Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Archive for January 11th, 2015

Egon i Raageleje

Stormen i går, kaldet Egon i DK og Nina i Norge, er aftaget, men man kan tydeligt se, at kystbeskyttelsen ved Rågeleje har været udsat for stort vandpres. Sidste gang (“Bodil”) undermineredes kystmuren af vandet og væltede. Denne gang er der “kun” en lille sprække mellem det gamle stykke af kystmuren og fortovsbelægningen.

Skrivefelt …

Advertisements

Written by Donald

Sunday, January 11, 2015 at 21:27 UTC

Posted in Brok, Skyer, Vandbyggeri

Ikke stirre

I torsdags gik jeg ned ad en trappe i DR’s Koncerthus og ventede på min bro(de)r og resten af selskabet. En af de andre koncergængere fangede mine øjne og så på mig som om hun ville sige noget. Syntes jeg. Det lignede en forfatter jeg ofte har set i TV, Hanne Vibeke Holst og strax efter tænkte jeg “jaja, ikke stirre.” Og så kom de, dem, jeg ventede på, og snakken gik om andre ting.

Det fik mig til at tænke på et interview med Anker Jørgensen for mange år siden, hvori han fortalte at han ofte bliver genkendt på gaden, og at folk hilser eller bare nikker, og det var han ikke ked af. Han nikkede ofte tilbage, for, som han sagde, det er jo venligt ment. Og han kunne jo også somme tider falde i snak med folk om både det ene og det andet.

Jens Otto Kragh kom jeg til at hilse på engang i slutningen af 60’erne, han kom gående fra Hovedbanen mod Christiansborg, og hans reaktion på et ufrivilligt nik fra mig var “hrmpff”.

Written by Donald

Sunday, January 11, 2015 at 17:14 UTC

Posted in Blogosofi

Tagged with ,