Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Hvad pileflet også kan bruges til

Jeg husker at have været på Gammelholtegaard med min moder – det må være 7-10 år siden – og der var en permanent udstilling af stenalderbeboelse ved Vedbæk. Kysten var lidt anderledes, der må have været en bugt med stille vand, men man mente at disse mennesker kunne leve ganske godt af fisk, som de fangede med “net” af pileflet.

Så da AagePK henviste til sildegårde ved Kappeln, broen, og jeg så disse billeder, tænkte jeg: Det må være sådan de stenalderfolk gjorde i det meste af Skandinavien, lavede ruser af pileflet og hev fiskene op, når de kom forbi. Man kunne, siges det om senere tiders sildemarkeder ved Skanør og Dragør, skovle fisk op af Øresund. Klik for at se billede+text:



Hvordan får man fiskene til at svømme ind i rusen?

Written by Donald

Sunday, February 22, 2015 at 10:50 UTC

Posted in Vandbyggeri

16 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Hvordan man får fisk til at svømme ind i rusen? Du sætter dig inderst i den og siger som en orm.🙂
    Nej, du studerer bare fiskens årlige vandringer, f.eks i forbindelse med deres æglægning. Og det har man gjort verden over, og nogle steder har man så bygget stenmure med fanganordninger, og andre steder flettet træværk.
    Se f.eks Fishweir på engelsk google, eller Fischzaun på tysk; i den sidste er der også link til Kappelner Heringstage med flere billeder.
    Jeg bød engang på et kort af Johannes Mejer, fra 1600-tallet, om den nøjagtige placering af 40 sildegårde (på engelsk fishgarth!) i Slien. Men det blev for dyrt.
    Det kgl Bibliotek har en del håndtegnede skitser hertil. Meget spændende for en Slesvig-dreng.

    AagePK

    Sunday, February 22, 2015 at 12:21 UTC

    • Hvordan siger en orm?:mrgreen:
      Nuvel, jeg har aldrig vidst at en fisk kan gå. Men det går åbenbart godt.

      Mere alvorligt: Hvorfor i al verden skulle sildestimer gå op i slien? Svaret må være det, du siger, nemlig at der er mad, men jeg kan ikke rigtigt forstå at de ikke har en indbygget tendens til at gå efter saltvand – slien må da være brakvand, ikke sandt? Du har prøvet lidt af hvert, også fiskeri, så det her må du kunne uddybe lidt? På forhånd tak🙂

      Fishgarth er endnu et af de gamle fællesgermanske ord, som er så charmerende en del af engelsk. Fiske-gårT, garden, Garten, gærde, kålgård, æblegård (indhegning) – min teori er, at kompetente sprogbrugere fornemmer etymologien og bruge ordene i overensstemmelse med etymologien, så man opfatter flere nuancer i det færdige budskab. Men tilbage til sildegårdene: Hvem, udover mågerne, har glæde af det to sildegårde man finder ved Kappeln?

      Donald

      Sunday, February 22, 2015 at 17:43 UTC

      • Hvis du nu havde fulgt linket til Kappelner Heringstage: der er en fiskerfamilie, der har forpagtet fiskeriet, som også afstedkommer en folkefest, og gårdene holdes i stand af en forening; byen fik rettighederne via et gavebrev af hertugen af Schleswig-Holstein så sent som i 1977. Så der er mange, der har glæde af fiskeriet. Som faktisk er det eneste tilladte i Slien udover det monopol, som fiskerne fra Holmen i Slesvig by har haft siden Svend Grathe, såvidt jeg husker. Min far var indkaldt som ekspert, da flygtninge fra Østprøjsen efter krigen forsøgte at få adgang til fiskeriet.
        Slisilden er en særlig stamme af Østersøsild, der vandrer mellem brakvand og Østersøens mere saltholdige vand; men de vil nok ikke klare at blive sat ud i Vesterhavet, der er endnu saltere. De er små som de oprindelige bornholmske, men er utroligt lækre, især som spegesild. Hvert efterår tog min far en håndfuld glaserede lerkrukker med på sin ugentlige dag i Kappel, hvor han havde indrettet et bibliotek åbent hver torsdag. Han smuttede lige ud til fiskerlejet Maasholm, hvor et gammelt fiskerægtepar fyldte krukkerne med salt og sild: de var så modnede tilpas til jul, hvor jeg så rensede og fileterede dem og lagde dem i lage. Salmiakfisk hed de nu hos os, og vi fik dem til frokost, eller til kartofler og løgsovs. MUMS!

