Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Et sideblik til Hollands Zuiderzee dæmning

Luftfoto - kan man ane at vandet ikke er så dybt på venstre side ud mod Den Engelske Kanal, Vadehavet, Waddensee?

Luftfoto – kan man ane at vandet ikke er så dybt på venstre side ud mod Den Engelske Kanal, Vadehavet, Waddensee?

Mindeplade for de, der stod for byggeriet af dæmningen

Mindeplade for de, der stod for byggeriet af dæmningen

I forbindelse med billeder fra kystskrænten, Bodils og Egons ravage heromkring og efterlysning af expertviden, fik jeg den idé at søge efter Hollændernes egen beskrivelse af Zuiderzee dæmningen. Det kaldes Afsluitdijk og blev færdigt i 1932. I 1953 var der en større stormflod, som gav oversvømmelser i det sydvestlige Holland og i England, men dengang forhindrede Afsluitdijk alvorlige skader på kysterne bag den, kyster, som også har diger, men knap så kraftige diger. En politiker sagde dengang, at nu havde Afsluitdijk tjent sig hjem.

(skrivefelt…)

Den kommentar afspejler, at der har været diskuteret Afslutningsdige i mange, mange år. Wikipedia viser forskellige planer, som er tegnet siden midten af 1800-tallet.

En plan fra 1848 hvor jernbane og dampmaskine var nyeste teknologier

En plan fra 1848 hvor jernbane og dampmaskine var nyeste teknologier

En anden plan for diget - 1907

En anden plan for diget – 1907

Det er ikke så ligetil at bygge et dige med vand på begge sider. Husk at dieselmotorerne var kun 10-15 år gamle – d.v.s. vi var i mekaniseringens barndom. Gravkøer/gravemaskiner var (forholdsvis) nye, kostbare maskiner. En video, som man kan se på Wikipedia, og som jeg ikke synes er særlig god, viser to ting som man ellers må gætte sig til: Strøm i vandet gør det vanskeligt at lukke det sidste dige-hul i den tidlige byggefase, vandet skyller jorden væk. Man brugte – mærkeligt nok – lerjord, som jo opløses i vandstrømmen. Man kunne have brugt sænkekasser og betonklodser, men det ville formentlig være langt mere kostbart.

Der er opbygget en tynd tange som forstærkes til en digekrone

Der opbygges en tynd tange som forstærket til en digekrone

Diget er derefter, som AagePK skrev i et tidligere indlæg, befæstet med kæmpecementklodser, sekskantede, ligesom sydkyst på Ærø, og derefter er der pumpet sand ind langs diget, så bølgerne har 4-500 meter til at løbe sig trætte.

Sattelitfoto, som viser havstrømme omkring Zuiderzee diget

Sattelitfoto, som viser havstrømme omkring Zuiderzee diget

Dette billede forekommer ofte i beskrivelser af bygning af Zuiderzee diget - her på et postkort med årstal

Dette billede forekommer ofte i beskrivelser af bygning af Zuiderzee diget – her på et postkort med årstal

En pram lægges mod det sidste hul for at stoppe strømmen

En pram lægges mod det sidste hul for at stoppe strømmen

Man ser tilskuere på passagerbåd i baggrunden, det var en stor oplevelse at være den første, der gik over diget om end det endnu kun bestod af store lerklumper!

Man ser tilskuere på passagerbåd i baggrunden, det var en stor oplevelse at være den første, der gik over diget om end det endnu kun bestod af store lerklumper!

Diget er siden blevet udvidet så der er 4 spors motorvej og vistnok også mulighed for cyklister; bemærk at digekronen til venstre ud om Den Engelske Kanal er meget højere end vejbane sektionen (klik for større)

Diget er siden blevet udvidet så der er 4 spors motorvej og vistnok også mulighed for cyklister; bemærk at digekronen til venstre ud om Den Engelske Kanal er meget højere end vejbane sektionen (klik for større)

En tegning fra Teknisk Universitet, Delft, med flere projektforslag til opgradering af Zuiderzee diget

En tegning fra Teknisk Universitet, Delft, med flere projektforslag til opgradering af Zuiderzee diget, bemær at der foreslås 3 meter tykt stenlag med underliggende stenlag og diget skal være fem meter højere end højeste vandstand!

