Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Alternative Stavemåder — SURPRISE!

HVAD står der her? Hvad er stavemåden for Vejby?

Kolofon fra kort over Vejby's jorder 1786, tegnet 1819

Kolofon fra kort over Vejby’s jorder 1786, tegnet 1819, rigtig Copi 23/4 1861 (er det det der står?)

Skrivefelt …

Written by Donald

Tuesday, March 17, 2015 at 0:16 UTC

Posted in Blogosofi

16 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Ja, sådan læser jeg det også. Det med blyant tilføjede er lidt sværere. Det er noget med 2. oms/oris, eller er det forkortelse af 2. original (org.)?

    Farmer

    Tuesday, March 17, 2015 at 3:26 UTC

  2. Jeg læser det som: Vejby byes jorder i Vejbys sogn, Kolboes Herred, Frederiksborgs Amt, opmålt af Arctander, prøvet, tegnet 1819 af C Krebs. Rigtig kopi 23/4 61 ved C Clementz.
    Med blyant: 2. omslag
    Det sidste er nok en anmærkning om, hvor i arkivet, eller rettere: i hvilket pap-omslag aktstykket hører hjemme, så man ikke forlægger det. I større arkiver ser man anmærkninger om såvel hylde som række osv. Oftest med blyant, så man, med krummen af gammelt franskbrød(!) kan viske ud og rette.
    Men her er der jo ingen tvivl om at Vejby dengang stavedes Weibÿe: godt nok staves det først Weibije, men de sidste to gange er det med ÿ. Det lille e i enden er, lige som i Kolboe, for mig et udtryk for at følge udtalen med stød: de’ed er ved de’ed, at ma’nden e’r fra Ha’slev a’f!🙂
    Og så den gamle navngivning: byen ligger ved vejen, måske samles flere veje: deraf Vejby. De jorder, der hører til landsognet, hedder så Vejby sogns jorder, byens korder hedder derfor, som her: Vejby bys jorder. Ved udtalebestemt stavning burde jeg nok stave det Vejbye byes jorder.
    Der lå en sø, den kaldte man så Søe. Her byggede en mand en gård: Søegård. Efterhånden vokse en by op: Søby. Så skiftede gården navn til Søbysøegård. Søen lå der stadig, det gjorde der mange andre steder, så for at adskille den, hedder den i dag Søbysøegård Sø. Den ligger langt fra Veiby!
    http://da.wikipedia.org/wiki/Søby_Sø

    AagePK

    Tuesday, March 17, 2015 at 6:55 UTC

    • Det er en meget fin forklaring, AagePK – men er det ikke snarere sådan at copisten hr. C. Clementz har været i tvivl om hvordan man skrev ‘Y’? Nu må vi se hvad Jørgen har fundet frem (nedenfor – to link i én kommentar medførte en lille forsinkelse).

      Nu er jeg ikke krakiler, men når vi sidder og analyserer sprog og mening kan jeg ikke lade være med at løfte det ene øjenbryn og trække i mundvigen når jeg læser “Søby Sø (også Nørre Søby Sø, tidligere Søbysøgårdsø), er en meget flad sø […]”
      Jeg ved selvfølgelig godt at det er i modsætning til “en meget dyb sø” (som fx. Furesøen) men jeg så pludselig for mit indre blik en sø med høje bakker – bølger – af frosset vand. Strengt taget er enhver sø jo flad. Men ikke alle søer er fladbundede. Mit problem med at skrive en novelle om fx. børns oplevelse af skolens trængsler er dels at finde sproglige formuleringer, som er passende præcise og ikke for pernittengrynsagtige, dels at finde de situationer som fortæller mest om hvad der sker rent emotionelt når uheld eller drama kommer ind i de små liv. Det sidste bør jeg vel egentlig gøre først, og så prøve at finde sprog for det bagefter.

      I går hørte jeg den bedste oplæser i Radio24syv, Maria Dohn, sige at syerne var flygtet. Jeg tænkte “ligestilling! nu er det ikke længere syersker!” Forleden hørte jeg at man forbinder den slags fejlhøringer eller fejl-gestaltninger/strukturereinger med begyndende Alzheimer. Hmmm … men jeg tror ikke det er grunden. Jeg tror grunden er, at jeg (og andre to-sprogede eller quasi-tosprogede) har hørt flere sprog fra barnsben af og måske endda har hørt usandsynlige historier uden at få en forklaring.