        AagePK

        Sunday, February 22, 2015 at 19:05 UTC

        • Når du har læst dig mæt på tysk wikis Kappelner Heringstage, kan du følge linket til programsiderne: weblinks: Seite mit Geschichte und Veranstaltungsprogram. Man holder en fest lige efter Kristi Himmelfartsdag, med dansk-tysk gudstjeneste, og hele molevitten. Nu er det forårstrækket, hvor sildene skal ind i Slien for at gyde. Du kan for 1€ gætte på antal fangne fisk, tage med veterantog (jeg må jo være veteran, for jeg har tit taget det tog fra Slesvig!) og meget mere. Bare følg links til Programm 2015!🙂

          AagePK

          Sunday, February 22, 2015 at 19:20 UTC

          • OK! Det var storartet, jeg prøver at finde disse links. Jeg tænkte jo nok at det havde noget at gøre med at sildene ville gyde, og som laksen søgte op til de steder, hvor yngelen formodes at kunne være i fred.

            Retten til fiskeriet ved Holmen må hænge sammen med tidligere tiders fattige marine-enker, eller hvad. Jeg har været der én gang og selv om de mænd, der kom derfra, torpederede uskyldige civile fragtere, så er der noget menneskeligt stort ved det mindesmærke over de mænd som måtte dø – af den ene eller anden grund. Måske burde der være et mindesmærke for de allierede civile ofre.

            At der er forskellige sildestammer er heller ikke helt nyt for mig, men nu til Tysk Wikipedia, så må jeg se om der kan findes ud af mere🙂

            Donald

            Sunday, February 22, 2015 at 19:37 UTC

            • Nu blander du vist tingene sammen: der er ikke noget mindesmærke for torpedister i Slesvig, og slet ikke fra Svend Grathes tid!🙂
              Men Slesvig fik fiskeretten på Slien af Svend Grathe, fordi de havde hjulpet ham, vistnok under dennes felttog mod grev Adolf af Holsten, som jo den gang kun var et grevskab. Vi er i 1149.
              At der er noget socialt i det, beviser reglen om, at enker og faderløse også har deres andel af fangsten. Men det har intet med marinen at gøre, højst med marinaden.🙂
              Til gengæld er der et stort monument ved Kiel, hvor der også står en undervandsbåd. Desuden er der/ har været en torpedo-prøvestation i Egernførde.

              AagePK

              Monday, February 23, 2015 at 9:03 UTC

            • Er der ikke? Jeg har kun været der én gang og tænkte på alt muligt andet – men jeg mener at der var et mindesmærke, ganske diskret, for de mænd og fædre, som man havde mistet, og svagt mener jeg at kunne huske at det (andetsteds) var understreget, at dette mindesmærke ikke var for tyskernes rolle i WWII, men at det var for vores (deres) fædre og onkler – noget i den retning, vægt på familien og vægt på freden efter WWII. Nu vil jeg bruge Google til at søge.

              Det er da smukt formuleret, dette mindesmærke, Holmer Beliebungs-Denkmal, jeg citerer så godt jeg kan læse det:
              Diesen Stein
              Setzte ihren im
              Weltkriege
              gefallenen
              Mitgliedern
              zum Gedächtnis
              der Holmer
              Beliebung
              1920

              Så ikke noget med WWII, men dog Weltkrieg, 1920. Hvis der nu havde stået “WW-I” så var texten begyndt at blive et nærstudium værd.

              Donald

              Monday, February 23, 2015 at 10:59 UTC

            • Nu fik du mig jo på afveje med marine og torpedoer: jo, selvfølgeligt har Holms Begravelsesgilde en mindesten for de faldne, også fra andre krige: dem fra WW2 hænger i indgangen til kapellet, såvidt jeg husker. Men fiskeretten fra Svend Grathes tid har stadigvæk intet med 2. Verdenskrigs marineenker eller torpedører at gøre.

