Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Afsted til 80-års fødselsdag

Parat til afgang på en rigtig forårsdag - med smuk blå himmel og enkelte skyer i horisonten

Parat til afgang på en rigtig forårsdag – med smuk blå himmel og enkelte skyer i horisonten

Det er vigtigt at have mærkedage. Lørdag var jeg inviteret til 80-års fødselsdag i “Kolonien”, et feriested ved Bøtø Strand oprindeligt for børn fra Ballerup Kommune, men nu også brugt som selskabslokaler.

Da jeg var 12 år, begyndte jeg på Frederiksberg Gymnasium, som dengang, 1958, havde drengeklasser fra 6-9. klasse (mellemskole). Jeg var den sidste, der gik i den slags skoleklasse; egentlig lidt blandet fornøjelse at gå i “ren” (sic!) drengeklasse.

Thøf (egtl. Thøfner) lånte mig en af skolens violiner, så jeg kunne lære at spille for at være med i skoleorkesteret, som dengang var et “rigtigt” orkester med violiner, bratsch, cello og kontrabas, samt klarinetter og en enkelt obo. Og et valdhorn.

Jeg kan ikke køre så langt uden at få ondt i enden og benene - så ud at gå mindst én gang pr. time!

Jeg kan ikke køre så langt uden at få ondt i enden og benene – så ud at gå mindst én gang pr. time!

Siden dengang har jeg med jævne mellemrum spillet – Thøfner holdt op med at dirigere det indskrumpede orkesteret for nu 17 år siden, og jeg dirigerede i et par år, men følte at jeg måtte holdt op fordi det tog for mange kræfter fra mit arbejde, som var et – skal vi nøjes med at sige overmåde krævende arbejde indenfor et andet felt.

Indgang til kolonien

Indgang til kolonien

Jeg fik genopfrisket kontakten med både Jesper og Benjamin og de andre og fik at vide at jeg er velkommen [til at komme] igen [en anden gang], det er næsten det bedste.

Skrivefelt …

Barnebarn tryller for værten

Barnebarn tryller for værten

Written by Donald

Saturday, April 18, 2015 at 23:59 UTC

Posted in Blogosofi, Carpe Diem

12 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Det så hyggelig ut🙂 Brukte du lang tid for å komme dit?
    Klem på deg🙂

    Mormor

    Monday, April 20, 2015 at 5:00 UTC

    • Jeg synes det er lang tid, Mormor, men det var “kun” to en halv time (og lidt mindre, hvis man kører hurtigt)🙂
      Klem på dig😉

      Donald

      Monday, April 20, 2015 at 9:43 UTC

  2. Det er sjovt at tænke på, hvad et enkelt initiativ og tiltag kan føre til på længere sigt. Flot at I stadig har kontakt.

    Pigen fra landet

    Monday, April 20, 2015 at 5:19 UTC

    • Ja, det er sjovt at se det på den måde. Der er selvfølgelig andre historier i det lange liv, men denne vinkel – en livsvinkel – den er vigtig!🙂 Tak for kommentar🙂

      Donald

      Monday, April 20, 2015 at 9:44 UTC

  3. Det var dog en dejlig dag at læse om

    Marianne Bentzen

    Monday, April 20, 2015 at 7:35 UTC

    • @Marianne Bentzen – og så på sådan en dejlig forårsdag, hvor børnene kunne spille bold udenfor om eftermiddagen!🙂

      Donald

      Monday, April 20, 2015 at 9:45 UTC

  4. Det er altid rart at genopfriske gode venskaber; jeg har bare tænkt lidt over, hvordan enkelte ord kan skabe tvivl. Du skriver:” jeg var velkommen igen.” Igen. Hvad ligger der forud? Er det ligesom stadig, som i “Banker du stadig din kone?”🙂

    AagePK

    Monday, April 20, 2015 at 8:07 UTC

    • Du er meget skarp, AagePK! Jeg gætter at du godt kan se meningen med det, men for nu at udpensle det lidt, så står den (næsten) citerede sætning henimod slutningen – antydende at det var noget af det sidste, der blev sagt.

      […] genopfrisket kontakten […] og fik at vide at jeg er velkommen igen, […]

      “Velkommen igen” rimer på “Kom igen”.

      Trods placeringen kunne det godt betyde at man ikke havde været velkommen i en periode, det er godt set!🙂

      For nu at uddybe hvorfor jeg selv ikke var i tvivl, så er det fordi jeg sidste år i maj på et besøg hos Thøf så et klaver (et gammelt Hornung & Møller) som stod lukket. Det er konen, Birgitte, som spiller klaver, og hun kunne ikke rigtig holde ud at høre på det, fordi det ikke stemte og det ville tage mange stemninger etc.etc. Siden har vi udvekslet nogle breve, hvor jeg bl.a. skrev at jeg gerne ville komme forbi og stemme klaveret og drikke en kop kaffe – uanset afstanden vil det være mig en fornøjelse at stemme andre klaverer end mit eget.

