Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Forsøg med holdbarheden af diger og kystbeskyttelse

Efter at have set på Hollændernes største dige, Zuiderzee dæmningen, i Holland (Nederlands) kaldet Afsluitdijk, var næste skridt at se om man – uden forudsætninger men interesseret – kunne finde beskrivelse af hollændernes know-how på området. Det kan man.

Illustrationen viser det hollandske spørgsmål i en nøddeskal, fra Frederik Huizingas forelæsning om økonomien i digebeskyttelse

Illustrationen viser det hollandske spørgsmål i en nøddeskal, fra Frederik Huizingas forelæsning om økonomien i digebeskyttelse

Første resultat af betydning var en kort historisk redegørelse af Frederik Huizinga, The economics of flood prevention, A Dutch perspective.

Det er en forelæsning, keynote, som er blevet holdt ved events i USA, The Flood Executive Committee in Norfolk, Virginia, 25. Juni 2012, og igen The Bay Area Houston Economic Partnership in Houston, Texas, 28. Juni 2012. Web address http://www.cpb.nl. Et klip fra indledningen:

Indtil det 20. århundrede gik kampen mellem hollænderne og vandet op og ned. Landvinding blev efterfulgt af store oversvømmelser. Beskyttelse mod oversvømmelse blev organiseret og betalt regionalt af såkaldte vandbestyrelser, som begyndte for ca. 1000 år siden. Det var de første demokratiske institutioner i Holland, og fungerede efter princippet: Den der betaler, bestemmer. Det er stadig den vigtigste måde at organisere styring af vandet.

Den centrale regering fik en større rolle, tekniske fremskridt og to større oversvømmelser førte til en anden indstilling og større beskyttelse. Oversvømmelsen i 1916 førte til konstruktion af Zuiderzee diget, færdigt i 1932, [men under stadig forbedring] som forandrede et større havområde til ferskvandssø.

Omkostningerne var 2% af BNP, hvilket er for meget for de regionale vandbestyrelser. Desuden var dette dige tænkt som beskyttelse af adskillige regioner så alene at få disse til at samarbejde og betale ville have været kompliceret. Derfor blev det et nationalt projekt.

Samme slagsmål har vi i Danmark, kystbeskyttelse er lokal opgave; og det er dyrt og der kommer oversvømmelser alligevel; hvis der skal være mening med kystbeskyttelse af denne 1900-tals type, så skal der være store økonomiske gevinster.

Kan man overføre resultatet til Nordkystens behov for kystbeskyttelse? der er jo ikke meget økonomisk gevinst ved at beskytte en række sommerhuse på Nordkysten.

Hollændernes holdning til digebygning og kystbeskyttelse er naturligvis mere kontant og systematisk end vor hjemlige, som bare smækker noget cementmur op og håber det holder. Hollænderne tester digebygningsprincipper for at se, hvor godt de holder.

Her ses en maskine, som kan sprøjte vand som om det var bølger henover et dige. I dette tilfælde er det sand med græsdække - stadig en almindelig digetype

Her ses en maskine, som kan sprøjte vand som om det var bølger henover et dige. I dette tilfælde er det sand med græsdække – stadig en almindelig digetype

Vandstrømmen kan styres og tykkelsen af vandlaget måles - vigtigt for at vide med hvilken kraft det slider på diget

Vandstrømmen kan styres og tykkelsen af vandlaget måles bl.a. med et surfboard-lignende instrument – vigtigt for at vide med hvilken kraft det slider på diget

Her kommer så nogle resultat-billeder. Det er (som nævnt) diger af sand og jord med dække af græs. Græstæppet skal selvfølgelig være så tykt som muligt og skal holde sammen på diget så længe som muligt.

Konklusionen må være at Hollænderne i 1900 tallet byggede digerne, så de kan holde til 6-12 timers storm og bølgegang, men at de til gengæld er hurtige til at reparere digerne efter en storm.

I de nyere rapporter om digeforbedringer kan man se at der anvendes langt mere cement og at store blokke, lette at fremstille, bruges som bølgebrydere (…fortsættes næste uge) – kommentarfelt link …

Efter 6 timer er digefoden ødelagt

Efter 6 timer er digefoden ødelagt

Til sammenligning ses her en nyligt repareret kystmur ved rågeleje, hvor fliserne bliver undermineret når blot en storm af middelstyrke sender vand indover strandmuren - der skal bruges moderne materialer og det smukke flisearbejde er spild af penge

Til sammenligning ses her en nyligt repareret kystmur ved rågeleje, hvor fliserne bliver undermineret når blot en storm af middelstyrke sender vand indover strandmuren – der skal bruges moderne materialer og det smukke flisearbejde er spild af penge

Parkeringsplads-belægning (eller fortovsbelægning) bliver naturligvis undermineret og vil blive skyllet væk i de næste timer, hvis stormen fortsætter

Parkeringsplads-belægning (eller fortovsbelægning) bliver naturligvis undermineret og vil blive skyllet væk i de næste timer, hvis stormen fortsætter

Huller ved siden af vejbelægningen viser også at her vil skader ske hvis stormen fortsætter

Huller ved siden af vejbelægningen viser også at her vil skader ske hvis stormen fortsætter

Beplantning med træer er ikke en god løsning.

