Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Mærkelige ord

Somme tider bliver en rar bekendt fornærmet over at jeg mener at dansk har forkerte principper for retskrivning.

Forleden stødte jeg på to eksempler, som måske kan forklare, hvorfor jeg går ind for ord-deling eller i det mindste bindestreger. Nu sætter jeg bindestregerne forkert – så kan du, kære læser, måske forstå mit dilemma?

Hvad er en ko-pistol?

Hvad er en villain? Det er den engelske betegnelse for en skurk.

Hvad er så villain-dbrud?

Nå?

Written by Donald

Wednesday, February 18, 2015 at 23:23 UTC

Posted in Brok, Ord

8 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Hvilken stol kopierte du? Og i hvilken villa var det innbrudd?
    Klem på deg🙂

    Mormor

    Thursday, February 19, 2015 at 5:28 UTC

    • Ja det var en arkitektstol, Mormor! som stod i en villa hvori der var indbrud.
      Klem på dig! 🙂

      Donald

      Thursday, February 19, 2015 at 10:08 UTC

  2. Dt er jo så mærkelsesbeværdigt med de dnske sprog, at sølv om vi stæver fårkert, fårstor falk allivel, hvad vi menår. Prublemet kommer snarere, når aviser delår maskinelt uden at tage hensin, sådan som du dmstrerer det; fårkært bru af komma kan fårstærke det.
    Men spåvnævn og ander galimatiasser har det jo med at ville tage hensyn til den enkelte, der har et problem, og brede det ud på alle vi andre, og så går det først rigtigt galt: husk lige på majonæse og den slags, der skulle gøre det nemmere. Sludder og gulvsand. Hvis man hele tiden sætter barren efter mindste fælles mangefold, kommer vi jo aldrig opad. Så hellere hjælpe vedkommende med intensivt stave- og læsekursus, eller bare acceptere, at sådan skriver vedkommende nu engang, vi finder nok ud af meningen, og fred være med det.
    Mig bekendt var Oehlenschlæger den første dansker, der beskrev ordblindhed. Sin egen endda, uden at kende til fænomenet. I sine erindringer, der blev aftrykt i Dansk Læsebog for 4 klasse, så hudt jeg hvisker, skriver han, at han havde fundet en bog om Tvende fæle “Jordrotter eller Pupuritræer”; det lød så interessant, at det fik ham til at gå igang med at læse bogen, der dog viste sig at være temmelig kedelig. Det handlede om to grumme jord-drotter, eller med et fremmedord: proprietærer, der havde opført sig mindre pænt.
    De fleste af vore ord og begreber kommer til os udefra, og af hensyn til forståelsen, og som hjælp til stavelsen, er det altså vigtigt at man staver i overensstemmelse hermed: vi har nævnt majonæse, tag lige og smag på ordet bearnaise. Hollandaise. Lær din søn at skrive majonæse, bjørnæse, nederlanddæse (sådan bliver det jo, hvis vi skal følge princippet fra mayo’en! Bear hedder bjørn på dansk, ikk’? Og Holland skal retteligen kaldes ved navnet Nederlandene, ikk’å?)
    Og håb så på, at knægten ikke vil på kokkeskole, for så får han da problemer!🙂

    AagePK

    Thursday, February 19, 2015 at 8:13 UTC

    • Tak for denne herlige kommentar, AagePK – så kan vi grine lidt igen! Og det trænger man til i gråvejret.

      Tænk engang, at Oehlenschlæger også kunne lave sådanne ord-forskydninger eller “nyfortolkninger”🙂 Man kan næsten høre en historie udaf ordet Pupuritræer:

      Da Adams skib lagde til ved Palermo, gav kaptajnen ham en lille læderpose og bad ham gå op til Porta Nuova og i den lille lund, du finder der, skal du samle frø af Purpuritræerne! Dem skal du bringe ned til mig, så vil du får 2 rigsdaler for dem …

      Det andet eksempel med Major-næse og så videre får mig til at erindre noget, min broder fortalte, og som jeg senere så rigtigheden af: Politiken havde ansat nogle sprogforsker-studerende fra Københavns Universitet til at lave en ny version af Nudansk Ordbog, hvori de nudanske ord ikke blev forklaret ved etymologi, men (kun) med deres forhold til andre nutidige ord, noget, som man selvfølgelig godt kan slippe afsted med, men som hurtigt viste sig kun at være en god ide for talesprog. Til en dansk-dansk (eller engelsk-engelsk) ordbog hører for hvert ord bøjningsformer, etymologi, forgreninger, homonymer, antonymer, synonymer, og eksempler. Den gamle Nudansk Ordbog blev udgivet igen denne gang med betegnelsen “Nudansk Ordbog Med Etymologi” og jeg ved ikke om den u-tymologiske findes endnu. Min ex- nåede at købe mig en af de rigtig gamle med Allan Karkers sproghistoriske oversigt foran, den er jeg meget glad for, fordi exemplerne er “stærke” d.v.s. de viser ordets brug og farven af mening, som regel da. Det er svært at lave gode exempler. Jeg mener at min kære Rektor Oxenvad samlede på exempler dengang i begyndelsen af 70’erne da han redigerede Nudansk Ordbog.

      Iøvrigt laver min søn god mad selv om han ikke har gået på kokkeskole (jeg ved godt det ikke var det du mente!:mrgreen: ) Jeg må tage et billede, hvis jeg kan få ham til at lave noget mad en dag han ikke er på arbejde i Folkekirkens Nødhjælp.🙂

      Donald

      Thursday, February 19, 2015 at 10:25 UTC

      • Kan han lave en god bærnæse? En frugtsovs til vanilleisen?🙂

        AagePK

        Thursday, February 19, 2015 at 10:41 UTC

        • Jeg kan se spisekortet for mig, AagePK. Det er som den gang Laursen bestilte “fromage” til dessert, han var på tur med sin familie i Frankrig og talte jo ikke sproget.😀

          Donald

          Thursday, February 19, 2015 at 11:31 UTC

  3. AagePKs kommentar illustrerer på fineste vis, at hjernen ikke har besvær med at læse det rigtige trods stavefejl, så måske er det lidt lige meget hvordan vi skriver.
    Men der kan jo opstå sære meninger. Halv anden mands seng er til salg.

    Jørgen

    Thursday, February 19, 2015 at 18:31 UTC

    • Jeg har set andre af den slags demonstrationer, Jørgen. Det er også sådan, man læser noder – og spiller efter noder. Man kan hurtigt gætte en sammenhæng. Men netop med er der den forskel at man er på vagt overfor variationer eller afvigelser (“stavefejl”), som er komponistens intention, især i nyere musik.

      Jeg vil tro at det er typisk for flersprogede mennesker at lave stavefejl eller have svært ved at hurtigt at afsløre stavefejl og tænke en gang over om det nu ikke var meningen, at det skulle være stavet anderledes.

      Jeg synes AagePK’s konklusion om at vi danskere kan være lidt hys, når vi ser en stavefejl, er meget relevant. På en weblog har jeg fået lidt at vide om, hvordan en norsk norsklærer, Hege Glad, livetleker.wordpress.com retter norske stile, som kan være på bokmål, nynorsk, ny-nynorsk etc. eller blandinger af disse. Hun siger man udvikler en fornemmelse for, hvad der er acceptabelt, og det kan jeg godt følge hende i.

      Donald

      Thursday, February 19, 2015 at 23:18 UTC


Comments are closed.