring 5 km i diameter som ligger ved Ulefoss i Nome kommune i Telemark.

      De drivverdige og økonomiske interessante gruveforekomstene rundt Ulefoss skriver seg fra Fenvulkanen, noe så sjeldent som en kalksteinsvulkan av 580 millioner års alder, som størknet gradvis med aktivitet fram til 540 millioner år siden.[1] Vulkanen var en av flere som oppstod da Baltika og tilstøtende kontinenter ble brukket opp. Bare et tverrsnitt av en tilførselsgang til vulkanen er synlig, det meste av strukturene er erodert bort. Feltet strekker seg tilnærmet sylindrisk nedover og krystalliseringen fant sted ca. 2-3 kilometer under overflaten. Gjennom eksplosiv oppstigning av magmatiske kalksteinsarter (karbonatitter) ble gammel gneis i høyere lag omdannet, til en bergartsgruppe som Brøgger kalte fenitt etter området. Ialt foregikk «fenittiseringen» ved at ulike lag av lava helt fra jordas mantel på 100 km dyp, trengte oppover og dannet mange metamorfe bergarter.[2] Ved slutten av vulkanperioden seg vann inn i karbonatittene og oksiderte jerninnholdet til rød hematitt.

      Donald

      Thursday, May 14, 2015 at 11:51 UTC

  2. Det kommer vel lidt an på, hvordan man [for]bruger den energi? (Jeg har ikke læst artiklen …)

    Ellen

    Thursday, May 14, 2015 at 20:56 UTC

    • Ja Ellen, problemet er, at manden Lars Tvede tilsyneladende er meget fornuftig og følger med i både teknisk udvikling og politisk udvikling. Når man så kommer med så store tal på hvor mange forekomster der er af Thorium og hvor meget energi sådanne atom-reaktorer vil kunne danne, så kan man pludselig få den tanke at han er lidt flyvsk, så at sige. Men altså – det var trods alt en slags vittighed. Du kan finde udsendelsen på Radio24syv, millionærklubben, Torsdag d.14.maj 2015 kl.09.

      Donald

      Thursday, May 14, 2015 at 21:17 UTC

  3. Alt er energi. Simpelthen. Hver eneste lille atomkerne og skaller består af energi i form af elektroner osv. Det kunne vi kalde mikro-energi-formerne. De danner så makro-energiformerne i form af kemisk, radioaktiv eller anden stråleformet energi, de forskellige synlige og usynlige lysformer til eksempel, og så har vi bevægelsesenergi såsom vind og vandstrømme. Beliggenhedsenergi, spændingsenergi, som de spændinger, som udløses ved jordskælv. Udladningsenergi såsom lyn eller pizzoenergi, sidste set ved selvsyn under jordskælvet i Lima 2007, den 15 August kl 18:40. Det glemmer jeg ikke foreløbigt! 8,0Mw, shaken, but not stirred, som jeg betroede Claudio, en lokal, som vi fulgtes med.
    Ud over Olie, kul, gas og anden fossil energi er der jo også milliarder af tons metanhydrat, f.eks på havbunden udfor sydkysten af Sicilien: 1 l giver 168 l metangas, hvis det kommer op til overfladen, og det er jo ret energirigt.
    Så vi må hellere lade være med at varme havene op, og i stedet for benytte os af isolering, sol-, vind- og vandenergi. Tænk på, hvor meget vand, der 2 gange i døgnet flyttes ved hjælp af månen: tidevandsenergi. Denne kan beregnes på minuttet, og så er det bare med at få placeret nogle store vandmøller under havets overflade, således set i Irland og ved Hebriderne. Kommer energien så på et ubelejligt tidspunkt, hvor alle sover, ja, så gør vi som her på Ærø: vindkraften føres til Norge, til Blåsøen, hvor vand flyttes fra det nedre magasin til det øvre. Om dagen ledes vandet tilbage, og nu kører centrifugalpumperne så rundt og trækker dynamoer og laver strøm.
    I 1978 brugte jeg 24.000 kwt el; i dag er jeg nede på 4000. Fordi jeg har isoleret, sat nye vinduer i, fået jordvarme, der trækkes af strøm fra solcellerne. Jeg sparer 40.000 kr, om året, det kan snildt forrente de investerede 550.000 kr. Og huset blev samtidigt det mere værd. Lånet er nu på 1% 15 års obligationer.

    AagePK

    Thursday, May 14, 2015 at 22:24 UTC

    • Well velan, selvom jeg forstår hvad det betyder, når man siger at alt er energi, så må jeg dog indrømme at jeg føler mig ikke så lidt træt og overhovedet ikke kan forstå hvor al den energi bliver af!

      Men mere alvorligt: Det er imponerende så langt ned du er kommet i KW forbrug. Min kære Charlotte mener også at jeg kan komme længere ned. Jeg kan ikke lige huske hvor meget – noget kan man vist se på Dong-website.

