Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Naturrum – was ist das?

Den jordrydning og afspærring af forlængelsen af Tisvideleje Strandparkering, som blev omtalt forleden, skal formentlig bebygges med faciliteter til kajakker – ja nogen lystbådehavn er det ikke, men måske et skridt på vejen?

Arkitektsprog: Volumenet indpasses i mødet mellem skoven og stranden.
No comment.

Klik for at kunne læse påtegningerne

Klik for at kunne læse påtegningerne

Written by Donald

Wednesday, January 28, 2015 at 11:14 UTC

Posted in Skov og have

24 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Jeg er kommet meget i Tisvilde i mine yngre dage, og jeg må sige, at det, de nu påtænker at opføre, ikke er videre kønt. Når det nu åbenbart skal være der, synes jeg, det er en formildende omstændighed, at de indtænker kajakkerne.

    Stegemüller

    Wednesday, January 28, 2015 at 13:01 UTC

    • Ja, Stegemüller, jeg er overbevist om at kajak-rummet vil blive brugt🙂 Jeg har ofte mødt folk på stranden med kajak, engang var der en dame som selv løftede kajakken op og bar den hen til en bil! Imponerende. Nogle af kajak-folk kalder sig for “havkajak-roere” selv om de holder sig til kysten, de fleste er 20-30 meter fra kysten.

      Donald

      Wednesday, January 28, 2015 at 22:06 UTC

      • Havkajak hedder sådan på grund af sin opbygning med den flade bund, som så kan modstå store bølger; det har ikke noget at gøre hvor man roer.

        Stegemüller

        Friday, January 30, 2015 at 7:08 UTC

        • @Stegemüller, OK – du kan se i AagePK’s kommentar at han også fortalte om hvad en havkajak er for en, og hvordan han har padlet Ærø rundt og meget mere! Fantastisk god motion! Måske vi skal finde nogle billeder, jeg har taget nogle billeder af havkajakroere, men jeg synes ikke de var så gode.🙂

          Donald

          Friday, January 30, 2015 at 10:50 UTC

  2. Jamen: kajakkerne er kun til livredningsfolkene, såvidt jeg kan se.
    Altså, hele Naturrum-projektet er hugget fra svensk natur-og miljø-projekt, hvor en bygning formidler områdets naturlige særegenheder via plancher osv, med lokaler for undervisning, beskyttede madpakkekroge, toiletter osv. Hvis man har en begrundet forventning om et større publikum er det jo rimeligt nok, så ikke skovsvin plastrer området til med diværste efterladenskaber, samtidigt kan skolebørn, studenter og blogtreffere lære lidt om området. Enten via den faste udstilling eller bestille en guide.
    Men til det sproglige: man kan også undre sig på, hvilken klink, der patinerer smukt i landskabet. Skulle jeg tabe en klink der, ville den vel hurtigt blive samlet op og snoldet op.
    Mht volumenet: de har måske ikke regnet størrelsen ud endnu, siden det først skal indpasset i mødet mellem skoven og stranden; altså, hvis nu en af disse to viste sig at være større end den anden…🙂

    AagePK

    Wednesday, January 28, 2015 at 14:46 UTC

    • @AagePK: Mon det skal være gratis at parkere sin kajak under tag? Og er naturvejlederne en del af skolesystemet? Eller er det en indtægtskilde? jeg tror at en af kommunens idéer er, at hvis man hjælper borgerne med at holde sig i form, så koster de mindre i plejehjemsudgifter. Derfor kan det stadig være en slags filantropi.

      Men indtil videre kommer kajak-roere med deres egne trailere, og surfere kommer i gamle varebiler og den slags og tager hele udstyret med hjem hver gang🙂

      Donald

      Wednesday, January 28, 2015 at 22:11 UTC

      • Kig nu én gang til på den fine tegning, Donald:”Kajakdepot/livredning” står der, det er altså ikke dig og mig, der må bruge rummet! Nu har jeg flere medaljer fra DM i havkajak, så jeg ved lidt om, hvad jeg her beretter: en havkajak er ikke en snak om, hvor du befinder dig med kajakken, men om, hvordan den er bygget. Livredningskajakkerne er surf-kajakker, som dem fra Bay-watch-serien. Så er der de tyske ferskvandskajakker, de vil være svære at bruge ved vore kyster, og så er der havkajakken med spring i for-og agterstævn, vandtætte bagagerum for og agter, som jeg har padlet Ærø rundt, Thurø rundt og Tåsinge rundt med. Ærø og Tåsinge tog ca 11 timer hver, Thurø et par timer. Og altså hentet et par oldboys-medaljer i. De vejer faktisk ikke så meget, tomme, omkring 20-25 kg i polyethylen, mindre i glasfiber, endnu mindre i kulfiber: 10-12kg. Nå, jeg må vist hellere tjekke.

