Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Jeg opgiver – midlertidigt

En personlig note om dagen i morgen:

I morgen skal jeg rydde bord og vaske køkkengulv, vinduer, vindueskarm minimum i køkkenet, vaske skjorter, købe røget laks, brød, skiveost, dip-dressing, hjertesalat eller hvad de har, resten har jeg vist, ordne vandhaner, den ene kan slet ikke åbne, støvsuge, holde klaverfingre og -hoved igang, skrælle kartofler, pudse oksefilet, så jeg kan nok ikke også nå at lægge de sidste fliser.

Man kan gå uden at træde i mudder, det er da noget

Man kan gå fra gaden til indgangen uden at træde i mudder, det er da noget

Skriv ikke for meget …

Written by Donald

Saturday, May 9, 2015 at 4:04 UTC

Posted in Byggeri, Skov og have

17 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Nei da, skal ikke skrive for meget, men du har en travel dag foran deg, tror jeg.. Og gratulere med mudderfrie sko fra gaten til inngangen.
    Klem på deg🙂

    Mormor

    Saturday, May 9, 2015 at 4:30 UTC

    • Ja, det er en travel dag, Mormor! Den lille hæk med Spiræa blomstrer så smukt! Klem på dig!🙂

      Donald

      Saturday, May 9, 2015 at 8:38 UTC

  2. God lørdag!

    Jørgen

    Saturday, May 9, 2015 at 5:08 UTC

    • Mange tak, Jørgen! Det var nu alligevel rart med en hilsen!🙂

      Donald

      Saturday, May 9, 2015 at 8:38 UTC

  3. Du når, hvad du når.
    Hellere en rodet vindueskarm end en stresset vært.

    Oksefilet kan sagtens steges upudset og kartoflerne smager bedst som pillekartofler; så dem kan gæsterne selv hjælpe til med at pille.
    Op mod 50 procent af al købt salat smides alligevel ud, enten som helt urørt eller som del af en salatskål, som kun nippes til.
    Med mindre du har bedt gæsterne om at tage deres kanin med, så drop arbejdet med at snitte og køb et glas små syltede agurker i stedet, når du nu alligevel er hos købmanden.

    Farmer

    Sunday, May 10, 2015 at 2:52 UTC

    • Det var gode råd, Farmer. Oksefilet’en gik næsten upudset i ovnen, og jeg havde håbet at fedtlaget blev sprødt (jeg tror min fars generation kaldte det en krølfedt-steg). Det gik rimelig godt og med Charlottes dygtige udskæringer blev der nogle møre stykker ud af det.

      Men! Jeg har aldrig set så vanskelig en filet. Der stod “15 min. bruning ved høj temperatur, 1 time ved 150°C” – men det passede ikke, selv om jeg altid lægger 30-40°C til temperaturerne på termostat-knappen. Men efter 2 timer var den rosastegt. Og snakken gik mens stegen stegte, så det gik fint🙂

      Ja – salat det er en speciel historie. De fleste gæster “nipper”, men min søn og jeg tager gerne hele skålen og tømmer den! Men jeg nåede ikke at lave salat, desværre. Syltede agurker er en god idé – det vil jeg huske næste gang!

      Donald

      Sunday, May 10, 2015 at 18:26 UTC

  4. Alt det meget, ingen nåer,
    gråner mange menneskers hår!
    Derfor: glæd dig alt det du formåer
    over alt det lidt du nåer.

    Jo mindre man får nået, jo mere er man træt.
    Men det har få forstået, trods det er ganske let.
    For det er nemlig let at forstå, når man forståer,
    at det man bliver træt af, er det, man ikke nåer.

    Det var de kortfattede udgaver. Den lange kom i Kristeligt Dagblad, en anmeldelse og gennemgang af Hartmut Rosas: Når alt ikke har sin tid længere. Med udgangspunkt i Prædikerens bog, som Robert Zimmermann, ak Bob Dylan gjorde til sangen: For everything, there’s a time. Turn, turn, turn.
    http://www.kristeligt-dagblad.dk/liv-sjael/naar-alt-ikke-laengere-har-sin-tid
    MEGET læseværdigt!🙂 Når man har tid, og det har man jo, når man skal, ikk’?🙂

    AagePK

    Sunday, May 10, 2015 at 9:24 UTC

    • Og PS: Hellere lidt skidt i krogene end et rent helvede!🙂

      AagePK

      Sunday, May 10, 2015 at 9:55 UTC

      • Det var lindrende ord på min ømme ryg og mit brændende venstreben, AagePK. Ja hellere en hyggelig snak (og en edderkop hist og her) end det rene helvede. Jeg sætter dog køkken hygiejnen højt og nåede at gøre “rent bord”.

