Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Blisgås

Blisgås, Greater White Fronted Goose, photo Andreas Trepte, www.photo-natur.de. I would also appreciate an email to info@photo-natur.de with details of use.

Blisgås, Greater White Fronted Goose, photo Andreas Trepte, (CC) Andreas Trepte http://www.photo-natur.de. I would also appreciate an email to info@photo-natur.de with details of use.

En barnlig tanke: Der er så mange blisgæs i Sibirien, at Københavnerne kunne få én hver. Hov – det er da egentlig ikke så mange. Og hvis de nu fik en hver i København, så var der jo ikke nogen tilbage til at yngle.

Kommentarer?

For os by-mennesker, som aldrig rigtig har været sikre på hvad en blis er, i almindeligt sprog:

En Blis er en lille hvid plet (ofte aflang eller lidt uregelmæssig) på et dyrs pels på hovedet, fx.: Katten er smuk sort, med en lille hvid Blis paa Næsen.

Etymologi:

Blis, en blis eller et blis (dog sjældent) flere blisser; ordet er ældre dansk, findes også på andre nordiske sprog, svensk bläs, norsk blesa, engelsk blaze, beslægtet med blus og blitz, fra oldnordisk blys, beslægtet med engelsk blush.

Blisgåsen (Anser albifrons) er en fugl i gåseslægten Anser. Den lever cirkumpolart i Alaska, Canada, Grønland og det nordlige Sibirien. Blisgåsen er en mellemstor gås, der kendes på sin hvide pandeblis og mørke tværstriber på bugen. Fx. er Grønlandsk Blisgås ikke nogen selvstændig art, men er en underart af Blisgås.

Grågås, Photo: Henry Mühlpfordt (CC)

Grågås, Photo: Henry Mühlpfordt

Den sibiriske blisgåsebestand tæller op mod 1,5 million fugle og er den største europæiske bestand af nogen gåseart. Fuglene overvintrer i det vestlige Europa og nogle fugle raster i Danmark.

Til sammenligning ses her en grågås uden blis, den største gåsefugl (andefugl) med vingefang op til 1m80.

Written by Donald

Saturday, February 14, 2015 at 12:16 UTC

Posted in Fugle

13 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Uansett. Fin fuggel🙂 og takk for mer viten om gjess🙂
    klem på deg🙂

    Mormor

    Saturday, February 14, 2015 at 12:34 UTC

    • I bøgerne, hvori Laura Ingalls Wilder beskriver sin barndom, fortæller hun også om hvordan faderen går på gåsejagt i de første år, men sidenhen, da der kommer flere mennesker på egnen (North Dakota) forsvinder gæssene.
      Jeg elskede at læse bøgerne op for min søn. Da han selv læste dem, undrede han sig over at de var så kedelige. Dengang søgte jeg med øjnene efter de spændende afsnit og sprang resten over🙂

      Klem på dig🙂

      Donald

      Saturday, February 14, 2015 at 12:51 UTC

  2. Laura Ingalls Wilder – Jeg elskede “Det lille hus på prærien”, De var gode og nemme at læse selv, selvom man ikke var så gammel. Nu kunne jeg læse, før jeg kom i skole, men alligevel var der nyt at hente i forhold til oplæsningen.

    Stegemüller

    Saturday, February 14, 2015 at 13:46 UTC

    • Ja, de er gode, de bøger, Stegemüller, det er noget af det mest fascinerende at komme så tæt på rigtige mennesker, også selv om Laura havde forskønnet sin barndom, der ret beset var temmelig tragisk når man ser bort fra at hun blev lykkelig gift og fik en dejlig datter, som også kunne skrive og som blev journalist. Der er en Donald Zochert, som har skrevet en bog om at rejse i Laura’s spor. Der får man nogle socialrealistiske forklaringer, hvis man ikke har opdaget hvad der ligger bag ved bøgernes smukke beskrivelser.🙂