        AagePK

        Wednesday, January 28, 2015 at 22:32 UTC

        • Jeg forstod det til sidst, AagePK, at de kajak-stativer kun var til livredderes kajakker. Men livredderne, som ansættes fra gymnastikstuderende, bruger normalt en alu-jolle med påhængsmotor. HVIS det er til livredderne, så er der rigeligt med plads til kajakker, konkluderer jeg, – for 3 kajakstativer er ikke nok, hvis man vil betjene den ret så store sommerbefolkning med kajakparkering. Men jeg er ikke sikker på, hvad meningen er med dette naturrum (bortset fra at jeg har fundet nogle nøgleord i en folder fra Friluftsrådet om Naturrum.

          Donald

          Friday, January 30, 2015 at 10:55 UTC

  3. Jeg kan se, at livredning og naturvejledning er indtænkt i projektet. Det lyder spændende – selv om jeg ikke synes, bygningerne falder så heldigt ind i landskabet, som man kunne ønske.

    Madame

    Wednesday, January 28, 2015 at 15:29 UTC

    • @Madame – Ja, det med livredningen er jo en fast udgift hvert år, hvor der er så mange badegæster. Jeg har somme tider snakket med de dygtige livreddere, de måler også vandtemperatur og mængden af vandmænd og andet.

      Jeg tror de bygninger ser voldsomme ud på tegningerne, og at virkeligheden er lidt rummereligere, så at sige (arkitektsprog!🙂 )

      Donald

      Wednesday, January 28, 2015 at 22:13 UTC

  4. Det er godt nok grimt, og det bliver med garanti endnu grimmere, når det “patinerer” og udsættes for det omsiggribende hærværk og graffitimaleri.

    Jeg har googlet for at finde ud af, hvad et naturrum er, og fandt faktisk definitionen:hos Friluftsrådet http://www.friluftsraadet.dk/indhold/friluftsprojekter/naturrum/hvad-er-naturrum.aspx

    Naturen kan åbenbart ikke længere bruges uden diverse udstyr. Det varer sikkert ikke længe, før man ikke kan rører sig ret meget i den ellers så højt besungne natur uden at støde på menneskeskabte Verschlimmbesserungen.

    Jeg tror, jeg bliver i byen – den rigtige by. Den ved man da hvad er.

    Rasmine

    Wednesday, January 28, 2015 at 17:04 UTC

    • Vocabulariet i min tyske studentereksamen fra Duborgskolen i 1969 indeholdt ikke ordet Verschlimmbesserung, tak for opdateringen; jeg kan se i wiki, at begrebet også kendes fra engelsk, som disimprovement. Jeg fandt intet dækkende dansk udtryk, og foreslår derfor: uforbedring.
      Nu skal jeg slå ordet humsk op, det modsatte af uhumsk må da findes.🙂

      AagePK

      Wednesday, January 28, 2015 at 19:11 UTC

      • Sprog-genier! (eller sproggenier, rimer på brokkerier). I er uforbederlige! Hvis jeg en gang imellem brokker mig over sproglogikken og karrigheden med mellemrum og hyphen, så får jeg at høre! Og nu dette! Det er en disimprovement af sproget!

        Men bagved denne udskælderos skjuler der sig en kreativ sprogbruger som godt kan finde på at bruge nye ord som dette, der er en uforbedring af sproget. Genialt – selv-exemplificerende!

        Alternativer er vanskelige, forværrebedring måske. Der er ikke rigtige synonymer til forbedring, mens forværring dog har forringelse – forbedderingelse? haha.