      Nu kommer en tilståelse! Som uautoriseret koncertstemmer kan man føle en vis glæde ved anerkendelse for et godt stykke arbejde + glæde ved at glæde andre.

      Jeg har tit tænkt på om jeg kunne få certifikat som klaverstemmer på en eller anden moderne uddannelse. Jeg har kun to klaverstemmeres anerkendelse. Den ene: “Jeg forstår ikke hvorfor du skulle have stemt det-her klaver?” – Jo tak! så kan det ikke være helt forkert, hvad jeg har gjort her. Og den anden, da jeg havde stemt et fremmed klaver efter en flytning – en telefonopringning: “Du kan jo stemme klaver! vil du være lærling her?” (jeg var 55 år, men det vidste han jo ikke).

      Og klaverstemmeren i Nykøbing, hvor nogle kolleger sagde “det var da ikke ude af stemning, det flygel?” og klaverstemmeren sagde “jo, det var, det er rigtigt at diskanten var skredet”.

      Man indførte vistnok en klaverstemmer-uddannelse på konservatoriet, men jeg ved ikke om det gik godt, for der kræves også meget håndværkagtig indstilling til selve instrumentet. M.a.o. man kan ikke uddanne en klaverstemmer uden forståelse af fysikken i klaveret og de dertil hørende instrument-reparationer mv.

      Så nu kan vi opsummere: hvad jeg ikke skrev i indlægget var, at jeg spillede på det gamle klaver, og Birgitte spurgte om dette klaver var værd at stemme, og jeg (igen) sagde at jeg desværre ikke havde stemmegrej med, men at jeg gerne ville gøre det en anden dag – snart! – det var godt og tak. Og senere: Du er velkommen (igen en anden gang).

      Kunne du holde ud at læse så meget, AagePK?🙂

      Donald

      Monday, April 20, 2015 at 10:07 UTC

      • Jeg tror, der, trods min uddannelse som lærer, gemmer sig en lille pædagog i mig: jo, jeg kunne sagtens holde det ud, jeg havde næsten forventet uddybende bemærkninger, hvorfor min indre Pilatus også skrev, hvad jeg skrev.🙂
        Min kones og datters violinlærer, Aage Nielsen, bror til Lille-Kaj, der var dirigent ved Livgardens orkester, og som skrev Frederiks og Ingrids honnørmarcher, var uddannet på Det kgl Konservatorium. Han fortalte, at alle dengang også blev udlært i at kunne stemme klaverer, også violinisterne: de skulle jo kunne arbejde sammen med pianister, og derfor også kende vedkommendes instrument til bunds.
        (Han skulle engang spille ved Stig Lommers revue, og fik denne belæring:” Nielsen, De skal lægge mere følelse i: når De spiller dette, tænk på damerne: ikke ét sæde skal være tørt!”)🙂

        AagePK

        Monday, April 20, 2015 at 12:17 UTC

        • :mrgreen: Når jeg læser min kommentar igen, ser jeg at der også er svage sætninger dér. Hvis jeg skal skrive en roman om skolebørn, mord, mobning og kammeratskab, så skal jeg skrive, lægge til side, læse, og derefter skrive det igen – flere gange.

          Donald

          Monday, April 20, 2015 at 15:30 UTC

          • Du skal også huske at lade andre læse manuskriptet igennem: al kommunikation foregår på modtagerens præmisser, derfor skal du have en “tilfældig modtager”, som du kan stole på, til at læse det skrevne og høre efter, om du blev forstået. Og blev du misforstået, så fald på knæ og bed om undskyldning!🙂
            Det er sgu da pokkers, som den gamle skolelærer skaber sig i aften, det må du meget undskylde! Men for mig er det bare så dejligt, en gang i mellem, at kunne slå mig løs!🙂

            AagePK

            Monday, April 20, 2015 at 20:53 UTC

            • Det er helt OK! Nu ved jeg hvor jeg kan finde en lektør (er det sådan det hedder?)🙂

              Den eneste kommentar jeg fik til mit første forsøg på at omplante en historie til Københavnske skoleforhold (som jeg kendte dem for 35 år siden) er at politiet altid kommer før ambulancen, når man finder en, som måske er død. Det kunne jeg desværre ikke bruge til noget, jeg tror ikke det er rigtigt. Jeg tror en ambulance ville komme, hvis der var chance for at der var lidt liv tilbage i barnet.

              Men selve plottet var fuldt af huller, så jeg har tænkt mig at begynde forfra.🙂

              Donald

              Monday, April 20, 2015 at 21:34 UTC


Comments are closed.