Written by Donald

Thursday, February 26, 2015 at 12:24 UTC

Posted in Vandbyggeri

6 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Hm.. så ikke så tillitvekkende ut, det som er gjort på parkeringsplassen
    Klem på deg🙂 men ikke nys🙂

    Mormor

    Thursday, February 26, 2015 at 23:01 UTC

    • Jeg skal prøve at finde et kvalificeret svar, Mormor. Jeg tror at diger med store mængder sten og cement var for kostbare at bygge for bare 20 år siden, og man valgte at bygge diger af sand og derefter lave overflader, som kunne beskytte mod udvaskning.

      Jeg tror at man regnede med at et dige skulle kunne modstå en storm i 12 eller 24 timer, og at man efterfølgende måtte være parat til reparationer – derfor byggede man ikke digerne, så de kunne modstå en “10-års hændelse” og slet ikke “en 100-års hændelse”.

      Udtrykket 100-års hændelse betyder i denne sammenhæng en storm, der er kraftigere end nogen storm de sidste 100 år. Der er åbenbart ikke nogen, som mener at der kunne være økonomi i at bygge et dige, som kan holde stand i mere end 24 timer til en 100-års storm. Og en 1000-års storm kommer åbenbart slet ikke på tale, men det kan der være flere grunde til.

      Jeg skriver et nyt indlæg om det snart.

      Klem på dig🙂

      Donald

      Friday, February 27, 2015 at 4:28 UTC

  2. Sammenlignet med kystbeskyttelsen ved Drejet på Ærø er der da en del mangler, der er til at få øje på: På Ærø blev der brugt 2 slags fiberdug, hvoraf den ene var et såkaldt hatefilnet, der dels skulle beskytte mod direkte udvaskning, og dels den indirekte ved tilbageløb. Hatefilnettet kan ses beskrevet hos DLG, der sælger det til overdækning af ensilage. Desuden havde vi også, som jeg har beskrevet, en målestation ude i vandet, der gennem et par år indsamlede data, så glaciset kunne bygges efter de faktiske forhold. Desuden var fliserne, som er de samme s-sten, afgrænset af nedrammet tømmer, der gav elastisk modhold, så konstruktionen kunne arbejde, uden at arbejde sig fri og gå i opløsning.
    Jeg har fundet et brev fra kystinspektoratet, med gode billeder og beskrivelse af forholdene ved flere af øens kyster. Desværre er webadressen ret lang: derfor får du brevets titellinje, så må du selv arrangere et link!🙂
    Besigtigelser og vurdering af kystbeskyttelsesanlæg og kysterosion på Ærø

    AagePK

    Friday, February 27, 2015 at 8:18 UTC

    • OK AagePK tusind tak! Den blev fundet ved første forsøg – imponerende, og utroligt hvad det betyder at have Google som søgemaskine til de ressourcer, som Internettet kan have!

      Jeg tror jeg kan sammensætte en lille lokal, illustreret artikel ud fra hvad du skrev og ud fra hvad Kystinspektoratet skriver! Især teknikken med at belægningen kan arbejde er af stor betydning.

      Da ovenstående hollandske diger er nogle gamle nogen, som formentlig står for at blive renoveret, så undrer det mig ikke så meget at de lader meget tilbage at ønske. Da studiet af “opgraderinger af Zuidezee dæmningen” er meget omfattende læsning, tager det nok et par dage mere. Jeg har desværre også nogle andre hængepartier, min eneste moster er syg og jeg vil gerne skrive til hende, og så er der mere familie og musik, blad om systemadministration mv. Jeg troede jeg kunne slappe af. (Og det gør jeg nu alligevel!)🙂

      Donald

      Friday, February 27, 2015 at 12:45 UTC

  3. Jeg burde selvfølgelig have læst her før jeg kommenterede det næste indlæg.

    Jørgen

    Friday, February 27, 2015 at 15:10 UTC

    • @Jørgen – man læser som man har lyst. Ikke nogen pligt🙂 – dette er altsammen hyggelige observationer og oversigt under arbejdelse – bare læs de sidste. Jeg prøver at skrive med så meget kontext som muligt ud fra princippet “nye læsere kan begynde her”.🙂

      Donald

      Friday, February 27, 2015 at 20:56 UTC


Comments are closed.