        Donald

        Wednesday, January 28, 2015 at 22:38 UTC

      • Ja, humsk findes eller fandtes i ældre nydansk, og så vidt jeg kan se af artiklen, betød det det samme som uhumsk nu til dags. Man har åbenbart villet forstærke, og så er det blevet normen. Sproginflation! Ikke desto mindre har jeg faktisk hørt folk sige humsk, ganske vist humoristisk, som modsætning til uhumsk. Sådan kan det gå!

        Rasmine

        Thursday, January 29, 2015 at 1:34 UTC

        • Jeg fandt frem til det samme, men 2 ting derudover: der er en linie til (h)jamsk, som i Hjørring også brugtes af mine venner som vi andre bruger vomsk eller almindelig utilpashed; dernæst kunne humsk også betyde stille; jeg kan altså sige til mine højtråbende elever:”Nu er I altså for uhumske!”
          Gad vide, hvordan det virker; især på Sprognævnet!🙂

          AagePK

          Thursday, January 29, 2015 at 8:35 UTC

          • Jeg er aldrig stødt på vornsk eller (h)jarnsk – til trods for, at min mormor var fra Hjørring-egnen og ofte morede sig med at bruge udtryk fra sin hjemegn. Hvorfor står h’et i parentes? Min mormor udtalte ofte ellers stumme h’er foran j – men hun var også fra oplandet … talte (kunne tale) mere eller mindre Hausgaardsk …

            Rasmine

            Thursday, January 29, 2015 at 12:00 UTC

            • Ikke vornsk og hjarnsk: vomsk og hjamsk. H i parentes, fordi min kollega Birgit fra Ålborg staver det uden h, ligesom det også er kendt fra Fyn; i Hjørring udtalte børstenbinder Martin Lund det Hiamsk, ligesom i Hiørring. Hans søn Anders gør det sikkert stadigvæk. Han har forretningen i Skolegade endnu. Jeg boede i samme bygning, og lavede en del gulvskrubber og lignende grove børstevarer der.
              Min gode nabo fra Fåborg brugte ordet vomsk om samme utidighed, utilpashed, som børstenbinderen i Hjørring brugte hjamsk.

              AagePK

              Thursday, January 29, 2015 at 13:28 UTC

            • Fem bogstaver, som undgår at komme i ordnet.dk – det er godt klaret:
              Der er ingen resultater med “vomsk” i The Danish Dictionary

              Donald

              Thursday, January 29, 2015 at 17:55 UTC

    • Ha-ja, Rasmine, det bliver grimt og derfor må man håbe, at det ikke bliver så højt. Jeg tror at det med “udstyret” hænger sammen med transporten. Man kan ikke slæbe en kajak hjemme fra Koldinggade til Tisvildeleje, det er derfor surferne alle kommer i bil. Men måske kan man leje en kajak fra Tisvildeleje-naturrummet når det er etableret? Jeg ved det ikke, det stod der ikke noget om i bilaget til Landzone-byggeri-ansøgningen.

      Donald

      Wednesday, January 28, 2015 at 22:17 UTC

  5. 🙂

    Donald

    Thursday, January 29, 2015 at 11:53 UTC

  6. Mon begrebet naturrum skal ses i sammenhæng med byrum og byudstyr? Jeg synes egentlig ikke det såkaldte naturrum har at gøre med natur, som byrum har at gøre med by, men måske tager jeg fejl. Egentlig er det en bygning der er indrettet med henblik på at bestemte opgaver kan løses og hvis det er hvorfor hedder det så ikke opgaveløsningsrum?

    Jørgen

    Thursday, January 29, 2015 at 20:16 UTC

    • Jeg kan ikke svare, jeg blev også forbavset over udtrykket, og fandt så en folder , som bruger betegnelsen om flere forskellige tiltag som allesammen hjælpe byboere med at komme ud af byen. Jeg kan desværre ikke klippe-klistre fra det lille hæfte, men her er en nøglesætning:

      Et Naturrum skal være en tryg og inspirerende platform, hvor også den uvante bruger af naturen kan blive motiveret og inspireret til mere friluftsliv.

      Naturen danner grundlag for en lang række af vores basale behov. Fra fødevareproduktion over råstofindvinding til mere rekreative […]
      Hvordan får man publikum til at bevæge sig ud i en skov, der ligger helt derude, hvor man ikke forventer at finde noget […]

      Donald

      Friday, January 30, 2015 at 1:06 UTC


Comments are closed.