              AagePK

              Monday, February 23, 2015 at 13:09 UTC

            • Ja det er da frygteligt som jeg blander tingene sammen! En sprængfarlig blanding må man sige.
              Hvad der for nogle år siden fik mig til at tænke på disse torpedister igen, var en bog af Carsten Jensen, “Vi, de druknede”. Omtalen af den minder mig om den oplevelse jeg havde af døde sjæle på den lille kirkegård i midten af Schleswig Holmen. En norsk anmelder skriver:

              Carsten Jensen nekter seg ingenting i sin sidetunge og overdådige kraftutfoldelse av en bok. “Vi, de druknede” er først og fremst en sjøroman, som i mangt praktisk talt er skrevet i dialog med 1800-tallets store sjøforfattere, Conrad, Melville, Stevenson. Dramatikken er drabelig og høyspent. Det vrimler av oppsiktsvekkende scener, fargerike hendelser, usannsynlige skjebnemøter og grov vold. Det er som om forfatteren insisterer på at det finnes ingen grenser eller sperrer innenfor hans fiksjonsunivers; her er han postmodernist av det hemningsløse slaget. Men selv om han også benytter seg av eldre stilgrep og genrer, er hans fortellerstemme, hans “vi”, langt ifra gammeldags og allvitende. Dette kollektive og registrerende “vi” henspiller på de mannlige beboerne i sjøfartsbyen Marstal på den danske øya Ærø, og det dreier seg om både levende og døde – det vil si druknede.
              Levebrød og utferdslengsel.
              Handlingen, som strekker seg over fire generasjoner, får sin opptakt i den tyskdanske krig og slaget i Eckenförde i 1848, der danskene ble grundig slått. At boken ender ved slutten av en annen krig 4. mai 1945, er ikke tilfeldig. […]

              http://www.aftenposten.no/kultur/litteratur/article1541092.ece

              Ja undskyld jeg blander tingene sammen og glemte alt om de små meget lækre sild, som man fisker op af den stamme, der udklægger eller gyder i Slesvig Fjord. Det må vi tilbage til – med billeder mv. næste indlæg.

              Desværre konstaterede jeg at Google Earth har fjernet alle street-views (foto i gadeplan) fra Tyskland – måske hele landet, måske kun Schleswig-Holstein, det står tilbage at finde ud af.

              Donald

              Monday, February 23, 2015 at 13:41 UTC

  2. De finner nok veien selv, på sine vandringer🙂
    Klem på deg🙂

    Mormor

    Sunday, February 22, 2015 at 13:15 UTC

    • Nå du mener også at sildene kan gå. Her går det godt!🙂
      Klem på dig🙂

      Donald

      Sunday, February 22, 2015 at 17:44 UTC

      • De har da forbasket mange ben, så klart de kan gå🙂
        Klem på deg🙂

        Mormor

        Sunday, February 22, 2015 at 17:56 UTC

        • Ja de har mange ben, og sideben! Klart de kan gå! De går som varmt brød!
          Klem på dig🙂

          Donald

          Sunday, February 22, 2015 at 19:25 UTC

  3. Øresunds sildemarked gav, da markedet toppede, samme skatteindtægt som landets samlede ejendomsskatter.
    Det var en nationaløkonomisk katastrofe, da Den Lille Istid begyndte at svækkes og silden derved reduceredes i mængde.

    I øjeblikket er der efter sigende rigtig mange torsk i Lillebælt. Det skulle være et helt lille eventyr for havets husmænd, garnfiskerne, i disse dage.

    Farmer

    Sunday, February 22, 2015 at 17:09 UTC

    • @Farmer, men dog! Det var dog utroligt, at så mange sild kunne hives op af Øresund, at det oversteg jordeskatterne (men som du har påvist var høstudbytterne meget ringe før i tiden, tilbage i 1600-tallet var det somme tider negativt) – jeg synes man læser at Skanør og Dragør var så fulde af folk i 4-6 uger om sommeren, så det udviklede sig til mere end fiskemarked. Det må være blandingen af salt- og ferskvand, som var bedre her end fx. i Slien, hvor AagePK fortæller at man også fangede sild – og hvis der var fisk hjemme, der hvor man boede, så behøvede man jo ikke at rejse så langt for at tjene til livets ophold.

      “Den lille istid” har jeg hørt om før, også i forbindelse med ler-aflejringerne ved Søborg Sø og Arresø, – men det må kunne blive til et indlæg en anden gang.

      Donald

      Sunday, February 22, 2015 at 19:31 UTC

  4. Dejligt at få fyldt informationer på!

    Jørgen

    Sunday, February 22, 2015 at 20:45 UTC


Comments are closed.