Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Xbloc ™ som sikring af kystlinie

Selv om jeg ikke er direkte påvirket af erosion af Nordkysten, har jeg efter de sidste stormes ødelæggen af betonmuren ved Rågeleje tænkt at det måske var en idé at se, hvordan kystsikring bliver gjort andre steder.

Først må man jo lede efter hvad Hollænderne siger og gør, allerede i 50’erne lærte vi i skolen om Zuiderzee dæmningen (som dengang kun var godt 20 år gammel. Nederlands kalder denne dæmning Afsluitdijk, udtales formentlig afsløytdaik.)

Engang i mine unge dage kørte jeg over denne dæmning, dengang tosporet, og det har jeg lyst til at prøve igen – nu er der firesporet motorvej over, diget er allerede flere gange blevet udvidet og ombygget. Alligevel forsker man i Holland om bedre sikring – selv om de områder, der ved evt. oversvømmelse ville gå til er mindre end Sjælland, så mener hollænderne i alvor at man skal kunne bo sikkert i de områder, som ligger lavere end havoverfladen. Vandet pumpes ud hvis ikke der strømmer nok vand ud ved lavvande.

Det er meget let at finde tegninger til opgradering af Zuiderzee dæmningen. Ud af 12 examensprojekter på Delft Universitet blev et med en skråning 2 til 3 (svag skråning) anset for den bedste, men måske også dyreste løsning. (Der står meget læsning tilbage.)

Tegning fra examensprojet ved Delft Universitet, bedømt som det bedste eller sikreste ud af 12

Tegning fra examensprojet ved Delft Universitet, bedømt som det bedste eller sikreste ud af 12 – bemærk det er kun den ene side af diget, der vises, den side, der vender ud mod vadehavet (Waddenzee) – klik for læselig størrelse af snit-tegningen

Jeg er endnu ikke kommet så langt med de tilgængelige oplysninger, men det er jo også bedst at præsentere tingene lidt ad gangen (og som sagt kan det ende med en henvendelse til kommunen og kystbeskyttelseslaugene ved Nordkysten).

Der har siden 2001 været designet og afprøvet XBloc – elementer, store cementklodser i X-form, som kan sættes sammen som et puslespil, hvor brikkerne låser sig fast i hinanden.


Wikipedia:

An Xbloc is an interlocking concrete block (or “armour unit”) designed to protect shores, harbour walls, seawalls, breakwaters and other coastal structures from the direct impact of incoming waves. The Xbloc model has been designed and developed by Delta Marine Consultants since 2001 and has been subjected to extensive research by several universities.

Tak til Wikipedia for denne billedserie:

Men som jeg sagde til en jeg mødte på spadseretur ved Rågeleje: Det er økonomisk set hul-i-hovedet at sikre en kyst, hvor man – måske – redder nogle få kvadratmeter havejord i løbet af 10 år og til en pris på millioner af kroner pr m². Hollænderne har et andet økonomisk perspektiv, de store indvundne landområder er måske ialt omkring 2-3000 km2, så det er en helt anden snak at sikre dem – plus, husk nu det hele, Amsterdam og andre storbyer ligger også sådan at de har glæde af det store Zuiderzee dige.

Skriv eller se hvad andre skriver …

Written by Donald

Saturday, March 7, 2015 at 21:54 UTC

Posted in Vandbyggeri

6 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. I Danmark bruger vi nok mere tetrapoder til kystbeskyttelse for at bryde bølgernes magt: http://da.wikipedia.org/wiki/Tetrapode
    Jeg synes, den ser pænere ud, den glider mere ind i landskabet, og bølgens kraft omdirigeres bedre, uden at bølgen kan få magt i tilbageløbet: ligesom med den skrå digefod, hvor bølgen løber træt. Jeg kender den jo især fra Hirtshals, når vi sejlede ud med HG48 Sælen for at hente dagens fangst. Se evt hirtshalshavn.dk/Havnen/Havnens-historie

    AagePK

    Monday, March 9, 2015 at 9:08 UTC

    • OK AagePK – den ser også godt ud, sådan en tetrapod, firbens-ting, og artiklerne fortæller at den har vid udbredelse, fra Nordnorge til Danmark, Ventnor i UK, Fransk Atlanterhavskyst, Mumbai – osv. Hvis de vejer 15-20 ton stykket er det prisen for flytning, som gør dem vanskelige og kostbare, gætter jeg. – Med mindre man som den Philippinske fabrik sætter system i en masseproduktion. Det er jo måden at spare.

      (Mange mennesker ville have sagt “spare på”, hvordan kan det være at det for mig efterhånden lyder forkert, det er som om danskerne bruger “på” og “i” og så videre alt for meget. “Måde at spare på” lyder som afsmitning fra “en måde at lægge låg på”.)

      Tilbage til bølgerne: Det har været nævnt at man her ved Nordkysten skulle “sandfodre” og der har minsandten også været en stenfisker eller lign. langs kysten nogle gange, men desværre bliver det jo nok skyllet væk igen. Hvis man gør det må man som i Holland begynde fra den ene ende og når man er færdig så sejler man tilbage igen.

      Men et godt alternativ mener jeg er de sten høfder som man har bygget her (eller bølgebrydere? diger? Høfder er vinkelret på kysten?)

      Hvis man bruger de store Xbloc eller Tetrapoder, så vil de formentlig blive liggende i stormvejr og danne en mere stabil ekstra-mole. Det burde man kunne lave både 10 og 20 meter ude.

      Donald

      Monday, March 9, 2015 at 11:38 UTC

  2. Fandt for øvrigt denne interessante side: http://hollow-cubes.de/Rep_Kuestening/Kw18.pdf

    AagePK

    Monday, March 9, 2015 at 9:16 UTC

    • Jeg kan bedst lide billedet på side 16!

      Wellenbrecher Sines, Portugal: 2 Schichten Beton-Würfel je 90t
      Durchschnittliche Wassertiefe 42m

      90 ton blokke? Det har jeg aldrig hørt om før, hvordan flytter man dem? Mon ikke det i så fald ville være billigere at bygge en flydende cementblander, som laver blokkene på stedet?

      Eller måske menes der 90 ton pr. løbende meter (ligesom målene er pr. løbende meter for Zuiderzee-tegningerne.)

      Donald

      Monday, March 9, 2015 at 11:47 UTC

  3. Jeg tror, at du og William, kunne have fået en god snak om kystsikring, han var imod sandfodring.

    Marianne Bentzen

    Monday, March 9, 2015 at 17:19 UTC

    • Jeg tror også at jeg ville have glædet mig over en snak med William. I det hele taget snakker jeg gerne lidt når jeg går på tur hvis der er nogen, der melder sig – som når man passerer nogen og de hilser eller der er en anledning til at falde i snak. Jeg tror som William at sandfodring er omsonst, måske mente han også at det er temmelig dyrt?

      Lige nu er spørgsmålet om de sten-bølgebrydere, der laves, kan holde bølgerne nede eller selv bliver skyllet væk af bølgerne. Jeg tror det er måden at få kysten stabiliseret en lille smule og de fleste grundejerforeninger ser ud til at være villige til at ofre hvad det koster at køre sten ud. Men der skal mange til, de nuværende bølgebrydere er helt under vand når det stormer.

      Donald

      Monday, March 9, 2015 at 21:36 UTC


Comments are closed.