Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Koteletgrund til salg

Annonce
Det er selvfølgelig ikke en rigtig annonce, jeg tager ikke imod bestillinger, men grundene her er til salg og har været det i et par år eller mere. Det synes jeg er mærkeligt, eftersom de er mere attraktive end de grunde, udstykket af stationsarealet (hvor der tidligere har været godsspor og rangér-spor).

Efter at den lokale entreprenør havde færdiggjort de første huse på det gamle stationsterræn, kom der flere grunde til salg længere oppe - bedre grunde, ikke lige ovenpå Vejby Å (rettere bæk)

Efter at den lokale entreprenør havde færdiggjort de første huse på det gamle stationsterræn, kom der flere grunde til salg længere oppe – bedre grunde, ikke lige ovenpå Vejby Å (rettere bæk)

For godt et årstid siden gik jeg tur ved 16-tiden hvor det jo bliver mørkt i Januar, og skiltet med “TIL SALG” var væltet, så jeg rejste det op, i det samme kom ejeren og vi snakkede en timestid. Jeg fik historien om at man havde fået pålignet en højere skat og ikke fik lov til at udstykke i første omgang, – og at det er svært at sælge en grund, hvor indkørselen ikke er lavet.

Februar 2015, stadig til salg

Februar 2015, stadig til salg

Skiltning 5. juni 2012

Skiltning 5. juni 2012

Stregoptegning af grundenes form

Stregoptegning af grundenes form

At det er så vanskeligt at sælge en grund her hænger velsagtens sammen med at de færreste mennesker kender til forretningsgangen i kloakering, vand og el-tilslutning, byggelån, udgravning til fundament, bygning af hus og så videre.

Men rent byudviklingsmæssigt er det mærkeligt, at disse grunde ikke er blevet udstykket og bebygget førend stationsbyggeriet, fordi det er bedre grunde, lidt højere beliggende. Stationsområdet ligger ovenpå Vejby Å eller bæk, en afvanding af de lidt højereliggende dele af Vejby.

Derfor ligger stationsbyggeriet lige midt i et vådområde. De to grunde her er derimod førsteklasses havegrunde, og for at toppe det, er afstanden til tog og jernbaneoverskæring større, så støj fra tog (4 i timen i dagtimerne) er minimal.

Overblik, rød cirkel hvor grundene ligger, tyk rød streg for indkørsel – tak til GoogleMaps

Overblik, rød cirkel hvor grundene ligger, tyk rød streg for indkørsel – tak til GoogleMaps

Ejendomsmægler-websiden

Ejendomsmægler-websiden

Selv om byggeriet på det tidligere stationsområde er nydeligt – og bliver endnu pænere, når arbejdet afsluttes – så ses det af billedet her, at husene ligger meget tæt på jernbanen.

Gråvejret gør måske nok at her ser endnu mere trøstesløst ud, end der gør når camillen blomster om sommeren og mækebøtterne smiler

Gråvejret gør måske nok at her ser endnu mere trøstesløst ud, end der gør når camillen blomster om sommeren og mækebøtterne smiler

Skrivefelt …

Her ses indkørsel markeret på matrikelkort

Her ses indkørsel markeret på matrikelkort, klik på billedet for at hente og se i større format

Written by Donald

Tuesday, February 17, 2015 at 17:36 UTC

Posted in Byggeri

6 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Men hadde man ikke lagt veier og slikt i forkant? Slik at det ble mer “inntagende” å kjøpe grunn?
    Klem på deg🙂

    Mormor

    Tuesday, February 17, 2015 at 17:57 UTC

    • Det ville være en god ide, om man havde lavet en indkørsel, (ved den røde streg) Mormor🙂
      Men det kan man hurtigt lave – det koster bare penge, som ejeren åbenbart ikke vil bruge.
      Klem på dig🙂

      Donald

      Tuesday, February 17, 2015 at 18:06 UTC

      • Ok. Privat eller kommunal grunn?

        Mormor

        Tuesday, February 17, 2015 at 18:17 UTC

        • Det er en privat grund, Mormor – og ejeren har prøvet at sælge den længe af flere forskellige grunde; ejeren har fortalt om det sidste år (januar 2014) og jeg kan huske nogle stikord: Stort hus med stor have, for meget havearbejde, beskatning af herlighedsværdi (d.v.s. at hus og have er smukt og har en god udsigt) problemer med tilladelse til udstykning – men jeg kan ikke huske detaillerne, og fik ikke skrevet den ned dengang. Han havde tabt mange penge.

          Jeg undrer mig over at der ikke er en entreprenør, som kunne se en forretning i at bygge på de to grunde – men desværre kan jeg ikke huske mere.

          Klem på dig🙂

          Donald

          Tuesday, February 17, 2015 at 21:51 UTC

  2. Før en grund kan sælges, skal den mig bekendt være byggemodnet, dvs kloak, vand og strøm skal være ført frem til skel. Ellers bliver den grund nok heller ikke solgt, da køber jo risikerer, at naboerne ikke vil lade disse føre frem over deres etablerede haver. Det er jo de offentlige myndigheder, der skal godkende og evt levere og modtage hhv vand og spildevand, og derfor har de en interesse i på forhånd at kende til veje, ad hvilken.
    De par gange, hvor jeg har været involveret i at bygge hus for mine svogre var de tekniske installationer i hvert fald givet på forhånd, den ene var ingeniør i et firma, der målte op til kloakker til nye byggeområder i Hjørring, det var sjovt at være med til at måle koter og afsætte linjeføringer.
    Den anden byggede huset helt fra grunden, der var jeg med til grundstøbning, modtagning af hele lastvognstog fra Sverige med alle byggematerialer, og opsætning af vægelementer, plus spærrejsning. Et dobbelt-spær, der skulle bære nogle tværspær i vinkelstuen, vippede rundt, og havde nær slået et par af os ihjel. Det kostede en kvajebajer til byggeherren, der ikke havde sikret toppen med en lægte som det første. Sådan lærer man!

    AagePK

    Tuesday, February 17, 2015 at 21:47 UTC

    • Du har fuldstændig ret, der er noget specielt ved salget af disse to grunde. Jeg havde håbet at jeg kunne komme i tanke om den “catch-22” som ejeren fortalte mig for et år siden, AagePK – men det lykkedes mig ikke at komme i tanke om andet end det, at ejeren bekræftede at stations-husene står på et vandløb, mens hans grund er en god vandfri jord, hvor der ikke kræves special-fundament.

      Jeg mener at adgang til grunden er sikret – nu checker jeg lige matrikel-kortene.

      Men det er rigtigt at både adgang, kloak, el og vand skal være i orden før man kan bygge, og dette og andre forhold havde givet problemer med godkendelse af udstykningen. Lokalplanmæssigt er det meningen at Vejby “City” skal være tæt lav bebyggelse, og at om-matrikulering eller deling af grundene skal være muligt.

      Donald

      Tuesday, February 17, 2015 at 22:03 UTC


Comments are closed.