Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Archive for January 29th, 2015

Regndråber og slud

Onsdag tog jeg på aftentur til Rågeleje i håb om at se fugle på det lave vand, der er et par rev, som får svømmefugle til at samle sig. Men der var ikke nogen, og den store flok krager og skader, som samlede sig, kom så sent, at det var for mørkt til at zoome ind på den store flok, som – trods at de ikke kan svømme – tog en tur ud over vandet i regn og kulde for at finde en sandstrand, hvor de kunne samle sig (måske er der noget at spise mellem opskyllet tang?)

Der er en masse billeder, med forskellige vinkler på oplevelsen at gå tur ved solnedgangstid i tykt overskyet regnvejr – men detteher synes jeg er morsomt, fordi det viser at nogle af regndråberne er slud hvor krystallerne reflekter lyset fra blitzen.

Et par regndråber reflekterer blitzlyset - Trappen er den mest udsatte ved det sårbare sted på Rågeleje Kystvej

Et par regndråber reflekterer blitzlyset – Trappen er den mest udsatte ved det sårbare sted på Rågeleje Kystvej

Desuden kan man se, at det reparerede kystværn er lavere end resten af kystværnet, hvilke under stormen Egon bevirkede at der var store oversvømmelser på kystvejen. Desuden sker der det, når så store mængder vand bliver kastet op på vejen, at mellemrum mellem fliser og betonklodser bliver fyldt med vand, og sandet finder veje ud og væk og fugerne bliver vredet større.

Kommuner langs Nordkysten har vedtaget kystbeskyttelse, men man er ikke klar med en plan for hvordan. (Nogen forslag?)

Advertisements

Written by Donald

Thursday, January 29, 2015 at 17:50 UTC

Posted in Brok, Foto, Skyer