Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Veni ad me omnes qui fatigati est

Latin på prædikestol i Helsinge kirke. Hvor gammel er den så? Prædikestolen, altså. Kirken er bygget sidst i 1100 tallet samtidig med eller lige efter de tre-fire gamle landsbykirker i Valby, Vejby og Tibirke (og vistnok Blistrup).

Efter 1530 (reformationen) skrev man vel ikke mere den slags på latin, gjorde man?

Der har de siddet søndag formiddag, bønderne, efter at have pløjet med træplov og hest – til fods bag ploven. Så bliver man jo ramt af de ord, “Kom til mig, alle I, som er trætte …”

Citatet er fra Mattäus evangeliet, som ikke er skrevet på latin - det tog man ikke så nøje

Citatet er fra Mattäus evangeliet, som ikke er skrevet på latin – det tog man ikke så nøje

Skriv …

Written by Donald

Sunday, March 8, 2015 at 12:12 UTC

Posted in Brok

8 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Man brukte vel latin, som kirkespråk, en smule etter reformasjonen også? Gjorde man ikke🙂
    Klem på deg 🙂

    Mormor

    Monday, March 9, 2015 at 12:58 UTC

    • Det ved jeg virkelig ikke noget om, Mormor! Jeg blev bare så forbavset! Nu har der været 500 år til at få det oversat!:mrgreen:
      Klem på dig!🙂

      Donald

      Monday, March 9, 2015 at 17:21 UTC

  2. Når man er fatigue, er det helt fint med fegato, gerne alla Veneziani; med polenta, ellers er’et ikk’rigtigt!
    I kirken brugte man vel ikke så megen latin, eftersom Luther havde bandlyst det; men til undervisning af præster, og i administrationen, var det nok nødvendigt, al den stund, at mestendelen af kirkelitteraturen var skrevet i dette sprog. Hertil kom medicinen, og at latin i det hele taget var videnskabens internationale lingua franca. Christian den Fjerde holdt jo taler både på græsk og latin.
    Men kirkerummet var folkets, ifølge Luther.
    Jeg har mødt mænd, der kunne fortælle om at pløje med hest, på de store herregårdsmarker på Fyn: om at gå bag et par hesterøve 4-5 uger i træk, hele dagen. Undtagen, når hestene skulle have deres.

    AagePK

    Monday, March 9, 2015 at 16:17 UTC

    • Jeg har kun to gange mødt mænd, som var dygtige til forspand, den ene mødte jeg i toget, han havde været kusk for et herresæde, vistnok Ledreborg, og det var ikke alle, der kunne styre et fir- eller seks-spand, sagde han, så han havde altid haft arbejde – indtil dengang i 60’erne da jeg mødte ham, da må han have været pensionist. Den anden havde kørt okseforspand, som kunne trække mere og som han derfor havde lavet landbrugsarbejde med. Gad vide hvornår jeg mødt ham hos frisør Rasmussen, det må være mange år siden, måske 20 år. Han var også stolt af sit fag og fortalte meget. Den dag gik det op for mig at vi snakker med for få mennesker.

      Men tilbage til latin’en: Ja, Holberg’s Erasmus talte også lidt Latin, men hvorfor er prædikestolens indskrift på latin? Man skulle tro at det er fordi den fra før reformationen – måske er den restaureret og malet op med latin?

      Donald

      Monday, March 9, 2015 at 17:20 UTC

      • Nej, ifølge http://www.gribskov.dk er prædikestolen fra ca 1600, og andetsteds omtales den som renæssance. Der er altså nogle på de kanter, der ligesom ikke vil acceptere de nye tiders krav, såsom Luthers ord om, at forkyndelsen skal foregå på folkets sprog, her: dansk. Den slags stædige findes jo stadig i omegnen, se under Kong Bukseløs, Lars Barrøv af Græsted.🙂

        AagePK

        Monday, March 9, 2015 at 19:06 UTC

        • Tak fordi du søgte og fandt! Og alt var godt! – Jeg havde sat mig for at gøre noget, men en fyldig aftensservering gjorde at jeg røg på hovedet i seng og ikke nåede andet. Derfor mange tak. Hvis man søger videre, vil man finde at de andre kirker i kommunen er nogle gamle nogen, – nogle mere spændende end andre, men alle fredede i klasse A og meget ærværdige. Jeg burde se om der er gode-nok billeder af de forskellige kirkers smukke indre. Det er ikke så let at komme til at se dem i dag, de står ikke længere åbne i dagtimerne.

          Men jo, de er stædige her på egnen.🙂

          Donald

          Monday, March 9, 2015 at 21:33 UTC

  3. Det var godt bønderne kunne få sig en lur i kirken efter markarbejdet.
    Jeg husker fint min morfar pløjede med en hest foran en plov med et skær. Tømmen lå over venstre skulder og under højre arm, tror jeg. Jeg mener også at kunne huske pløjning med 3-spand fra min barndom, men ikke om ploven var med to eller tre skær. Det gik lidt langsommere hine dage. Men det gik.

    Jørgen

    Wednesday, March 11, 2015 at 7:25 UTC

    • Jørgen – Næh har du virkelig oplevet det så tæt på – i familien?

      Altså jeg er målløs. Vi står i en tid, hvor både landbrug og smedefaget har udviklet sig på måder, som er ubeskriveligt voldsomt forandrende, og det eneste vi har er små tidslommer, som er afhængige af frivillig arbejdskraft.

      Gad vide om historiebøgerne formår at fastholde det på en eller anden måde – om der vil komme et destillat, “samfundets tekniske udvikling fra 1945 til 2010” ???

      Donald

      Wednesday, March 11, 2015 at 11:13 UTC


Comments are closed.