Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Dejlige forårsdage – sol men køligt

Lige nu ser jeg et vejrkort fra DMI med 14-15°C og med løfte om 17-18°C i morgen, selv om der er udstråling i nat og temperaturerne falder ned til 3-4°C

Jeg drejer kameraet mod vest og får denne stemning over den lykkelige dal – rettere Askemose.

Askemose gård ligger ved - surprise - Askemosen, og desuden ved Maglemose Å

Askemose gård ligger ved – surprise – Askemosen, og desuden ved Maglemose Å

Tilståelse: Billedet er ikke fra i dag, men fra i fredags!
Skrivefelt …

Written by Donald

Monday, April 20, 2015 at 15:51 UTC

Posted in Byggeri, Mark

12 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Det er en del moser i nærheten. Jeg ble så forundret første gang jeg hørte om de danske “moser”, jeg trodde det var det samme som mosene som vokser på skogbunn og trær, og så var det myrer.
    Klem på deg🙂
    Nydelig i aftensol🙂

    Mormor

    Monday, April 20, 2015 at 16:20 UTC

    • En mose, to moser, alle moserne,
      Plante: mos, mosset (mængde-navn ligesom: mel, melet, penge, pengene).
      Men der er mange arter mos, og så siger vi danskere “mosserne” eller “mosarterne”.
      Og for at det ikke skal være for nemt, lærer vi som børn en sang af Steen Steensen-Blicher, den første og største danske forfatter, som skrev om kærlighed og lidenskaber, datidens lokale Cohen. Og i den sang siger digteren om vandet, de små søer, som hedder moser: mosser. De to elskende synger så det gjalder over mosser og kjær (vandhuller).

      Der er et website, som har oversat Blicher’s jydske til mere nutidigt dansk, “radio-dansk” (analogt med BBC-English). Først på Blichers originale sprog, så på “radio-dansk”:

      Mads Doss han war en kon Koltringsknæjt,
      Han gek mæ Foeren i Hien,
      Imell saa slow han Lyng te en Bæjt,
      Imell saa band aau Vien
      En Liim te hans Muer, aa saa saang han imell,
      Di hoer ed saa vit, nær han tow te aa hwell:
      :/:La la luh – la la lih – kom! saa skal A bih.

      Mads Doss han var en knapt halvvoksen knøs,
      han gik med fårene i heden,
      indimellem så slog han lyng til en bagning,
      indimellem så bandt han af pilevidjer eller kviste
      en kost til sin mor, og så sang han indimellem,
      de hørte det så vidt omkring, når han tog til at råbe:
      :/:Lalaluh, lalalih, kom så skal jeg vente.

      Mett Kølvro war en kon Stonthostøs,
      Gek aasse mæ Foeren i Hien,
      Aa somti hun swedt, aa somti hun frøs;
      Den Drywwen slet ett hun ku li en.
      Hun snøvsed imell, faa hin Dawwen wa laang,
      Iwessomda tahrt hun sin Klukker, aa saang:
      :/:La la luh, etc.

      Mette Kølvro var en lille stunthosetøs*),
      gik også med fårene i heden,
      og somme tider hun svedte og somme tider hun frøs;
      at drive med fårene kunne hun slet ikke lide.
      Hun græd indimellem, for hende var dagen lang,
      en gang imellem tørrede hun sine øjne og sang:
      :/:Lalaluh, etc.

      Aa somti di mødtes saa his aa saa hæhr,
      Od Mælmad, aa spraakked saa knøwt da,
      Aa let om let fek di hwerranner saa kjæhr:
      Jen kam næ den Aahn ga en Hwøwt da.
      Aa næ di had edt, gek di hvæ te si Hjaer,
      Aa saang, saa de gjall owwe Mosser og Kjaer:
      :/:La la luh, etc.

      Og somme tider de mødtes så hist og så her,
      spiste mellemmad og talte så pænt,
      og lidt efter lidt fik de hverandre så kær,
      den ene kom, når den anden gav et vink.
      Og når de havde spist gik de hver til sin hjord får
      og sang, så det gjaldede over moser og kær:
      :/:Lalaluh, etc.

