Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Vintersædens rekreative værdi – en korn-rhapsodi

Hvad er den vigtigste begivenhed i verdenshistorien? spurgte læreren den sidste dag, da vi lige havde fået at vide at vi ikke skulle til eksamen i historie. – Ingen kunne svare!

Opfindelse af landbruget! måtte han til sidst selv sige.

Hvad er den næst-vigtigste?

USA mark, pænt flad, som fylder meget i landskabet

USA mark, pænt flad, som fylder meget i landskabet (kilde: Soil-science.info via Wikipedia)

Industriens opfindelse – som griber ind i dyrkningsmetoder.

Hvor længe siden er det at man kunne se en “sædemand” gå på marken og sprede frø med hånden? Wikipedia siger: Pløjning med hest (horse-collar) blev opfundet for 3000 år siden, i 1800 tallet opfandt man såmaskinen og fik derved langt større udbytte.

Rotation er også en kilde til større udbytte. Jeg lærte i grundskolen, at man havde sædskifte før landbrugsreformerne sidst i 1700-tallet – d.v.s. før såmaskinernes indtog. Wikipedia grund-artiklen fortsætter: Gødning, bedre sorter, (men nævner ikke pesticider).

Hvede er mere kompliceret end andre “domestikerede” plantearter: Der er sorter med 2 sæt kromosomer, og stabile med 4 sæt kromosomer (tetraploider) og 6 (hexaploider). Det er klart at med 6-7 milliarder mennesker på jorden kan man ikke udelukke, at nogen finder på at foretage gen-manipulation. Forædling er genetisk manipulation på den forsigtige måde, hvor man overlader til “naturen” at udvælge de planter, som egner sig bedst til dyrkning.

Den “naturlige” mutation i oldtiden, som bevirker at frøene ikke falder af når de er modne, var den første, som gjorde dyrkning til en god idé. I nyere tid har Japanerne fundet et genetisk ændring, som bevirker dværgvækst, (strået er kortere) og det giver endnu mere udbytte.

Tænk at det kan bliver til franskbrød ...

Tænk at det kan bliver til franskbrød …

Rækkerne er ikke så fine her som på billedet af den amerikanske hvedemark

Rækkerne er ikke så fine her som på billedet af den amerikanske hvedemark

Der må være en lille forskel på grundlæggende botanik og anvendt botanik; det er interessant at høre og læse fagfolk fortælle. Her er et afsnit om hvedens vækstmåde:

Hvedeskud er hule rør med omkring 6 led (afstanden mellem stråenes ”knæ”), som bliver længere op mod toppen. Ved hvert led anlægges et blad. Hveden danner et hovedskud ved spiring, hvorefter der dannes et antal sideskud ved plantens basis. Skuddannelsen ophører når planten skifter vækstfase og begynder at anlægge aks. Kun en del af de dannede skud danner aks, ofte 1-5 skud per plante, mens en del af de skud der er dannet dør. Hvedeskud med aks når en længde på 50 til 200 cm, de moderne hvedesorter når ofte 75 til 100 cm højde, mens mange gamle sorter blev langt højere.

Jeg kom til at tænke på at artiklerne ikke nævner den “rekreative værdi” af landbrugsarealer. Som fx. ses af billedet nedenfor, – Vejbyboere på Sydskrænten er glade for deres udsigt og siger det højlydt.