Virker dette link?

http://repository.tudelft.nl/assets/uuid:cdcb71d8-c84e-4827-8fd6-4c8d674a60d5/Afsluitdijk_upgrading_Non_Typical_Dutch_Solutions_-_Final.pdf
======================================================================

Jeg har én gang kørt over Afsluitdijk og får lyst til at gøre det igen.

Holland er to provinser omkring Zuiderzee, den ene heder Syd-Holland, og den anden Nord-, men landet som vi kalder Holland, hedder som bekendt Netherlands.

Written by Donald

Friday, February 20, 2015 at 13:49 UTC

Posted in Vandbyggeri

11 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Hm … dyktighet hjelper til med så meget.
    Jeg husker at jeg leste i avisen om stormfloden og så dramatiske bilder av barn som ble hjulpet i trygghet.
    Jeg vet ikke om de bruke disse stålburene med stener i så tidlig som de startet med dikebyggingen?
    Klem på deg🙂

    Mormor

    Friday, February 20, 2015 at 14:26 UTC

    • @Mormor: Ud fra de billeder, jeg fandt, brugte man ret primitive midler, ikke stålkasser med sten. Jeg så en 10×10 meter firkant som lignede gren-flet, blive brugt som en slags første midlertidige befæstelse af den jord, man kastede på, men jeg er ikke sikker. Man kan se på billederne herover, at så snart man har lavet en tynd landtange, laver man spor og kører mere og mere materiale ud til den tynde tange, så den bliver til en bredere dæmning.
      Klem på dig🙂

      Donald

      Friday, February 20, 2015 at 15:11 UTC

  2. Tak for dette spændende indlæg. Jeg husker også fint stormfloden i 1953. Det er meget interessant at se hvorledes det trods besvær lykkedes at bygge dæmningen og forhindre vandstrømmen som ses på det store billede næstnederst.

    Jørgen

    Friday, February 20, 2015 at 19:58 UTC

    • @Jørgen: Det er også vandstrømmen, jeg har hæftet mig ved. AagePK mener at nogle af prammene (lægter) bliver brugt som “sænkekasser”, og at nogle af de allerede anbragte jord-spærringer kan være sten i gitterbure, som jo holder stenene på plads og som spærrer for strømmen. Uanset hvilke metoder de har brugt er strømmen stærk og farlig på to-tre af billederne. Man kan finde flere billeder på Google og Wikipedia, som viser hvor stærk strømmen er og hvor meget materiale den tager med sig. Man kan også finde enkelte billeder, som viser hvordan befæstningen blev lavet delvis med håndkraft! Den er 25 km. lang!!!

      Jeg husker ikke stormfloden i 1953, men jeg har fundet den omtalt flere steder, det var alvorligt og kostede mange menneskeliv.

      Donald

      Friday, February 20, 2015 at 20:49 UTC

  3. Mormor tænker nok på stålbure af groft flettet net, formet til trug og fyldt med sten eller skærver, gabioner kaldet. De bruges meget, både indenfor militæret og civilt, i bjergegne mod nedstyrtende sten, og på flodskrænter mod vandets erosion. De har været brugt siden middelalderen, hvor man ser kurve fyldt med sten beskytte en belejrende hærs kastemaskiner eller kanoner. En italiensk entreprenørfamilie fik patent på Maccaferri gabionen, som bruges i flodlejer.
    Det første store sorthvide billede kunne næsten tyde på, at man havde brugt en form for gabioner, da stenene ligger nok så pænt i firkanter. Forrest i billedet ligger en sænket lægter med sten, den er nok kun til at yde modhold til den næsten tømte lægter, der bliver holdt på plads af slæbebåden. Når hullet er lukket, hvilket nok sker i pausen mellem ebbe og flod, bliver den sunkne lægter nok tømt for materiale af gravkoen, hvorefter man hæver den og bruger den igen. Det er nogle af dem bygget til.
    I vikingetiden brugte man jo udtjente både som spærringer, f.eks i Roskilde fjord, men også i Københavns havn har man fundet skibe fyldt med materiale, som dannede en erosionssikker afgrænsning mellem land og sø. Det samme i Venedig, og sandsynligvis andre steder, f.eks ved digeprojekter. Hollænderne var jo ikke de første; men dygtige er de.