        Der er en tid til alting, ja, og man skal kende sin besøgelsestid. Når man bliver øm i led og muskler skal man også vide, hvad det så er tid til. Jeg kunne jo se at min liste med tider passede ad Wandsbek til (ordbogen siger at det er navnet på en lille by uden for Hamburg, som var det ene af de tre steder i Danmark hvor man udtrak numre i et nu afskaffet statslotteri, og hvis numre ikke gjaldt i København! Men jeg har ellers hørt, at det var navnet på en ballon-rejsende, som strandede på Christiansborg og hvis løfter om at han ville flyve til Malmö ikke rigtigt holdt stik!)🙂

        Donald

        Sunday, May 10, 2015 at 18:31 UTC

        • Artiklen er spændende derved, at den påpeger, at da vi har afskaffet de rigtige tider at gøre ting i, kan vi nu gøre ting året rundt, og døgnet rundt: se fjernsyn, handle, gå på nettet, tjekke e-mails og andet chit-chat. Hvorved tiden forsvinder. Tidligere vaskede man tøj, og sig selv, på laugrdag, vaskedag, lørdag: nu har vi vaskemaskiner og brusebad, og tøjet og teenage-tøserne bliver vasket hver dag, for tøsernes vedkommende 5 gange om dagen. Og de tjekker nettet hele tiden, så de glemmer at mødes og træne samvær: og så bliver de ensomme, og deres grizzly-hockey- curling-mødre klager til ombudsmanden.
          Hvis du vil inspireres til klaver-finger-træning skulle du gå på youtube og se/høre Yuja Wang spille Sheherezade, så kan du tage Humlebien og Minutvalsen bagefter.
          Jeg har det mere som Storm-P: jeg har lige komponeret en fantastisk melodi i mit hovede, kunne jeg dog bare spille klaverstemmen!🙂

          AagePK

          Sunday, May 10, 2015 at 20:39 UTC

          • @AagePK: Ja tiden svinder – jeg fik i den grad vasket laugrdag, og i dag fik jeg snakket med familien.🙂

            Donald

            Sunday, May 10, 2015 at 20:44 UTC

  5. Sikke en plan. For mig ville det være alt for ambitiøst, men du er jo heller ikke mig🙂

    Stegemüller

    Sunday, May 10, 2015 at 9:50 UTC

    • Jamen du skal være velkommen til at komme forbi og se alle de spindelvæv, jeg ikke nåede at fjerne (jeg planlægger dog at få ordnet mere i løbet af ugen).

      Ja, det var meget ambitiøst, men jeg havde jo hele dagen. I “gamle dage” da jeg var ung og rask, kunne jeg nå en masse på en hel dag. Jeg brugte lørdagen så fornuftigt som jeg kunne. Det skal lige tilføjes, at jeg også lagde vægt på at få ordnet klavernoder, og bestikskuffen og andre småting, så der var henholdsvis musikalsk-underholdningsmateriale og rent nyt bestik🙂 Tak for kommentaren, Stegemüller🙂

      Donald

      Sunday, May 10, 2015 at 18:34 UTC

  6. Her i huset skrælles kun kartofler, når de skal bruges til kartoffelmos🙂
    Jeg ville også droppe fliselægningen, men resten når du sagtens🙂

    Ellen

    Sunday, May 10, 2015 at 15:03 UTC

    • De her Vildmosekartofler skulle skrælles, – og desværre blev de kogt i 2 minutter for meget – det var lige før de mistede den gyldne runde aroma, som gode kartofler skal have, Ellen – men det gik dog an. Mindre detalje🙂

      Donald

      Sunday, May 10, 2015 at 18:35 UTC

  7. Kom hviledagen i hu!

    Rasmine

    Sunday, May 10, 2015 at 16:07 UTC

    • Ja nu slapper jeg af Rasmine! Efter at have vinket farvel til gæsterne.
      Jeg håber også du har haft en rolig søndagsstund. Jeg vil igang med at skrive nu. Kommentarer af denneher slags er en god måde at tænke sprog og nuancer.🙂

      Donald

      Sunday, May 10, 2015 at 18:36 UTC


Comments are closed.