      Jeg hører også til dem, der tror mere på tidevandsenergi og lignende, fordi jeg mener man vil kunne udnytte “underfladen” bedre end i dag. Det er klart at installationer, som skal kunne bevæge sig, skal være lige så solide som Storebælts-bropiller, og samtidig altså kunne bevæge sig for opsamling af mekanisk energi for omdannelse til elektricitet. – Men den manøvre behøver man ikke, hvis hele anlægget kan laves så det er undersøisk og på den ene eller anden måde udnytter strømninger under vandet.

      Hvad er pizzo energi – som du nævner i forbindelse med selvoplevet jordskælv i Lima 2007, Aug.15 18:40? Jeg tror jeg kan huske det jordskælv omtalt, fordi det var lidt udenfor kysten og heldigvis ikke bevirkede så store ulykker med tzunamier, som man kunne have frygtet. Men jeg slår lige op. Ordet pizzo (eller piezo) kan jeg ikke finde på wikipedia i forbindelse med jordskælv; sådan umiddelbart kunne man jo forestille sig at jordplader, der gnider mod hinanden, kan danne statisk elektricitet.

      Donald

      Thursday, May 14, 2015 at 22:35 UTC

  4. Om tidevandsenergi kan du læse Ingeniøren:

    http://ing.dk/artikel/hvorfor-er-der-ingen-penge-i-tidevandsenergi-115500 [rettet til]

    http://ing.dk/artikel/hvorfor-er-der-ikke-penge-i-tidevandsenergi-115500

    Og det er der jo: SeaGen har efterhånden et par år på bagen, og virker fint. Som du kan se af artiklen, er der endda store penge i den energi: 2 gange i døgnet 10.000 kWh, 6 GWh per år, på klokkeslet, dobbelt så meget som en 2,4 MW vindmølles uforudsigelige produktion. Se den på youtube. Der er også Alstom tidal, instruktiv animation. De regner med at være kommercielt kørende i 2016.
    Men alt afhænger jo af samfundets interesse: landbruget, industrien, bankerne: alle skal hjælpes en gang i mellem, de alternative energiformer skal også have hjælp til at blive løbet igang, f.eks ved feed-in-tariffer, som aftrappes efterhånden som de bliver konkurrencedygtige med skifergas og andre grimme ting. Som jo bliver støttet trods lokal modstand. Ligesom atomaffaldsopbevaring.
    Du har både den statiske, men også den piezo-elektriske effekt, når de krystalinske bjergarter presses sammen ved kontinentalpladernes vandring. Det er godt nok ikke beskrevet, men det må være sådan. Når man tænker på, hvor store gnister en lille elektronisk lighter kan lave, hvad så med de milliarder krystaller i Andesbjergene, når de bliver klemt?
    Pizzo? Der sku’ have stået PIZZA! Den indeholder enorme mængder energi, tænk på de overvægtige amerikanere!🙂

    AagePK

    Friday, May 15, 2015 at 7:03 UTC

    • PS: der skal stå ikke, ikke ingen penge, i adressen til ingeniøren. So sorry. Du må da også gerne linke til Seagen og Alstom, når du har fundet dem på you-tube; jeg kan jo kun lave ét link pr session.

      AagePK

      Friday, May 15, 2015 at 7:07 UTC

    • Interessante ting, der kommer frem på Ingeniørens overbliks-artikel og de andre link. Man kan jo godt, som du gør, nævne nøgleordene, Alstom Tidal, evt. med Wikipedia foran, så ved Google, at man ikke er interesseret i nyheder, men i encyclopædisk viden. Wikipedia nævner også Alstom som en af de virksomheder, der afprøver enheder ved test-anlægsstedet ved Orkney-Øerne.

      http://www.alstom.com/products-services/product-catalogue/power-generation/renewable-energy/ocean-energy/tidal-energy/tidal-power/

      Animationen med Alstom Tidal har link her (kun adm. kan lægge mere end eet link).

      Lignende, lidt nyere:

      Men et af problemerne med dybvands-tidevandsundervandsvindmøller er at vandet løber udenom, man får meget lidt af vand-energien, til gengæld er den jo selvfølgelig ikke udsat for storm og ikke for mere strøm end man kan forudse.

      Donald

      Friday, May 15, 2015 at 12:01 UTC

      • Eftersom vand har en tungere masse og en trægere ditto, især saltvand, vil der løbe mindre energi udenom end ved vindmøller, er jeg overbevist om. Hvis man spændte nogle Seagens under Storebæltsbroen, vil pillerne også gelejde vandstrømmen den rigtige vej.
        Jeg har ofte, siden jeg stod på Tromsøbrua, undret mig over, at man i Frankrig foretrak at spærre flodmundinger af, ved Rance og St Malobugten, da man jo derved fik enorme problemer med aflejringer, myg og andre ægyptiske plager, kendt fra Aswan-dæmningen, et Moses-projekt.

