Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Alternative stavemåder

Først troede jeg der stod Raugeleÿe. Man bemærker at fiskerhusenes matrikler ikke er indtegnet her? Måske havde man ikke anerkendt fiskernes ejerskab førend i 1900-tallet?

Billedet viser et udsnit af et stort kort over Vejby Sogn fra 1874 - med Rågeleie (Raugeleije)

Billedet viser et udsnit af et stort kort over Vejby Sogn fra 1874 – med Rågeleie (Raugeleije)

Skrivefelt …

Er tal-angivelser terrænhøjden målt i tommer eller 100-dele alen eller måske centimeter?

Det undrede mig at en dansker havde brugt y med tremas. Jeg går ind for standardisering – også af alfabeter og ortografier, og dette var et interessant tilfælde af non-konformitet, tænkte jeg indtil jeg kiggede efter en gang til og så at det nok snarere er ‘i’ og ‘j’ efter hinanden. Hvorfor mon korttegneren har stavet det på den måde? Hvornår begyndte ‘j’ at snige sig ind i den danske ortografi som et bogstav der skal antyde at denne lyd er en “konsonantisk vokal” (hvilket egentlig er noget sludder, eller hvad?)

Written by Donald

Saturday, March 14, 2015 at 11:49 UTC

Posted in Brok

10 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Det er da interessant, jeg tror også jeg ville have læst det y mv. Der findes en by i Holland med samme endelse: Oude Leije. Lidt søgning giver ingen tydeliggørelse af leijes betydning. Mon der er kommet hollændere til Rågeleje?

    Jørgen

    Saturday, March 14, 2015 at 15:34 UTC

    • @Jørgen: Hollændernes germanske variant er lydmæssigt gledet i samme retning som dansk, skulle man tro. Det kan på afstand lyde som dansk – somme tider. De har også mange diftonger (to-vokaler som i navnet Mai.) Man skulle tro at Oude Leije betyder det ydre leje, eller fremskudt (fisker-)leje. Hollænderne havde som danskerne et udbredt kystfiskeri indtil slutningen af 1900-tallet.

      Donald

      Sunday, March 15, 2015 at 11:21 UTC

      • Såvidt jeg har kunne læse mig frem til, betyder Oude Leije Gamle Leije, hvor Leije er navnet på en ret kort flod; byen Leiden, der på frysk/frisisk hedder Leijen, ligger f.eks ved det, der hedder Oude Rijn, Gamle Rhin. Det er jo sådan i Nederlandene, at floderne har skiftet leje, øh: leije?, flere gange, og nogle arme er blevet afskåret og endt som nogle langstrakte søer.

        AagePK

        Sunday, March 15, 2015 at 16:54 UTC

        • AagePK! jamen jo, det lyder godt. oud => old => old (og ikke ydre eller other leije). Ja, Holland er Rhinens delta, og det er et slidsomt arbejde at få styr på det, men de har virkelig lært noget om hvordan man billigst og bedst undgår oversvømmelser!

          Mange tak for sprog-input!🙂

          Donald

          Sunday, March 15, 2015 at 21:19 UTC

  2. Det hedder da Rauge-lei-je, ikk’? Iflg. Nudansk ordbog af Råge for roka, en lille dynge, forhøjning, jvf. Råby, det ligger på Stevns. Så er der ordet leje: hvis man er pernittengrynet, skal det jo udtales le-je; derfor er vi nødt til at sætte et i efter le, lei, og så je, altså: leije. Nogen ville måske endda skrive leijø, for sådan udtaler vi det jo i dag, ikk’?
    Mht tallene: 71540, står der, lige før No 5: men læg mærke til den lille firkant, den betyder kvadrat, og så al, det er alen, altså 71540 kvadrat-alen. Så må du igang med regnestokken for at finde loddens areal i m2.🙂

    AagePK

    Saturday, March 14, 2015 at 16:24 UTC

    • Nåh ja, sådan hænger det sammen, AagePK, ja nu forstår jeg … tror jeg nok 😉 Sådan forklares det også i Nudansk Ordbog. Men ellers kunne man da godt tro at det var på grund af de mange råger, som bor der.🙂
      Jeg kan godt lide at du skelner mellem pernittengryn-udtale og så alt det andet. Det er le-je udtalen, som får danske sprogforskere til at sige at ‘j’ er en konsonantisk vokal, den kan stå som en slags konsonant foran en stærk betonet stavelse (Jens) og endda foran den svage je i “le-je”. Men endda er jeg ikke helt begejstret for den opfattelse; jeg ser snarere le-je som en afledning af dialektisk udtale lei + stød + ø.

      Det er jo utroligt heldigt at vi i det hele taget kan forstå hinanden, os danskere!

      Og så ser det bare så skægt ud at man kan læse kortets påtegnelse som Raugeleÿe.

      Donald

      Sunday, March 15, 2015 at 11:31 UTC

      • Vi har jo også eksemplet Hjørring, tidligere stavet Hiørring: de lokales udtale har tydeligt både h i og j med.
        Det skægge mht Raugeleÿe forsvinder lidt, når man har erfaring for, at mit eget efternavn bliver fejlopfattet, og dernæst forkert gengivet, f.eks ved indtastninger i danske arkivaliers folketællinger. Det har gjort det ret besværligt at navigere og finde mine forfædre, at indtasterne har læst ü som ii og meget andet, udfra devisen:”Det kan da ikke passe, og jeg ved da meget bedre!”
        Hvor mange kvadratmeter kom du forresten frem til?🙂

        AagePK

        Sunday, March 15, 2015 at 13:42 UTC

        • Synes du så ikke det ser pænest ud at skrive “Hiørring”? Kiøge, Kiøbenhavn … ieg kan bedst lide ‘i’ til den slags – men det er kun for morskabs skyld.

          Nej fejlskrivning af Raugeleije er selvfølgelig ikke sjovt undtagen når man slipper tankerne fri og spørger “hvem har brug for et ‘y’ med tremas over? I-grec hedder det på fransk, græsk-‘i’ betyder det, så hvis man kan have tremas over ‘i’ fx. i Anaïs, så kan man vel også bruge de to tremas-prikker over i-grec. Forbehold!

          Donald

          Sunday, March 15, 2015 at 21:24 UTC

  3. jeg må erkende, at man lærer meget, når man ynder at læse blogs – jeg er ellers lidt til grin i familien, når de “griber ” mig i at læse mine yndlingsblogs. kh Marianne

    Marianne Bentzen

    Monday, March 16, 2015 at 20:02 UTC

    • @Marianne Bentzen: Ja, man kan hurtigt få forundrede bemærkninger – men heldigvis er der flere og flere, som kan se nytten af sociale medier. Det er både praktisk og bekræftende, men også krævende, og man vedligeholder i det mindste evnen til at skrive🙂

      Donald

      Tuesday, March 17, 2015 at 0:00 UTC


Comments are closed.