Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Raps som var gul sidste efterår

Her er en mark der havde rigeligt med gule blomster sidste efterår, agersennep. Landbrugsinfo skriver:

Bekæmpelse bør primært rettes mod burresnerre, fuglegræs, hyrdetaske, kamille, valmue, græsukrudt og spildkorn. Bekæmpelse af agersennep er normalt ikke aktuel, da planterne nedvisner ved frost, men den kan optræde så voldsomt, at vinterrapsen strækker sig og efterfølgende udvintrer.

Jeg fandt billeder fra samme mark, 30. september 2014, men desværre ikke helt samme vinkel. Efterårsbilledet er fra en mere flad del af samme mark. På det første efterårsbillede kan man dog se samme ladeskur bagest i markerne.

30.sept.2014: Hvad er dog det? Blomstrer rapsen?

30.sept.2014: Hvad er dog det? Blomstrer rapsen?

Jeg prøvede at komme tættere på:

Vi kører hen til det gule sted

30.sept.2014: Vi kører hen til det gule sted

De blade, som er markeret med rødt, ligner ikke typiske raps-blade

De blade, som er markeret med rødt, ligner ikke typiske raps-blade, det er agersennep

Skrivefelt …

Written by Donald

Thursday, April 23, 2015 at 9:21 UTC

Posted in Mark

11 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Skal se det ikke er raps🙂
    Klem på deg🙂

    Mormor

    Thursday, April 23, 2015 at 9:40 UTC

    • Jeg kan huske, at Farmer har skrevet om de gule blomster, som får det til at ligne at rapsen blomstrer om efteråret.

      Når jeg slår op kan jeg se at landbrugsinfo.dk, landbrugsinformation, siger at det er agersennep, en form for vækst, som kommer sammen med rapsen og visner om vinteren – hvor rapsen jo overlever og straks efter vinteren begynder at vokse meget hurtigt.

      Klem på dig🙂

      Donald

      Thursday, April 23, 2015 at 10:34 UTC

      • Jo minsandten, jeg huskede rigtigt. Man kan søge i kommentarerne (på WordPress-admin websiderne) og Farmer skrev bl.a.

        De gule blomster er agersennep.
        De er sommer-annuelle, og dør ved den første rimeligt kraftige nattefrost og vil derfor ikke smide frø. Bladene på agersennep er, som du selv er inde på, lysere og mere ru end rapsblade.

        Donald

        Thursday, April 23, 2015 at 10:36 UTC

  2. Stænglerne er også helt anderledes hos agersennep, eller agerspirer, som vi kalder dem lokalt.
    Du skriver ladeskur: men er det choko-lade, eller farve-lade? Eller bare der, hvor man lader, evt vand?🙂

    AagePK

    Thursday, April 23, 2015 at 12:37 UTC

    • @AagePK? Det lignede ikke en lade, da jeg så på billederne, der var ikke nogen ladeport, så jeg tænkte at det var et skur, som – tydeligvis – var en hjælp til markarbejdet. Hvad ville du ellers kalde den bygning?

      Donald

      Thursday, April 23, 2015 at 18:21 UTC

      • Hvad er den store sorte firkant, hvis ikke en ladeport? Hhmm. Så er det nok ikke en vognport. Måske et maskinhus? Et skur er for mig noget bygget i brædder, eller andre lette materialer. Og ikke nær så stort, max garagestørrelse.

        AagePK

        Thursday, April 23, 2015 at 22:07 UTC

        • Hmmm … AagePK: Jeg troede det var en gavl med hul i – men jeg kan iøvrigt godt forestille mig at man kalder et hul i en gavl for en port. Grunden til at jeg stritter lidt imod at kalde et hul en port er nok at de porte, som jeg så i barndommen, var sådan nogen med en dør i. En vognport – er det et hul i en bygning, hvorigennem en vogn kan køre, og passagererne stige ud i tørvejr!🙂

          Donald

          Thursday, April 23, 2015 at 23:21 UTC

  3. Bygningen i baggrunden ville jeg kalde et maskinhus med åben port.

    Agersennep (som vi også kaldte agerspirer i gamle dage, dengang en rødkælk var en rødkælk og ikke en rødhals) er en grådig herre, når efterårsfrosten udebliver, så planten får lov at nå strækningsstadiet.
    Jeg har selv et par pletter med problemet.

    Oftest er der dog nogle få overlevende små rapsplanter tilbage, og de vil i løbet af de næste par uger vokse til og dække de fleste huller.

    Der er lidt kulturhistorisk over billedet, idet agersennepplanterne er koncentreret i de ene ende af marken.
    Det tyder på, at marken tidligere har været drevet “på den anden led”, og at en afgrøde har givet agersenneppen plads tilopformering.

    Frø af agersennep er tunge og olieholdige. Derfor flyttes de ikke meget rundt i marken; men til gengæld kan de overleve i jorden i årtier.

    Farmer

    Friday, April 24, 2015 at 4:34 UTC

    • Ja, Farmer, der er sikkert ikke sket nogen større skade med denne agersennep/agerspires opblomstring på denne mark, for allerede i går kunne jeg se at rapsen vokser op over. Der er masser af rapsplanter mellem de grå strå.

      Jeg synes bare det er interessant at se, hvordan agerspirerne er visnede og vinterrapsen kommer igen – og nu er de første blomsterknopper allerede begyndt at folde sig ud.

      Ja jeg tror du har ret i at marken har været brugt på en anden måde, jeg kan dog ikke huske så mange år tilbage. Historisk set er Nordsjællandske landbofamilier karakteristiske ved at man delte jorden mellem sønnerne, så brugene blev mindre og mindre og til sidst var det ikke muligt at forsørge en familie af landbrug alene.

      Donald

      Friday, April 24, 2015 at 10:29 UTC

  4. Interessant problematik. Her omkring varer det ikke længe før rapsmarkerne vil være helt gule.

    Jørgen

    Saturday, April 25, 2015 at 8:13 UTC

    • @Jørgen: Som børn lærte vi, at det var sennepsmarker, og da vi blev ældre og kørte en tur, sagde min moder: Jeg kan ikke forstå at man har brug for så meget sennep!
      Men bortset fra at det altså var raps, så er der en anden forklaring, som man finder i Wikipedia: Olien i raps anno 1950 var ikke god og foderværdien af planten ringe – men så fandt man andre sorter/krydsede og fik en olie med de stoffer, man gerne vil have. Rapsolie anses for god mad-olie i dag.
      Wikipedia: (…) Ældre rapssorter gav en olie med et højt indhold af glycerider af en ernæringsmæssigt uønsket fedtsyre, erucasyre, og de indeholdt store mængder glucosinolater i frøene. Raps var derfor ikke en særlig populær afgrøde, for olien kunne ikke bruges som spiseolie, og rapskagen var kun et dårligt foder. I nyere tid er fremavlet “enkelt-lave” sorter med en olie, der kun har et lille indhold af erucasyre-glycerider. Senere har man fremavlet “dobbeltlave” sorter, der yderligere havde et lavt indhold af glucosinolater i frøene. Med mere anvendelige sorter blev rapsen en meget populær afgrøde, godt hjulpet på ved af EU-tilskud til olie- og proteinafgrøder.

      Donald

      Saturday, April 25, 2015 at 11:27 UTC


Comments are closed.