    AagePK

    Friday, February 20, 2015 at 20:12 UTC

    • @AagePK: Man må have brugt gabioner af en eller anden slags (se næste afsnit). Jeg er ked af at der ikke er flere og bedre billeder i denne første runde. Selv om jeg gerne vil have ordentlig besked, er det svært at nå det hele og udvælge de ting, der er mest signifikante og alligevel sørge for, at en casual reader ikke dør af information overflow (undskyld mit dangelske).

      https://nl.wikipedia.org/wiki/Zuiderzeewerken giver følgende meget vanskeligt forståelige beskrivelse:

      Ved anlæg af det 30km. lange dige blev først brugt moræneler, som havde vist sig at holde bedre end sand og almindeligt ler. Dette materiale (keilem toegepast) er tilgængeligt i nordlige Nederlands. Det blev bragt hertil i Saale istiden og kunne let graves op i nærheden af dæmningen. Dæmningen er bygget på sænke stykker af flettet pil som blev holdt nede på bunden af stenblokke.

      Bij de aanleg van de 30 kilometer lange dijk werd voor het eerst keileem toegepast, dat taaier was gebleken dan zand of klei. Dit materiaal is in Noord-Nederland ruim voorhanden. Het werd [… cut! Det prøver jeg at oversætte med Google-translate:]

      During the construction of the 30 kilometer long dike was applied for the first boulder clay, which had proved tougher than sand or clay. This material is widely available in the northern Netherlands. It was deposited here during the Saale ice age and could easily be dredged in the vicinity of the dam to be constructed. The dike is built on zinc pieces of braided willow that were scuttled by throwing a stone blocks.

      Ordet zincstuk kan man ikke finde on-line i Dutch-English ordbøger, men Wikipedia har billede og forklaring: zinkstuk: Een zinkstuk is een grote gevlochten mat van rijshout. Rijshout is de verzamelnaam voor tenen en twijgen van veelal wilgenhout die oorspronkelijk werden geoogst in de grienden langs de rivieren en in de Biesbosch. mere + billede: https://nl.wikipedia.org/wiki/Zinkstuk

      Det synes jeg godt nok er en optimistik måde at begynde et dige selv om det så er i et forholdsvis fladt vadehav!!!

      Donald

      Friday, February 20, 2015 at 21:17 UTC

      • Mon ikke det zink skal oversættes med sunk? Iøvrigt passer det fint med gabion-teorien, flettet pil som filament til at holde på det meget seje og klæbrige ler, lige som stålgitre i jernbeton.

        AagePK

        Friday, February 20, 2015 at 21:29 UTC

        • Da var jeg lige hurtig nok, zink er jo en del af et fagudtryk. Men resten, også sammenligningen med Maccaferri-gabionerne til at beskytte digefoden mod udvaskning.

          AagePK

          Friday, February 20, 2015 at 21:33 UTC

    • PS: der ligger faktisk film på youtube fra bygningen i 1927, se: Zuiderzee constructiowork, Gemaakt land, eller allerbedst: Dichting van de Afsluitdijk, der viser netop situationen fra det sorthvide billede: lukning af hullet. Godt nok kan ler let opslemmes: men rigtigt ler hænger så sejt sammen, så gode kranførere kan tilføre mere materiale hurtigere, end strømmen kan skylle det væk. Der er jo ikke så dybt på det sted, hvilket ses af, hvor raskt leret når op over vandspejlet.

      AagePK

      Friday, February 20, 2015 at 21:25 UTC

      • Den må jeg se, AagePK! Tak for det🙂
        Jeg har lige fundet nogle billeder af arbejdsmænd fra diget – med trillebører. Men ellers går interessen i retning af nyere tiders beregning og udbygning af diget, jeg har fundet en fremragende tale af Frederik Huizinga om økonomi og oversvømmelsesbeskyttelse, talen er holdt som “keynote” i Houston, Texas, og Norfolk, Virginia og handler om både Zuiderzee og Hollands historie, generelt.

        Donald

        Friday, February 20, 2015 at 21:31 UTC

      • Tilføjelse: Måske bliver sænke-måtterne brugt efter at bunden er lagt. Det er samme ide som fiberdug eller tæpper under stenene på kystskrænterne her – men på en kystskrænt må vandet ikke komme op-over og derved underskylle dugen/tæppet. Men i artiklen står der at de er lavet sådan i hundrede(vis af) år og at de holder i hundrede år. Jeg havde egentlig ikke tænkt mig at gå ned i den slags detailler vedrørende digebyggeriet, men man bliver jo helt fascineret af hvordan mennesket dog kan få så store landprojekter til at lykkes.

        Donald

        Friday, February 20, 2015 at 21:37 UTC


Comments are closed.