      Donald

      Tuesday, March 17, 2015 at 9:22 UTC

    • Hov jeg glemte at skrive, at det i dag hedder “Holbo Herred” – jeg tror blot at skriveren ville udsmykke H så det er kommet til at ligne K. ‘K’ i “Kort over” ser lidt anderledes ud🙂

      Donald

      Tuesday, March 17, 2015 at 9:27 UTC

      • Ja, nu kan selv jeg se, at såvel Holboe som Herred starter med samme H.🙂

        AagePK

        Tuesday, March 17, 2015 at 10:52 UTC

        • Ved rengjöring af min reol faldt mit öie på en bog om Den Stormægtigste Monarch og Herre Friederich Den Femtes Reyse igiennem Riigerne Dannemark og Norge i 1742 (det var før 400-årsnatten gryede!)
          Reyse staves altså med almindeligt y.
          Det samme gør, på indekssiden, Weyen igiennem Dannemark; men Søereysen har 1 prik over y’et, Weÿen údi Norge har 2, og Søereysen fra Norge har ingen. Senere skrives Maÿestæten både med og uden prikker, endda med j i stedet for y, mens Nÿborg igen har tvende. Weyle har én. Sundby ligeså. Jylland uden, Fÿen med 2.
          P I Grønvold, der har skildret reysen i samtidige stik, har altså taget en håndfuld prikker og fordelt dem, lige som vore dages skriftkloge udi Sprognævnet fordeler kommaer.

          AagePK

          Tuesday, March 17, 2015 at 17:13 UTC

          • Sikken en god Reol du har! Og sikken en herlig Reyse.
            Jeg veed at en Konge i 1725 reiste giennem Norge over land fra Gudbrandsdalen, Dovresletten og ad det, der nu kaldes Kongeveyen, til Trondheim, der iflg. Nordmændene ligger i Sydnorge. Denne Konge syntes at bønderne i Dovrefjeld havde så vigtig en Opgave med at sørge for husly til Reisende, at han gav dem kongeligt Privilegium til Krodrift eller noget i den Retning, et Monopol, som de udnyttede i stor Stil. Engang jeg var den Vei overnattede vi i Kongsvoll Fjellstue, som skulle være resterne af dette Monopol.
            Dér kunne man så forvisse sig om at “Kongevejen” havde existeret, men at tænke sig en hestetrukken Vogn kjøre op og ned af den Vei, det var svært! Den lignede et Vaskebrætt forstørret 100 gange!

            Det må være morsomt at se de gamle stik/tegninger af Danmark! – men nu til noget helt andet (ie. havepasning).

            Donald

            Tuesday, March 17, 2015 at 20:06 UTC

  3. Ikke like lett å få klarhet i gamle navn og stavemåter, men ved litt tålmodighet lister man ut det meste.
    Klem på deg🙂

    Mormor

    Tuesday, March 17, 2015 at 7:03 UTC

    • Ja Mormor, man kan forstå utroligt meget. Ligesom en dansk læser godt kan gætte og måske forstå at korleis på norsk betyder hvorledes. – Men det er svært!

      Klem på dig!🙂

      Donald

      Tuesday, March 17, 2015 at 9:23 UTC

      • Slik er det🙂
        Klem på deg🙂

        Mormor

        Tuesday, March 17, 2015 at 9:59 UTC

  4. Se bogstav 23 her: http://www.sa.dk/content/dk/brug_arkivet/introduktion_til_gotisk_skrift_for_arkivbrugere/gotiske_alfabeter
    og y her: http://sa.dk/ao/billedviser?bsid=1491#1491,65957

    Nogle steder i folketællingen synes der er være prikker over y, så det ligner i og j, men det er det næppe.

    Jørgen

    Tuesday, March 17, 2015 at 7:07 UTC

    • Jeg tror også det “ligner” Jørgen, – måske fordi skriveren har været i tvivl om hvordan han skulle skrive et ‘Y’.

      Donald

      Tuesday, March 17, 2015 at 9:24 UTC

    • Den folketælling er interessant! Det er første gang jeg har set arkivalier som var scannet. – Tak for link, Jørgen!

      Donald

      Tuesday, March 17, 2015 at 9:41 UTC

      • Velbekomme. Der er mange spændende ting og sager på sa.dk og arkivalieronline.dk (samme sted). Folketællinger, kirkebøger osv.

        Jørgen

        Tuesday, March 17, 2015 at 19:10 UTC

  5. tak igen føler jeg mig beriget!

    Marianne Bentzen

    Tuesday, March 17, 2015 at 11:02 UTC

    • 🙂 Jaeh, – det er lidt morsomt, men det er nu mest fordi at vi observerede stavemåder af Raugeleÿe på disse gamle kort og filosoferede over om det var “ij” eller “y” 🙂

      Donald

      Tuesday, March 17, 2015 at 14:36 UTC


Comments are closed.