Markerne omkring de små byer er med til at fortynde luftforureningen fra skorstene og udstødningsrør

Markerne omkring de små byer er med til at fortynde luftforureningen fra skorstene og udstødningsrør

Written by Donald

Friday, February 6, 2015 at 12:16 UTC

Posted in Mark

12 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Lest og delvis forstått.
    Klem på deg🙂

    Mormor

    Friday, February 6, 2015 at 12:22 UTC

    • Der er såmænd ikke så meget at forstå, Mormor – der ligger tonsvis af mel til brød på marken, det smager godt og ser pænt ud og er med til at rense luften.
      Klem på dig🙂

      Donald

      Friday, February 6, 2015 at 13:29 UTC

  2. Det er fint at gå tur og se på verdens overflod, hvis vi kan tillade os at kalde det det, i form af potentielle franskbrød halvdækkede af sne. Egentlig er det lidt utroligt at tænke på, at processerne på markerne hjælper os alle til at overleve.
    Men måske er for stor en del af det der dyrkes på markerne mad til dyr og ikke til mennesker i første omgang. Måske skulle vi ½vere indtaget af kød. Hvorved vi ville reducere importen af genmodificerede sydamerikanske afgrøder. Osv.
    God weekend.

    Jørgen

    Friday, February 6, 2015 at 18:24 UTC

    • @Jørgen – ja, vi tager vores landbrug for givet. Det er en selvfølge, og hvis man er by-menneske af by-forældre, så har man ikke meget ide om hvor meget landbruget har udviklet sig teknisk afhængigt af samfundets teknologi og forskning.

      Vi har overflod, og der kunne være nok til mange, mange flere, hvis man ellers kunne skabe velorganiserede samfund.

      Jeg tænker somme tider at vi må være glade for at være en slags rollemodel, det *kan* lade sig gøre at skabe ordnede forhold for et lille land.

      Donald

      Saturday, February 7, 2015 at 0:28 UTC

  3. Absolutely not enig: sålænge mennesket strejfede om som jægere og samlere holdt vi os til naturens orden, og lød dens lov. Med indførelsen af landbruget kom ejerskab, og dermed krig om ejerskab, og et hierakisk styre for at få de sidste strejfere ind under “ordnede forhold”!
    Den dag i dag, med koncernernes land-grabbing, lever de vandrende folk i fare for at miste, ikke blot deres kultur, men deres liv. Og det går hårdt ud over de vandrende dyr på samme måde: man kan opleve, hvordan Autobahnerne i Tyskland har skilt rådyr-bestanden ad, da de ikke længere kan følge de gamle veksler i parringstiden; resultatet er indavl med de mest rædselsfulde deformiteter som resultat. Har man lært af det herhjemme? Nej, en lego-arving har fået lov til at indhegne et stort landområde i Midtjylland, fordi hun vil skabe en vildtfarm der: men den vilde bestand er nu afskåret fra at få tilført nye sunde gener, da de gamle stier er lukkede.
    Og jeg er slet ikke begyndt på historien om tigrene, løverne, elefanterne osv endnu!

    AagePK

    Saturday, February 7, 2015 at 8:12 UTC

    • @AagePK! Hvadenten det er alvorligt ment eller en slags examensdiskussion, udfordring på argumenter, i stil med “hvordan kan man måle en bygnings højde med et kviksølvbarometer?” så må jeg først og fremmest sige:

      Du har naturligvis ret! Næsten!

      Jeg skal lige tænke over resten af svaret …

      Donald

      Saturday, February 7, 2015 at 18:10 UTC

      • Jeg har engang fremsat påstand om, at først med indførelsen af ejerskab til jord, en sideeffekt til landbruget, fik ægteskabet den betydning for arveretten til jord, og dermed familiens-slægtens-stammens overlevelsesmulighed, og dermed var vejen banet for æresdrab: uægte børn skulle nødig stjæle sig til arveret, se, hvordan det gik Struensee!
        Den slags kunne ikke forekomme blandt jægere og samlere, eskimoer opfordrede jo nabolandsbyens dygtige jægere til at hjælpe mod indavl via noget blodsfornyelse, lyseslukkerlege in mente.

        AagePK

        Saturday, February 7, 2015 at 19:22 UTC

        • Jeg kender kun eskimo-kulturens forplantningsmønster gennem 3-4 forskellige kilder:

          Jørn Riels bog “Sangen for Livet”, som er en digterisk fortælling om Grønlands historie, baseret på facts og på arkæologiens fund af vandrings-spor.