        AagePK

        Friday, May 15, 2015 at 16:08 UTC

        • Nå er det derfor der ikke er flere anlæg som La Rance, ja, selvfølgelig det må det være. Der er fremkom indirekte navne på andre “LaRance” anlæg da jeg kiggede billeder af LaRance, – der er to ved Wales, mindst og et til i Frankrig, husker jeg, men stadig ikke meget. La Rance dækker 0.012 % af Frankrigs energibehov, hvilket vil sige at der skulle bygges ikke 1000, men 10,000 anlæg for at dække behovet. Der var et sjovt billede af en søgående høstmaskine, det må være for, som du siger, at høste alt det, der kommer til at gro. Desuden spænder man net eller tremmebure ud ved dæmningen, som jeg formoder skal hindre mennesker og fisk i at ende i kværnen🙂

          Donald

          Friday, May 15, 2015 at 16:18 UTC

          • Det er kattenknurremig ufatteligt interessant med det der piezo-elektricitet, nu jeg er kommet igang med det: kan du huske fra tidernes morgen, hvor, ifølge vore historielærere, hulemanden sad med en flintsten og noget svovlkis eller en anden flintknold, baldrede dem sammen og fik torden og lynild, altså et brag og en gnist? Denne lod han falde ned i noget tørt græs, og skabte dernæst ilden.
            Og det gør jeg stadig hver morgen, dog nu forklædt i en piezo-mekaniseret udgave: når jeg lukker op for gassen i komfuret og trykker knappen ind, udløses en lille hammer, der slår på en krystal og derved fremkalder den gnist, der tænder for gassen, så jeg kan koge mine 5-kornsflager, hvedeklid, hørfrø, blåbær, rosiner, figner, abrikoser, svedsker osv til en gang palæologisk grød. Og mit æg. Så kan jeg holde til frokost.
            Jeg, en hulemand! Anders Fogh, gå hjem og vug!
            Forøvrigt: mens han går, producerer hans kollagen i knogler og sener piezo-elektricitet, der stimulerer knoglevækst, der stiger med belastningen: use it or loose it!
            Man skal læse både engelsk, tysk og dansk wiki for at få det hele med. Og der er meget. Og meget energi og anvendelsesmulighed i det stads: min gamle kollega har firmaet Bugré, hvor han importerer højtalere og andet lyd-grej, hans Magneplanar-højtaler kører jo også på piezoelektrisk polyfilm, såvidt jeg har forstået.

            AagePK

            Saturday, May 16, 2015 at 8:01 UTC

            • Jeg var ikke klar over at det er den effekt der bruges i automatiske gaskomfurer. De eneste jeg har set af den slags brugte en slags varmeføler og kunne ikke slippe gas ud når ikke våge/tændblusset var igang. Men jo, jeg har alligevel set et komfur, som laver gnister og tænder, jeg troede bare det var med en slags hånd-dynamo. Ja, det er interessant, jeg troede det eneste, man brugte piezo-krystaller til var primitive (og lav-kvalitets) mikrofoner og pickupper, som til gengæld var billige og robuste.

              Hulemanden må have været god til observationer på det tidspunkt. Jeg har en teori om, at det sociale liv begynder med en ny variant af mennesket, som opstår – det er mit gæt, totalt uvidenskabeligt – for 12-14,000 år siden hvor istiderne i Norden trækker sig langsomt tilbage og der er mulighed for enten at emigrere eller bygge sociale samfund som ved Indus, Eufrat, Nilen, og sikkert også flere andre steder, måske også Congo, Titicaca etc. ikke kun på grund af tæmning af ilden, men på grund af forståelse af fordelene ved at dele og hjælpe, organisere.

              Jeg synes det er fascinerende at se og læse om “Vedbæk” kulturen, som udnyttede primitive materialer til at skaffe sig en forholdsvis sikker tilværelse, og som – gætter jeg – levede fredeligt, fordi der ikke var så mange røverstammer endnu.

              Nå det var et sidespring, men jeg kan godt se fordelen ved at kunne lave ild med flint og krystal, lidt ligesom den gastænder med stift, der sad i en Ronson Lighter og i vores gamle komfur-tænder (tænder? Hedder det det samme som det, man går til tandlæge for?) Og det kræver også at man har materialer og kendskab til hvad der kan lade sig gøre, vidensdeling. Anders Fogh og hulemanden lader jeg ligge i denne omgang.

              Den morgengrød lyder som noget af det bedste. I gamle dage lavede jeg også havregrød hver dag, men nu orker jeg næsten ikke. Det vil jeg tage op igen!

              Donald

              Saturday, May 16, 2015 at 15:37 UTC

  5. Det, du beskriver mht at stoppe for gastilførslen, når flammen går ud, er et bimetals-sikringssystem; samme ide, som ligger bag kontakten i den elektriske vandkoger, der slår fra, når vandet koger. Det er bare omvendt her. Man valser to lag metal med forskellig varmeudviddelseskoefficient sammen: da den ene jo udvider sig mere end den anden ved varme, bøjer hele metalstykket sig, og retter sig først ved afkøling. På samme måde kan man lave termometer eller termostater. Man skal bare huske at vende dem rigtigt, så ikke de lukker op, når de skal lukke i, og omvendt!🙂

    AagePK

    Saturday, May 16, 2015 at 15:59 UTC

    • Ja! Det må man hellere huske!🙂

      Donald

      Saturday, May 16, 2015 at 16:03 UTC


Comments are closed.