Archive for March 2015
Marts måned checkpoints
Tænk, jeg troede jeg havde taget flere billeder af vintersæden her overfor i løbet af Marts, men der var kun 3 datoer, 9, 23 og 30, i går. Det så så friskt ud i går, jeg vil tilføje et billede af en gåseflok, godt nok langt væk, men man kan se de nyder markernes overflod.
Kold Marts
Det er en uge gammelt, men det er stadig køligt og der kan forekomme nattefrost (hvis himlen er klar – udstrålingsfrost, men som Farmer siger, det betyder ikke så meget for planterne nu.)
Når solens skive bliver sløret af skyer, er det isskyer. Også om sommeren kan der være isskyer – men om sommeren er de som regel meget højt oppe. Om foråret kan man bruge lave skyer (+ vindretning + vejrkort fra DMI og andre) til at forudsige temperaturerne lokalt.
Skriveri – filosofi over formålet med en forening
Dette indlæg er bagudateret med overlæg, fordi jeg ved at de forbipasserende her typisk ikke er interesserede i computer-emner.
DKuug (Danish Unix User Group – kunne også betyde Danish United Unix Gurues) er en interesseorganisation. Jeg er ikke i tvivl om at interesseorganisationer har en rolle i vores samfund, jeg er heller ikke i tvivl om at vidensdeling (udtrykt som Open Source, d.v.s. deling af kildetekst til computerprogrammer) er nødvendigt for samfundet og for uddannelse. Skønt det kun er et lille hjørne af vidensspektret DKuug repræsenterer, så er computer-teknologi (og psykologien bag anvendelsen) dog alligevel nødvendige i et moderne samfund. Men jeg skulle måske skrive til andre medier.
Jeg har kun sjældent prøvet at skrive til pressen bl.a. fordi jeg ikke syntes at jeg kunne gøre det godt nok, – men måske kan jeg egentlig godt. Hvis man nu arbejder på sagen, skriver igennem nogle gange og vender det med en anden interesseret? ved at følge med i medierne, i forbindelse med hvad jeg skriver her, er jeg endt med at synes der mangler noget i den “offentlige debat”, den “offentlige mening”, som PH kaldte det, eller “borgerlige offentlighed” eller “public sphere”. Hvad stiller man op? Så må man jo selv gå igang.
Røde beundrer mine fliser
Den røde kat kom på besøg igen, og denne gang var den alene. Det lignede at den kiggede efter de andre to, den helt hvide og den sorte med hvide “sokker”.

Som min gamle ven Frank sagde når jeg undskyldte aalle de ting, der stod i stuen: Man kan se du laver noget …
Røde – lad os kalde den Vivaldi – studerede køleskabet grundigt. Den siger ikke meget, men da den havde stået og kigget lidt undslap der den et miauuu. Den fik noget røget laks som var ved at være for gammelt, men det var den ikke særlig interesseret i det. Da jeg havde lavet mad, skulle den på mig og se hvad det var – men ikke for at spise.
Hvis det nu var en hare eller en gås, så havde jeg tænkt “dér går min middagsmad” men da det nu var Vivaldi og den udviser sådan en interesse og i en eller anden forstand føler sig som en del af klanen, så får man som menneske nemt den tanke, at den hører til.
Efter en timestid miauede den farvel og jeg lukkede døren efter den. Jeg håber den går hjem – somme tider har jeg set den overnatter på plæneklipperen eller et andet sted i skuret. Jeg har ikke lavet en katterede dér! Det troede naboen på et tidspunkt, det var lidt ubehageligt.
Træer hos Rema
Jeg blev forbavset over at den lokale købmand har udplantningstræer i sin planteafdeling – udendørs. Hvordan ser de så ud hvis der kommer nattefrost igen (der er ikke nattefrost i vejrudsigterne, men der er en vis risiko alligevel)
Få mest ud af havearbejdet
Er det mon lettere at luge et bed, som har en kant?
Oprindelig troede jeg at ved at lave en gruskant, så slap jeg for at platnerne invaderede terrasseunderlaget (gruset under terrassefliserne) men af en eller anden grund virker det ikke, gruset bliver hurtigt bevokset af fx. udløbere af jordbær og snerle, og regnormene kommer også. Måske en to kilometer bred kant ville have en vis effekt(!!!) 😉
Et sted læste jeg at man kan bruge et bræt til at lave en kant, og da jeg har brædder nok, prøver jeg det.
Knopper På Spiræa Hækken
Kan rosmarin tåle frost?