          Knud Rasmussens bog om “Nordvestpassagen”, eller “Nord om Canada”, “Fra Grønland til Beringsstrædet” (må slå op hvad den hedder).

          En kursist, som fortalte om sin fars livshistorie med stor respekt og stor gru for, hvor mange selvmord der er i Grønland (det var ca. år 2000).

          En anden kursist et år senere, som sagde at den første kursist ikke var rigtig klog. Men han virkede nu ikke selv som et sandhedsvidne.

          En skolekammerats beretning om svangerskabsforebyggelse og udlån af børn, fortalt ved 40 års studenterjubilæet.

          Jeg har sikkert glemt noget.

          Donald

          Saturday, February 7, 2015 at 19:38 UTC

        • ( … glemt noget.) Men i denne strøm af beretninger går det igen at man har et løsere familiemønster, at man ikke altid holder af sine børn, at en storfanger kan blive ond og tage fra den fattige det lidet, han måtte have. Hvorved man på en måde eliminerer fattigdom. (Nej, det er indirekte drab af den fattige familie.)

          Så meget for en jægerkultur.

          I nogle børnebøger, som Palle Lauring skrev engang i 1950’erne, var der et stenaldersamfund enten det nu var på Skånes Kyst eller ved Præstø eller et andet dansk sted med lave kyster, lavt vand, og en kultur som den man kan læse om (Ertebølle Kulturen, grave ved Vedbæk):

          Derimod har man fundet gravpladser (bl.a. ved Bøgebakke, ved Strøby Egede (Strøbygraven), ved en tidligere fjord ved Vedbæk, og ved Skateholm i Skåne). Disse fund afspejler flere forhold ved Ertebøllekulturen. For det første tyder begravelserne på, at man levede i indbyrdes adskilte kernefamilier med en fader, en moder og deres børn.

          Donald

          Saturday, February 7, 2015 at 19:44 UTC

        • I de to Lauring-børnebøger var et af højdepunkterne at børnene var åbne for at lege med børn fra den anden kultur, som invaderede et næs i nærheden af bopladsen, og forældrene var bange for stammekrig.

          Desuden var der nogle indslag med anderledes udseende, mere primitive stammer, som alle var bange for, og hvor man kunne få fnat. Det var første gang jeg hørte hvordan man kan grave en fnatmide ud!

          De af vores ældste forfædre, som vandrede ud fra Ethiopia, har muligvis vandret bort pga tørke og hungersnød; muligvis af andre årsager og muligvis ikke i små men store spring.

          De nomadestammer, man finder nutildags i Sibirien, hvor man skulle tro at der er plads nok, er vist heller ikke de rigeste, lykkeligste og fredeligste folk på jord.

          Men jeg er helt enig, med landbrug følger indhegning, æresdrab og ufred, men også samfund som fungerede, som fx. Mohenjo Daro, hvorom man kun ved at de kunne bygge en stor by (hvor stor? vistnok med 10-20000 40,000 indbyggere) og at det skyldes at de havde opland med forsyning af landbrugsvarer.

          Mohenjo-daro has a planned layout based on a street grid of rectilinear buildings. Most were built of fired and mortared brick; some incorporated sun-dried mud-brick and wooden superstructures. The covered area of Mohenjo-daro is estimated at 300 hectares. A “weak” estimate of peak population is at around 40,000.

          Donald

          Saturday, February 7, 2015 at 19:50 UTC

          • Jojojo, men når vi taler om “Invasive arter” synes jeg, at man som regel overser mennesket. Ikk’?🙂

            AagePK

            Saturday, February 7, 2015 at 20:58 UTC

            • Jo, det overser man, ja, man overser, at mennesket er en invasiv art, AagePK!

              Donald

              Saturday, February 7, 2015 at 21:31 UTC


Comments are closed.