Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Archive for January 22nd, 2015

Gråvejr

Jeg går stædigt tur i regn og slud. Belønningen er at høre lyden af sne, der falder på en bøgehæk, bøgehække beholder deres tørre, røde blade vinteren over, og de virker som små membraner, når småbitte slud-fnug falder og rammer med stor hastighed. Det var som en brusen af Hønefoss, og så var det bare lidt slud.

Dagen forinden havde jeg undret mig over en kæmpelastbil mærket “Dansk Retursystem”, sådan en har jeg aldrig set før (og nåede ikke at tage et billede) – så fik jeg da set noget nyt selv om det var kedeligt gråvejr, og selvom stedet ikke har ændret sig i 30 år.

Det slog mig at denne lille strækning af vejen ikke har forandret sig i 30 år

Det slog mig at denne lille strækning af vejen ikke har forandret sig i 30 år; bilmodellerne har derimod forandret sig

Affarvet - men nu ses vinduerne som noget, der kunne være blege reflexer

Samme, affarvet – men nu ses vinduerne som noget, der kunne være blege reflexer

Tisvildevej, Vejby Skole, den gamle del, ved 16-tiden. Luften er ikke blå, men jeg tror at farvningen skyldes at der er elektrisk lys af en varmere temperatur i midten af billedet

Tisvildevej, Vejby Skole, den gamle del, ved 16-tiden. Luften er ikke blå, men jeg tror at farvningen skyldes at der er elektrisk lys af en varmere temperatur i midten af billedet

Skrivefelt …

Written by Donald

Thursday, January 22, 2015 at 11:24 GMT+0000

Posted in Brok, Foto