Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Kattepoter på havet

Jeg har prøvet at komme i tanke om hvad små bølger på vandet hedder, hvis man sejler meget, kan man på vandet se, hvor kraftig vinden er og også om retning, hvirvler i luften osv. Jeg kunne huske udtrykket at der var “kattepoter på vandet”, men det passer ikke med den let-rillede overflade, som jeg viser her: og det viste sig at være rigigt:

Havoverfladen set fra 25 meters højde - man ser lufthvirvler eller faldvinde påvirker mønsteret

Havoverfladen set fra 25 meters højde – man ser lufthvirvler eller faldvinde påvirker mønsteret

Kattepoter er kraftigere vinde som danner småbølger med små bitte hvide kam-over, d.v.s. vinden er i færd med at piske vandet op. Som AagePK har fundet ud af, er Kattepoter “Effekten af et vindpust på spejlblankt vand. Som små skygger, der “løber” på vandet”.

Det har Marstal Kajakklub åbenbart fået galt i halsen, og det ses bl.a. af dette citat fra Marstal Kajakforening:

Kun tanken om morgendagens strabadser satte en stopper for ølstrømmen. Næste dag – uha uha! Kraftig vind og kattepoter på havet.

Disse småbølger (sildeben? fløjels? rynker?) skyldes en let brise. Kattepoterne – de mørkere områder, som ruller henover vandoverfladen, er kattepoterne.

Men vore ord for vind og vejr er under erosion! Hjælp! DMI har en side om vind og bølger, men er gået væk fra alle de gode ord og kalder en brise for let vind og så fremdeles!

Hvad hedder striber på vandet? …

(Som det fremgår er dette indlæg rettet efter kommentar fra AagePK.)

Tilføjelse: Sammenlign havoverfladen, samme sted, samme tid, ikke helt samme vinkel, idet “bølge”billedet er lidt længere udad i vandet, men stadig med solen i ryggen:

Samme billede som ovenfor, uden fremhævelse af bølgerne

Samme billede som ovenfor, uden fremhævelse af bølgerne

Fra Heatherhill skræntens top kan man normalt se Mölle ved Kullen - men det er diset nu og man kan ikke se længere end til Rågeleje

Bemærk vandoverfladen her – man kan ikke se dønninger men brede striber, som jeg tror skyldes forskellig vindpåvirkning ved kysten

Written by Donald

Monday, March 9, 2015 at 10:19 UTC

Posted in Skyer, Vejr

Tagged with

16 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Likte betegnelsen kattepoter, jeg tror jeg må importere det.
    Klem på deg🙂

    Mormor

    Tuesday, March 10, 2015 at 11:44 UTC

    • Men norske nordmænd må have mange mange ord for bølger og vind, Mormor!🙂
      Klem på dig🙂

      Donald

      Tuesday, March 10, 2015 at 21:39 UTC

      • Har de, men ingen kattepoter🙂
        Klem på deg🙂

        Mormor

        Tuesday, March 10, 2015 at 23:12 UTC

  2. Hedder striberne mon vandstriber?

    Jørgen

    Wednesday, March 11, 2015 at 7:26 UTC

    • @Jørgen – Jeg tror de hedder enten sildeben eller fiskeben, eller måske kam-striber. Ideen er at den dygtige sejler ved at “læse” vandet kan blive mere præcis med sit fartøj. Har du læst hvordan Jens Munk fik skibe sejlet til Hudson Bay i 1610 ca. og hvordan to mand måtte sejle “hjem” med det mindste skib, over Atlanten!

      Den evne til at styre sejlskibe må være en meget specialiseret kunnen!

      Donald

      Wednesday, March 11, 2015 at 11:17 UTC

  3. Jeg lærte udtrykket kattepoter at kende via Cai Schaffalitzky de Muckadells bog: Hekla letter, om krigsdampskibet Heklas togter under 1. slesvigske krig. Da man ligger i Alssund, er der vindstille med havblik, næstkommanderende har beordret kedlerne slukket, da der kommer bud:”Flyt jer straks, fjenden er ved at føre en kanon frem i skoven!” Mester prøver at få damptrykket op ved at tænde for kul på fyret, mens næstkommanderende sætter sejl for at fange en evt brise, og heldigvis: han ser kattepoter på det stille vand! Inden de får vind nok til at flytte sig, får kanonen desværre skudt sig ind på dem og dræber en mand.
    Men det var altså hukommelse nok til, at jeg ikke uden videre kunne acceptere Marstal kajakklubs gæsters løsagtige forklaring; jeg må derfor snarest kontakte min gamle klub og rette deres fejlopfattelse!
    Se her: http://www.helle.dk/fangster/Home/Artikel.asp?IDArtikel=33

    AagePK

    Wednesday, March 11, 2015 at 7:29 UTC

    • OK! Tak AagePK! Så var den rigtig, min oprindelige erindring (fra Svanemøllen Sejlklub hvor de sagde at jeg var ved at kæntre øvelsesbåden? Åh der skulle mere til end at sejle den på tværs af vinden, den tunge 1 ton båd).