      Saaen gek da en Sommer, aa dæ gek flier,
      Lieg Kjærrester saa di fann o da.
      I Hien kam di no ikki møj mier,
      Men hjemm ve hwerranne di lo da.
      Aa saa bløw di gywt, aa behøwd ett aa sønng,
      Som faer di had gjow, i di baareste Lønng:
      :/:La la luh, la la lih, kom! saa skal A bih!

      Sådan gik da en sommer, og der gik fler,
      så fandt de da på at lege kærester.
      I heden kom de nu ikke meget mer,
      men hjemme ved hverandre de lå da.
      Og så blev de gift og behøvede ikke at synge,
      som de før havde gjort i den bareste lyng:
      :/:Lalaluh, lalalih, kom! så skal jeg vente.

      *) stunthoser er lange strikkede strømper uden fødder. Så kan man ikke så nemt slide hul. Det sidste vers er ret nyt i sangbøgerne. Indtil 1970erne kunne man åbenbart ikke skrive om de forelskede unge, som lå sammen. Og Mads og Mette blev endda gift.

      http://www.wikisilkeborg.dk/index.php/Mads_Doss

      Nu fortjener du virkelig det sorte bælte i læsning, Mormor!
      Klem på dig!🙂

      Donald

      Monday, April 20, 2015 at 19:42 UTC

  2. Hov: du glemmer frøerne i kartoffelmosen: En lille frø i mosen sad, kvak-kvak-kvak-kvak-kvak-kvak! Den hopped rundt og var så glad (kvak-osv)
    Du har heller ikke fulgt ordentligt med i timerne om bøjning af navneord, ubestemt – bestemt, ental og i flertal: en mose. mosen, flere moser, alle moserne.
    Eller om planten : et mos – mosset, mosser – alle mosserne.
    Noget mos, mosset.
    Og stunthoser havde en streng under svangen (På Vossesvangen…🙂 ) så ikke stunthosen gled op, ligesom på gamacher.
    Uha, som der gik hausse i den gamle skolelærer, han er sgisme da heller ikke til at styre!🙂

    AagePK

    Monday, April 20, 2015 at 21:14 UTC

    • Det er rigtig godt at have den gamle skolelærers kommentarer! Kartoffelmosen – det må være ved Lille Vildmose!🙂

      Jeg tror jeg tænkte mest på at de sang så det gjalde over mosser og kjær – mindre på bestemt form. Men hvor er det en skøn sang!

      Donald

      Monday, April 20, 2015 at 21:37 UTC

      • Det er følgende også:
        Hør: landsbyklokken lyder ned, bebuder aftenfred,
        småfuglen før den går til blund, end kvidrer lidt en stund.
        I mosen kvækker højt en frø, stærkt damper mark og sø.
        Nu klokken tier, aftnens fred sig stille sænker ned.

        Der var frøen i mosen igen!🙂
        Gad vide, om nordmænd og ditto damer vil synge om frøen i myren? Eller er det myren i frøen? Nånej, en frø hedder vist frosk på norsk. Hvad med: Mauren i frosken, frosken i myren, myren ved berget, berget ligger laaaaaaangt uti skogen!🙂 Frit efter en dansk sang om bjerget langt udi skoven.
        Mads Doss var en af vore yndlingssange, fra 1. klasse af. Den kunne rigtigt hwelles = vræles ud. Råbes er alt for pænt et ord i den sammenhæng. Og vi købte stadig lime dengang: de kunne være små kunstværker, fordi de enkelte ris skulle skæres til, så de passede sammen, og låste hinanden, så ikke modstand under fejningen trak dem ud. Heksene brugte jo den slags at flyve til Bloksbjerg på, og så skulle der jo nødig ske fly-crash, fordi risene raslede af!
        Og en hwøwt var en hvirvel med armen: et lille vink kunne ikke ses på afstand; vor lærer mente endda, at der fulgte noget lyd med, lidt a la jodlen, som man jo også brugte i Norge og Sverige, når man skulle påkalde sig opmærksomhed på afstand. Altså sunget lyd med knæk: samerne bruger det også i joik’er. Vikingerne kaldte det at galdre, gjaldre: tænk på Gjallerhornet.
        Gjaldre, joike, jodle: sjovt, så tæt de ligger op ad hinanden.