Er det ikke en frostskade? Jeg troede den kunne tåle at stå ude – (billede taget efter 4 dages udendørsophold)
Jaaa, jeg ved godt at fotografen kan manipulere med lys og vinkel, men nu har jeg lige taget det tredie billede og forsøgt at tage det i samme vinkel. Krydderiplanten er købt fra en udendørs stander, derfor troede jeg at den altid havde stået ude (dumt, jeg ved det godt) – og jeg ville gerne igang med tilplantning for at få et smukt blomstrende grønt forår her på matriklen.
Bemærk havebordet af træ i forrige indlæg
Det havebord, som man ser på terrassen i gårsdagens indlæg, blev købt for nogle hundrede kroner for 25+ år siden, og var noget af det mest praktiske, man kunne tænke sig. Desværre var det lavet af billigt træ, som slog sig, og efterhånden gik bordpladen fra hinanden og benene vaklede. Jeg reparerede det nogle gange, men til sidst skulle man have gjort noget radikalt. Jeg overvejede at skifte alle bord-brædderne eller ligefrem lave en kopi, men det er svært at snedkerere uden værksted.
Bordet kunne klappes sammen, det vejede ingenting, det stod stabilt (indtil de brede brædder, der skulle sikre krydsanorningen mod sidelæns parallelogram-vipning, gik løs) og det var nemt at klappe op og i- to vingeskruer, så stod det der. Ak, plasticborde er gode, og store tunge ædeltræsborde er solide, men det spinkle bord var genialt.
Deutzia: En overlever
Deutzia x hybrida, “Mont Rose” som jeg købte for 50kr. efter en indskydelse, er heldigvis en plante der lige præcis er det bedste til opgaven: At gøre min vest-terrasse mere brugbar. I stil med indendørs-potteplante-slægten Tradescantia kan den vokse i næsten alt. Websitet for Missouri’s Botaniske Have har en plante-finder, “plantfinder”, og her skrives bl.a. at planten ikke er nærtagende vedrørende jordens kvalitet og tåler at stå på en skråning. Det er vigtigt her.

Deutzia (som jeg førhen troede var en dronningebusk) står mellem Spiraea, snedrive-buske, som er klippet ned for at give plads til Deutzia
For 11 år siden lavede jeg denne terrasse (selv) og måske havde det været lettere at finde på noget kantbeplantning allerede dengang (men jeg havde ingen penge!)
Havearbejde, hvad kan bedst betale sig?
I en kommentar fik AagePK nævnt en bolius.dk vejledning i den let-vedligeholdte have.
Der står blandt andet:
Græsplæner tager tid
Det er en udbredt misforståelse, at en græsplæne er nem at passe. En græsplæne skal slås ca. 26 gange om året, og det tager måske en time hver gang. Dertil kommer den tid, det tager at stikke kanterne, fjerne mos og andet ukrudt, gøde og vande.
Du kan nå langt ved at bruge den samme tid på at passe andre typer bede.
Nå, så det tror I? Hvad så med detteher (klik evt. på billederne for at se hele teksten i “gallery modus”):
Der står også:
Vær dog opmærksom på, at der ligger en del arbejde i at omlægge haven, medmindre du overlader arbejdet til en anlægsgartner.
Det minder mig om en kollega som for nogle år siden (efter at min have var tilgroet) sagde at man skulle overlade anlæg af have til en havearkitekt, så ville man få en nem have hvor vedligehold bestod i at luge under buskene en gang imellem, og på bestemte årstider klipper lidt hist og her.
Nu kan jeg godt forstå, sådan nogenlunde, hvad hun mente. Og jeg kan også forstå, hvad der ligger i Bolius’ påstand om at en græsplæne tager mere tid – men de taler jo også om at stikke kanter, fjerne mos og mere. Og når der alligevel er græs kan man lige så godt have græs over det hele.
Den erfarne anlægsgartner, som lavede denne have for 30 år siden for 20,000 kr. (40-50kkr i dag) gav en dårlig start med for tyndt græs, for små fliser og skældsord til de ansatte som venligst havde bevaret nogle fliser, som lå der i forvejen og gav mudderfri adgang til huset! så min tillid til at en havearkitekt skulle kunne gøre noget, er stort set lig nul. Imidlertid må der være titusinder andre haveejere, som har samme problemer som jeg, så jeg læste fortrøstningsfuldt videre i de links, som AagePK havde lagt her.
Derfor har jeg tænkt mig at notere mine erfaringer, både om hvad jeg gør, hvor meget det slider på ryg og tålmodighed og hvordan det virker.
Som nævnt i tidligere indlæg er det vanskeligt at grave rødder op alene fordi jorden er leret et spadestik nede – med store flintesten. Jeg nøjedes derfor med trekvart spadestik, ca. 25 cm. og håber at jeg kan sulte citron-melisse og snerle ved at skære/hakke skuddene hver dag.
Jeg er et let offer for planteskoler. Jeg så en Deutzia Mont Rose på tilbud, samme som den smukke blomsterbusk, som jeg har mod nord. Den har ikke torne, det er ikke en rose. Den vil måske også trives på skråningen omkring vest-terrassen.
Gode råd behøver ikke at være dyre … skriv – spørg – giv råd