      Kattepoter
      Effekten af et vindpust på spejlblankt vand. Som små skygger, der “løber” på vandet

      Donald

      Wednesday, March 11, 2015 at 11:24 UTC

      • Og det er nok derfor, at nordmænd og ditto -damer ikke kender til kattepoter, jeg har aldrig oplevet spejlblankt hav i Norge!🙂

        AagePK

        Wednesday, March 11, 2015 at 11:56 UTC

        • @AagePK – jeg har faktisk oplevet havblik i Norge, ca. 1. maj 2000. Nu må vi se hvad Mormor siger🙂

          Donald

          Wednesday, March 11, 2015 at 12:40 UTC

          • Ja-ja.ja: min nabos tag har endda bælgeblik!🙂
            Som jeg læser dit billede, ser jeg en svag brise med underliggende dønninger, efter en tidligere kuling. Efter Beauforts: svag brise, 1,6-3,3 m/s, 4-5, med korte småbølger, der ikke brydes, altså uden skum. Herunder liger der nogle gamle bølger, også uden skum, der er rundede, altså det vi kalder dønninger.
            DMI ligger jo under for Sprognævnets idiosynkrasi, der går ud på:” Vi alene vide, hold jer til mindste fælles mangefold! Altså stryg de ord, ikke alle kender og bruger, som f.eks brise; vi kalder det hele vind fra nu af. At vi beholder ordet kuling er en overgang, det ryger næste gang!”
            Ikke noget med at det er nødvendigt at bruge de oprindelige betegnelser for at opretholde kontinuiteten, og dermed kunne forstå tidligere tids litteratur, beretninger og breve. Samme sag med de nye bibeloversættelser, der gør det hartad umuligt at vise børn en sammenhæng mellem tid og opfattelse, simpelthen fordi de ikke forstår deres bedstemors breve, eller måde at kommunikere på i det hele taget.

            AagePK

            Thursday, March 12, 2015 at 7:48 UTC

            • OK, min nabo er altså bælg-øjet!? Men der skal jo nok stå bølge-blik!🙂

              AagePK

              Thursday, March 12, 2015 at 12:05 UTC

            • OK – jeg synes ellers at de store flader skiftede så hurtigt så det må være faldvinde, hvirvler, fra skråningen som jeg står på, der giver en ekstra kattepote henover de små bølger, der som du siger skyldes den lette brise.

              Men iøvrigt kan jeg godt se at de store buer kunne ligne dønninger. Billedets kontrast jo ændret voldsomt for at fremhæve de små forskelle, så jeg må hellere sætte et billede, u-manipuleret, nedenunder.

              Jeg kender godt udtrykket dønninger, idet man taler om at Atlanterhavsdønninger er den bedste form for bølge-energi. Problemet med bølgeenergi er, at en beskyttet bølgefarm skal ligge under vandoverfladen, ellers bliver det for kostbart at lave anlæg, som kan modstå storm. Men nogle steder ved det Irske Hav har jeg hørt at man har lavtvandsfjorde, som er så gunstige for bølge-energi anlæg, at man mener de vil kunne demonstrere rentabiliteten af den idé.

              Der må være en forening til bevarelse af gamle ord. Forleden stødte jeg på havstok, vomsk, bod som bolig i Nyboder, og nogle stykker mere – men vi må hellere se at få sat system i. ODS er en god kilde til smil og ord-fryd.🙂

              Donald

              Thursday, March 12, 2015 at 12:10 UTC

            • Glem alt om bølgeenergi: Christian Aage fra Skibsteknisk laboratorium har påvist, at at det ikke kan lade sig gøre, og jeg er overbevist: vind og vejr påvirker apparaterne negativt mere, end de kan nå at indvinde på den indvundne energi, desuden vil de komme til at ligge i vejen for skibstrafikken. Kun skotterne har fundet ud af en metode: forestil dig en mælkekarton sat på hovedet, med åbningen under vand. Hver gang en bølge slår vandmasserne op i røret, vil luften heri komprimeres, og denne kan så drive en luftturbine, især hvis den indrettes, så den ikke skifter omdrejningsretning ved tilbageløbet. Jeg har set demonstrationsanlægget på tysk tv, desuden ved jeg, at der skulle indbygges et storskala-anlæg i Nordspanien, i en havnemole. Men vi har jo set i Portugal, hvorledes bælgeenergi kan splitte havnemoler ad, ikk’?

              AagePK

              Thursday, March 12, 2015 at 12:29 UTC

            • Jamen så glemmer jeg alt om bølge-energi. Jeg kan nemlig også godt se at de nedbrydende kræfter er enorme – det er jo derfor man laver kystbeskyttelse på en måde så bølgernes kraft spredes over et større område (ved forstrand, kyst-diger med lav hældning, bølgebrydere osv.)

              Den anden idé med en undersøisk beholder, som opfanger trykforskelle, er meget morsom, men er nok heller ikke rentabel. Man siger at tidevands-anlæg vil kunne skaffe en vis energi, og det har Hollænderne jo vist igennem årene. En del af energien til udpumpning af vand kommer fra vand- og vindmøller.

              Og Portugiserne har, som du skriver, fået nogle havne ødelagt af Atlanterhavsbølger. Ja, de ved hvor alvorligt det er.

              Donald

              Thursday, March 12, 2015 at 12:37 UTC

            • Prøv at google på wavegen, så får du også billeder. Her er en side med god forklaring:
              http://owcwaveenergy.weebly.com/index.html

              AagePK

              Thursday, March 12, 2015 at 14:46 UTC

            • Prøv også denne: http://en.wikipedia.org/wiki/SeaGen , en undervandsmølle, og med erfaring.

              Tak for link, AagePK! Det er meget interessante måder at udnytte energi, og minder mig om en munter artikel i “Illustreret Videnskab” for 10 år siden, hvori man fastslog at energikrisen er afblæst (med bl.a. vindmøller, pun intended).
              (Jeg snyder lidt med at tilføje kommentar her.)

              AagePK

              Thursday, March 12, 2015 at 16:04 UTC


Comments are closed.