      1. For Laura, this is where it all began — in the Big Woods of Wisconsin.
      In Winter, snow flew through the long night. By morning’s light it gleamed and crackled in giant drifts against the walls of Pa’s house. In spring the flowers came bright and bountiful. Then the little clearing in the Big Woods rang with the sound of Pa’s axe and the barking of a brindle bulldog named Jack. Summer and fall followed, each in its own turn. These were the seasons of Laura’s childhood.
      But for Ma and Pa Ingalls there were other places, other seasons, other times. For them the Big Woods was but a way station on a long and restless journey west. […]

      Donald

      Saturday, February 14, 2015 at 14:38 UTC

      • Laura skrev jo sine bøger om “Pioneer Girl” på opfordring af søstrene. Hendes dagbøger, der giver det mere korrekte billede, er lige udkommet, og anmeldt i Berlingske weekendavisen for et par uger siden. Anmelderen havde desværre den fejl med, at Laura-bøgerne først kom i 1980’erne, samtidigt med tv-serien (der var yderst rædselsfuld!), jeg læste dem som knægt i ’50-erne, efter at min søster fik den første i julegave. Den kom i serien”Gyldendals Ungdomsklassikere”, så vidt jeg husker, jeg selv fik Rudyard Kiplings Havets Helte.

        AagePK

        Saturday, February 14, 2015 at 23:16 UTC

        • Jeg har nu brugt en timestid på at finde “Pioneer Girl” og læse anmeldelser. Det ser ud til at være en god bog, men iflg. anmeldelserne er den lidt indforstået, hvor Donald Zochert tværtom skriver sin historie med “noter” i selve teksten, så man kan følge hans oplevelser og følelser, da han opdager at Laura i “vinteren” var ved at dø af sult, at faderen, “Pa”, var dybt alkoholiseret og forlod den lille familie, at det måske heller ikke var så sjovt at være lærerinde, – at der var den ene ulykke efter den anden, indtil hun sammen med Almanzo flyttede til Springfield i Missouri’s Black Hills.

          Donald

          Sunday, February 15, 2015 at 10:22 UTC

  3. Det var spændende at læse. Jeg holder meget af at kigge på gæs – ind imellem kan man se dem i store flokke ved Solbjerg Engsø. Du skriver om Laura Ingalls Wilder i en kommentar herover, og ‘Det lille hus på prærien’ er også filmatiseret.

    Madame

    Sunday, February 15, 2015 at 8:09 UTC

    • @Madame, pas på med “filmatiseringen” af Ingalls WIlder. Den har ikke meget, nej, den har ikke nogen som helst lighed med bøgerne og slet ikke med virkeligheden.🙂 Hvis emnet interesserer, kan jeg anbefale at skimme igennem en af bøgerne – måske helst en af de sidste.

      Donald

      Sunday, February 15, 2015 at 10:23 UTC

  4. Ja, der har vi blisgåsen! Endda et ældre fugl. De kan kendes ved, at de mørke striber på brystet er dominerende. Nogle unge fugle af blisgæs har næsten ingen mørke striber.
    Grågæs har samme udvikling i brystfjer-farven. Dog bliver det mørke aldrig så dominerende som ved blisgæs.

    Farmer

    Monday, February 16, 2015 at 3:29 UTC

    • @Farmer, det er en stor hjælp for sådan nogle som mig at man kan se gode, meget skarpe og meget flotte billeder af arterne på Wikipedia – Jeg er godt klar over at fuglenes dragt ændrer sig med årene; jeg kender det mest fra mågernes skiften og fra svaner og solsorte, – man kan lære mere hele tiden.

      Donald

      Monday, February 16, 2015 at 13:02 UTC

  5. Det er meget illustrative billeder, du har fundet her. Skal vist prøve at se på gæs i kikkert.

    Jørgen

    Thursday, February 19, 2015 at 12:24 UTC

    • @Jørgen: De dejlige billeder bliver mere værd, hvis du læser Farmers kommentar: En ældre fugl kendes ved at de mørke striber på brystet er dominerende.

      Donald

      Thursday, February 19, 2015 at 16:54 UTC


Comments are closed.