        AagePK

        Tuesday, April 21, 2015 at 9:19 UTC

        • Ja vi kan blande det hele lidt sammen🙂
          I myren hweller høyt en frosk (det er jo næsten samme som tysk: Frosch).🙂

          Synes du Gjalde ligger tæt på jodle? Det kan godt tænkes, det ville jeg aldrig have troet.

          (ænyd. glda. gælde (præt. gield. Kalk.​II.113), oldn. gella (præt. gelldi) og gjalla (præt. gall), eng. yell, hyle, ty. gellen, runge, klinge; besl. m. gale, jf. I. gjaldre, gælstre, gælte …)

          Jodle kunne godt langt ude have noget med indoeuropæisk gal at gøre (men så pyt da!)

          jodle, v. [ˈjωðlə] († jole. Meyer.3 jf. jodler Danner rim med Tyroler, Violer. Winth.​III.32). (fra ty. jodeln (johlen); især Skriftsprog eller litterært påvirket talesprog) synge jublende uden ord, med idelig overgang af stemmen fra brysttone til falset. Man hører Peter jodle udenfor.

          Donald

          Tuesday, April 21, 2015 at 10:36 UTC

  3. Tusen takk for språkleksjon og sang.:)
    klem på deg🙂 (dere)

    Mormor

    Tuesday, April 21, 2015 at 5:32 UTC

    • Mormor, jeg glemte jo at kommentere dit første indlæg, det lyder nemlig meget morsomt i mine danske ører: du troede, det var moser, og så var det myrer.🙂
      På dansk ville det hedde: jeg troede, det var mosser, og så var det moser. Myrer er jo maurer på norsk. Derfor lyder det så morsomt, når moser, mosser, myrer og maurer, evt fra Mauretanien, bliver blandet sammen i en skandinavisk sprogforvirring. Jeg elsker det!🙂
      Det er næsten en skam, jeg ikke er dansk-lærer mere: mine børn ville også have haft glæde af at lære om de små sprogfælder udi det nordiske. False friends, som vi kalder det i engelsk-undervisningen.
      Klem igen!🙂

      AagePK

      Tuesday, April 21, 2015 at 8:56 UTC

      • Jeg får gåsehud når jeg hører sådanne udredninger, AagePK, og hvis jeg ikke vidste at alle sprog har den slags fælder, ville jeg besvime af ærgrelse over at man ikke har fundet på nogle ord, hvorpå det er nemmere at høre forskel. Men du kan næsten få det til at lyde som om det faktisk er ganske morsomt.

        Og jeg ved jo af erfaring, at det kan betale sig at undervise i homonymer, og at Englænderne har lige så mange problemer med ord, der betyder noget andet, og lyde, der ikke udtales (Cockney: at =>a’ ‘t’-erne forsvinder i mange ord i London-cockney, thanks => taaa’ osvosv).

        Og fx. moor = hede, more = mere,
        “lightening” = “the descent of the uterus into the pelvic cavity occurring toward the end of pregnancy”
        Two to too.
        Break – Let’s take a break from break dancing before we break something.
        Brake – Don’t brake too suddenly.

        Donald

        Tuesday, April 21, 2015 at 10:05 UTC

        • Let’s take a fast break from breakdance at breakfast, before we break fast too fast.
          Kan vi gøre den længere?🙂

          AagePK

          Tuesday, April 21, 2015 at 11:38 UTC

          • @AagePK! Flot!!! – Nej den kan ikke gøres længere; det viser blot at alle sprog har ord, som falder over hinanden. Overfalder hinanden😉

            Donald

            Tuesday, April 21, 2015 at 12:21 UTC


Comments are closed.