Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Ikke stirre

I torsdags gik jeg ned ad en trappe i DR’s Koncerthus og ventede på min bro(de)r og resten af selskabet. En af de andre koncergængere fangede mine øjne og så på mig som om hun ville sige noget. Syntes jeg. Det lignede en forfatter jeg ofte har set i TV, Hanne Vibeke Holst og strax efter tænkte jeg “jaja, ikke stirre.” Og så kom de, dem, jeg ventede på, og snakken gik om andre ting.

Det fik mig til at tænke på et interview med Anker Jørgensen for mange år siden, hvori han fortalte at han ofte bliver genkendt på gaden, og at folk hilser eller bare nikker, og det var han ikke ked af. Han nikkede ofte tilbage, for, som han sagde, det er jo venligt ment. Og han kunne jo også somme tider falde i snak med folk om både det ene og det andet.

Jens Otto Kragh kom jeg til at hilse på engang i slutningen af 60’erne, han kom gående fra Hovedbanen mod Christiansborg, og hans reaktion på et ufrivilligt nik fra mig var “hrmpff”.

Written by Donald

Sunday, January 11, 2015 at 17:14 UTC

Posted in Blogosofi

Tagged with ,

13 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. De fleste liker nok å få et vennlig nikk og et smil.

    Kamelrytterske

    Sunday, January 11, 2015 at 17:24 UTC

    • Nikker venligt til Kameldamen😉

      Donald

      Sunday, January 11, 2015 at 21:29 UTC

  2. Om man hilser eller nikker til noen er det sjelden vondt ment. Men det er det med ikke å stirre. “Ikke glo på folk” sa farfar (men det hjalp ikke så mye)
    Klem på deg🙂

    Mormor

    Sunday, January 11, 2015 at 17:25 UTC

    • “Ikke glo” nej, det gjorde jeg ikke, Mormor! Men andre gange sætter jeg mig på en fortovscafé og “glor”!!!
      Klem på dig!

      Donald

      Sunday, January 11, 2015 at 21:30 UTC

  3. Det minder mig om, at jeg forleden så en skøn udsendelse om forarbejdet til Anker Jørgensens bog. Mange hilste på Anker på gaden.

    Udsendelsen drejede sig primært om hvordan hvert enkelt kapitel blev til, om samspillet melle ghostwriteren og Anker, og om hans flytning fra Borgbjergvej, hvor han og “Ingse” AKA Ingrid havde boet i en menneskealder. Jeg har søgt med Google, men jeg kan ikke finde den igen. Det er synd, for det var en dejlig udsendelse. Måske kan du finde den? I givet fald vil jeg være meget glad for et link.

    Stegemüller

    Sunday, January 11, 2015 at 18:34 UTC

    • Ja, mange hilste, og han var glad for det, Stegemüller.

      Der er udsendelser, som bliver fjernet fra DR.dk’s søgemaskine, de er kun tilgængelige i en vis tid, de fleste af udsendelserne. Jeg har ikke lagt mærke til den biografi-udsendelse om Anker J., men jeg kunne også godt tænke mig at se den.🙂

      Donald

      Sunday, January 11, 2015 at 21:32 UTC

  4. Er jo ikke noe galt i å nikke, kjendis eller ikke…
    -Margit-

    Malys Krok

    Sunday, January 11, 2015 at 21:09 UTC

    • Nej vel Margit🙂 Jeg synes heller ikke der er noget galt i at nikke og sige goddag. Jeg er glad for at bo her i Vejby, de fleste mennesker hilser gerne her i byen.🙂

      Donald

      Sunday, January 11, 2015 at 21:33 UTC

  5. Her på øen hilser vi jo på hinanden, også på sommergæster og den slags. Det undrede min kone, at der var så mange, der hilste, hun var jo kun lige flyttet hertil. “Hvor kender de mig fra?” Det har nu ikke noget at gøre med om vi kender hinanden, men siden middelalderen har folk hilst og ønsket en god dag: den, der ikke gjorde det, risikerede at blive beskyldt for onde planer, hvis nu den anden senere kom ud for en ulykke.
    Så da jeg mødte Villy Søvndal , da jeg var til kontrol på sygehuset, hilste jeg da pænt med et venligt nik, og han nikkede naturligt tilbage. Hans kone var lige blevet indlagt på “min” afdeling, viste det sig.
    Så længe, man holder det på dette naturlige plan, kan det da kun glæde.

    AagePK

    Sunday, January 11, 2015 at 21:57 UTC

    • AagePK: Ja, det er naturligt at hilse, også her. Det er storbyens mylder og anonymitet, som gør at man ikke nikker så meget. Og dog har jeg somme tider i byen fanget et blik, og besvaret et goddag fra en ældre dame, som syntes at jeg så så glad ud🙂

      Det var som om Hanne-Vibeke Holst så mig dybt i øjnene og ventede, at jeg skulle nikke og smile – men der var jo så mange andre mennesker, så jeg tænkte det var måske ikke det mest naturlige sted at hilse på en forfatter; og jeg har kun læst et par sider af en tidlig roman (men OK, jeg har da set noget af Kongemordet!)🙂

      Donald

      Sunday, January 11, 2015 at 22:27 UTC

    • Jeg synes det var godt at du hilste på Villy Søvndal; når man er på hospitalet er det vigtigt at huske medmenneskeligheden og venligheden – alle venlige bemærkninger påskønnes i særlig grad når man er på hospitalet hvadenten det er som besøgende, patient eller medarbejder.

      Donald

      Sunday, January 11, 2015 at 22:28 UTC

  6. Jeg ser ofte folk i øjnene og hilser gerne, men der er jo uendeligt mange situationer at forholde sig til. Og ofte hilses ikke. Det tager jeg nu meget roligt. Tænker i øvrigt at jeg ikke vil forstyrre de kendte med for meget direkte kiggen på dem. Jeg tror nok jeg stirrer lidt for meget, det hører jeg, men pyt.

    Jørgen

    Thursday, January 15, 2015 at 20:11 UTC

    • Ja, der er meget stor forskel på situationerne. Klart nok.
      Jeg tænkte netop det, du skriver, at jeg ikke ville forstyrre “den kendte dame” ved at kigge direkte, men det virkede som om hun søgte kontakt med øjnene. Det er lidt morsomt. Hun virkede meget sympatisk, og min underlige tanke er at hvis jeg havde haft mod, havde jeg fundet på et påskud til at spørge hende om noget og det ville medføre en hyggelig snak. (Men det er ren fantasi).

      Donald

      Thursday, January 15, 2015 at 23:25 UTC


Comments are closed.